karisma Tag

Er du god til at huske navne? I vesten siger vi goddag til kendte og nye mennesker med et håndtryk (som er blevet den nye politiske slagmark, men det er en anden historie). En ting er et godt håndtryk med øjenkontakt. Noget andet folks navn. 

Når du husker og kender mit navn, bliver jeg i godt humør. Mit navn er jo MIG. Jeg føler mig anerkendt, set – jeg føler mig værdifuld. Det er essensen i retorik: Retorik GØR noget ved sin modtager. Du gør noget ved andre mennesker med din kommunikation.

Mit mål er, at du får succes. I dit professionelle og personlige liv. Det får du kun, hvis du er god til mennesker. Vores relationer er altafgørende for vores personlige og professionelle succes . Af den grund, har du brug for at udvikle dine “people skills”. Med mindre du lever som eneboer i en skov et sted. Men så var du ikke her.  

I dette indlæg skal vi gøre noget godt for dem vi møder, vi skal huske deres navne. En lille simpel gestus, med enorme muligheder. 

Glem aldrig mere et navn

Har du nogensinde været i en situation hvor du møder nogen i begyndelsen af en fest, så støder du ind i dem senere på aftenen, eller et par uger efter, og har ingen ide om deres navn? Det er akavet. Og det vidner om, at du ikke har lagt mærke til vedkommende, eller at vedkommende ikke har haft betydning for dig. 

Tricket med navne er, at du bevidst skal bruge hjernen. Forskellige dele af din hjerne bliver aktiveret, når du processere information auditivt, verbalt og visuelt.

For at maksimere dine chancer for at huske navne, kan du derfor engagere alle tre dele. Det gør du sådan: 

1. Auditivt: Giv dem din fulde opmærksomhed når de siger deres navn, så du faktisk hører navnet, frem for at din hjerne bliver forstyrret af dine egne tanker. Det er nemlig en af hovedårsagerne til, at du ikke kan huske nogens navn; du tænker på andre ting, mens de siger deres navn. Du tænker på, hvordan dit hår sidder. Om du har noget mellem tænderne. Du er fokuseret på, om du kan lide deres ansigt – er de lækre, grimme, har sjove briller på? Alt muligt andet end at være 100 % opmærksom på at høre deres navn. Første trick er derfor: Lyt, lyt lyt.                                                                                                                                                           

2.Verbalt: Når de har sagt deres navn, gentager du det højt. Det kunne fx lyde: “Hyggeligt at møde dig, Albert. Så, hvad bringer dig her, Albert? Hvad laver du, Albert?”. Når du siger navnet højt, skifter din hjerne mode fra det auditive til verbalt mode. Det kan også være din hjerne har været i visuelt mode, fordi du har kigget på hans/hendes fregner, store næse eller flotte øreringe. At gentage navnet og bringe hjernen i et verbalt mode, er en effektiv lim for mange, der får navnet til at sætte sig fast. Det virker fantastisk for mig. 

3. Visuelt: Tænk på alle dem du kender med det samme navn og placer dem rundt om et bord sammen.  På den måde kan din hjerne associere til én den allerede kender, der hedder Albert – din bror Albert, din gamle kæreste Albert, din bedste ven Albert. 

 

Jeg glemmer aldrig Leonardo

Forleden til en konference mødte jeg en med navnet Leonardo. Jeg kender ingen med navnet Leonardo. Derfor tænkte jeg på skuespilleren Leonardo de Caprio. Og da jeg lige havde set Titanic med ungerne, var det i rollen som den unge, passionerede Jack, at jeg fandt Leonardo frem. Samtidig sagde jeg hans navn højt, og spurgte ind til navnet, da det er et sjældent navn i Danmark.  Jeg spillede på alle tre tangenter; Gav navnet fuld opmærksomhed, sagde det højt og associerede til en anden Leonardo, som allerede eksisterer i min hukommelse. Jeg kommer altid til at huske Leonardo – fordi jeg helt simpelt ikke KAN glemme det. 

I skrivende stund, har ejeren af den kaffebar jeg sidder og skriver fra, lige henvendt sig til mig; Hvor er din baby, Christina. Og tænk, en instinktiv varme og glæde breder sig i mig: Hun husker mit navn?! Hvor dejligt, jeg må have gjort indtryk. Jeg husker også hendes navn, hun hedder Mette 🙂 

Her min december-udfordring: Næste gang du møder et nyt menneske, skal du huske deres navn. Brug de tre tricks. Jeg vil vædde på, at de virker. Nogle gange, er det de små ting, der gør den største forskel. Rigtig god fornøjelse med at øge din sociale gennemslagskraft. Jo mere vellidt du er, jo mere respekt du har og får fra dine omgivelser, jo bedre løn, flere venner og gladere chefer og kolleger.  

