Hold op med at vær’ kedelig!

Hold op med at vær’ kedelig!

I sensommeren og det tidlige efterår drøner mange af os rundt til sociale arrangementer. Desværre hærger der til netop disse arrangementer en særlig slags epidemi: En epidemi af kedsommelighed. Kedelige mennesker, der har kedelige samtaler, om kedelige emner, som INGEN husker noget af. Livet er kort. Det må holde op. 

Næste gang du skal til et netværksarrangement, et middagsselskab, en konference eller fredagsbaren på din vens arbejde foreslår jeg, at du vælger nummer 2 mulighed:

  1. Gøre det sikre – som de fleste: Vær dødkedelig med det resultat, at ingen nogensinde husker dig.
  2. Skil dig ud fra mængden, vær interessant og bliv husket.

 

Nummer 2 kræver en smule mod og et par teknikker. Jeg er helt sikker på, at du har masser af mod. De simple teknikker får du nu. Og voilá, du er klar til at sparke r**  til dine næste sociale arrangementer – og sparke kedelige sociale arrangementer til Langbortistan!

Lad os så komme i gang.

Det modsatte af at være kedelig er at være tiltrækkende, interessant og uforglemmelig. Vores hjerne er som en sulten tumling, den keder sig hurtigt og kræver underholdning hele tiden. Molekulærbiolog og storsælgende New York-forfatter John Medina har fundet ud af, at vores hjerner har et ganske kort opmærksomheds-spænd. Derfor bliver vi tiltrukket af spændende, interessante, engagerede mennesker og ting. Heldigvis er du et spændende, interessant og engageret menneske! 

Jeg har kun mødt et enkelt eller to virkelige kedelige mennesker. Og jeg har været til hundredevis af sociale arrangementer og fester. Men nogle gange opfører vi os kedeligt, fordi vi er bange for at skille os ud og blive opfattet som mærkelige. Vi vil så gerne passe ind. Men hey, at passe ind sucks! Det er kedeligt og uattraktivt.                                                                                                                                                                                                                                    

                                                                                           “Vores angst for at skille os ud gør os kedelige” 

Men der findes heldigvis videnskabeligt beviste redskaber, vi kan tage i brug for at bekæmpe denne epidemi af kedsommelige samtaler. Her får du mine tre favoritter: 

1.      Stop med at bruge de samme indledende spørgsmål som alle andre

Vi har det med at indlede samtaler med venner og/eller nye mennesker med et: Nårh, hvad laver du så? Hvordan går det på arbejdet? Hvor kommer du fra? Hvor kender du værten fra? Men det er simpelthen så forudsigeligt og meget, meget kedeligt. I stedet vil jeg nu udfordre dig til at prøve et af disse tre indledende-spørgsmål:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

Hvilken del af din uge har været den bedste?                                                                                                                                                   

Ud over dit arbejde, hvad får dig ud af sengen om morgenen?                                                                                                          

Arbejder du på nogle spændende passions-projekter for tiden? 

2.      Vær interesseret for at være interessant

Den berømte amerikanske filosof, John Dewey (du kender ham for hans berømte læresætning Learning by doing), fandt ud af, at ved siden af mad og husly, har vi mennesker et enormt behov for at føle os vigtige. Vi hungrer efter at føle os specielle og værdifulde. Så når du netværker, er på date eller er sammen med kolleger på arbejdet, er noget af det bedste, du kan gøre for at blive uforglemmelig og som bonus – øge din sociale indflydelse – at få andre folk til at føle sig set og hørt. Det gør du sådan her:   

Stil opfølgende spørgsmål. Hvis du fx stiller det mest almindelige “Hvad laver du”-spørgsmål, så husk opfølgende spørgsmål som; Og hvordan gør du det? Hvad er det fedeste ved dig job? Hvis ikke du havde det arbejde, hvilket arbejde ville du så have? Hvorfor det? På den måde får du længere og dybere svar og samtalen bliver langt mere rig og interessant. Så, vær’ interesseret i dine medmennesker for at være interessant. 

3.     100 % nærværende engagement 

Min tredje favorit til interessante samtaler, der gør dig uforglemmelig er: 100 % engagement! Lad vær’ med at tjekke din telefon. Lad vær’ med at kigge hen over personens hoved eller rundt i lokalet for at se, om der er nogen, du hellere vil tale med. Det er den direkte vej til kedelige samtaler, hvis dit kropssprog signalerer: Åhh, du keder mig, og det eneste, jeg ønsker, er at slippe væk. Indrøm, du kender det godt, det der med at signalere total u-interrese. Du ved godt selv, hvornår du ikke er tilstede. Stop med det. Vær 100 % engageret i dine samtaler. Vend din overkrop og dine fødder mod den person, du taler med. 

Ud med de kedelige, intetsigende samtaler, ind med de spændende.  

Jeg udfordrer dig til at prøve mine tre forslag til samtale-indledere. Og jeg vil elske, at høre dine favoritspørgsmål til spændende samtaler. Hvis du skriver dem i kommentarfeltet, hjælper du med at stoppe epidemien af kedelige samtaler! 

Rigtig god fornøjelse med dine fantastiske, engagerede og uforglemmelige samtaler. Og husk: Du styrer! 

P.S. En af min ungdoms favoritmusikere er Prince. Både hans udseende og hans musik skilte sig ud. Han får det sidste ord: 

LET’S GO CRAZY! 

P.P.S. Vidste du, at når du møder et nyt menneske, er de første par minutter afgørende for at efterlade et godt indtryk af dig selv? Her er opskriften på, hvordan du efterlader et førsteklasses indtryk af dig selv på tre minutter. God læsning, og god fornøjelse med at højne din sociale indflydelse. 

 

Christina Rittig Falkberg
christina@falkberg.com
3 Comments
  • Anne Schumacher
    Posted at 14:09h, 09 august Svar

    Tak for indspark.
    Jeg kan godt lide det indledende spørgsmål “Hvilke interessante ting beskæftiger du dig så med?” Alle mennesker brænder jo for noget. Og så kan man være heldig, at det (alt efter sammenhæng) er ikke-arbejdsrelaterede svar, man får.

    • Christina Rittig Falkberg
      Posted at 14:35h, 09 august Svar

      Og når først der bliver åbnet for passions- og interesseposen, så ruller samtalen af sig selv. Og samtalen bliver laaaangt mere interessant og uforglemmelig. Når vi giver af os selv – både ved at turde dele personlige oplysninger og ved at gide/ville lytte til andres historier, kan magiske ting opstå 🙂

  • Falkberg Kommunikation | Sådan fanger du folks opmærksomhed
    Posted at 16:05h, 06 september Svar

    […] Hold op med at vær’ kedelig! […]

Post A Comment

Vil du gerne vide mere om hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!