 

De allerbedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

Retorisk analyse: Den karismatiske taler 

Macrons første officielle vindertale på landsdækkende TV viste en side af Macron, vi ikke er vant til at se. Hans krop var stivnet, hans ansigt udtryksløst og han lignede mest af alt en forskræmt knægt. Pist borte var den gestik, vi kender ham for. Hans charmerende smil, intense, glimtende øjne. Ingen varieret stemmebrug, med temposkift, lange, dramatiske pauser og stærke betoninger. Macron havde sendt sin stivnede tvilling i studiet.  

Hvorfor var Macrons fremtoning så lammet? Det har jeg 3 bud på: 

•  Chok: Han var højst sandsynligt dødnervøs. I chok og osteklokke. Måneders intens valgkamp og to opslidende valgrunder. Og endelig resultatet, udløsningen – DU er landets næste præsident. Vi bliver ofte lammede, når vi efter måneders forestilling og forventning pludselig når toppen. Den nye tilstand skal lige sive fra hovedet og ned i kroppen. Det var ikke helt sket endnu. 

•  Teknik: Macron plejer at have et manuskript på bordet foran ham. Ved denne første officielle, landsdækkende tale talte han med teleprompter. Han havde ingen konkrete publikummer foran sig. Han talte altså ikke til mennesker, men læste fra en teleprompter. Det var en uvant situation for Macron, og han har været dødbange for at snuble over ordene og læse forkert. Derfor blev udtrykket så stift; han talte ikke, han læste. En tale skal ikke læses, den skal netop tales. Teknikken tog styringen. Det kræver erfaring at være en god taler med teleprompter! Obama fik det lært. Macron skal nok komme efter det. Det skal også nævnes, at teleprompteren var indstillet en smule skævt. Hvis ikke en teleprompter er indstillet korrekt, ser det ikke ud, som om vedkommende ser direkte ind i kameraet. 

•  Publikum: Pludselig talte han som Frankrigs næste præsident. Hans tale var ikke kun til dem, der havde sat kryds ved ham. Den var også til dem, der havde stemt på Le Pen. Og til alle dem, der kun har sat kryds ved ham, fordi hans navn ikke er Le Pen. Og til alle dem, der slet ikke har stemt overhovedet. Han skal samle et splittet Frankrig. Vi skal huske, at Le Pens og Macrons vælgere nærmest kommer fra to forskellige planeter. Deres værdier og deres daglige udfordringer er meget forskellige. Men publikum begrænsede sig ikke til franskmænd. Hele Europa og statsledere fra hele verden kiggede med. Når du taler til dine egne, som kandidat, vil du give den mere gas, end når du taler som spritny præsident til hele verden. 

Ud med autoriteten – ind med retorikken

Macron har på rekordtid sat sig selv på den højeste tinde. Franske vælgere er blevet overbevist af hans flotte udseende og hans charme og intellekt. Han har en karismatisk stil, der kombinerer viden, indsigt og charme. Kritikere vil sige, at han minder om Tony Blair, da han buldrede frem og slog benene væk under England; fuld af vid og charme. En progressiv kandidat, der er mere optaget af stil end substans. 

Og vi kan med rette spørge: Er Macron mere stil, end han er substans? Det vil de næste år vise os. Fra på mandag skal han i gang med at forvandle ord til handling. Han skal vise os, at hans visioner kan omformes til politiske reformer, samarbejde og politiske kompromisser.

Karismatisk autoritet

Men én ting er sikker – Macron lever op til de kriterier og krav, der stilles til moderne ledere i dag: Før var ledelse og autoritet to sider af samme sag. En leder fik automatisk autoritet via sin titel. Ulrik Bülow, adm. direktør i Otto Mønsted, skriver i bogen “Ledere, der taler – taler, der leder“, at vi i dag har bevæget os fra traditionel autoritet til det, han kalder karismatisk autoritet, der baserer sig på lederens personlige evner, indsigter og stil. Ulrik Bülow peger på Steve Jobs som det gode eksempel på den karismatiske leder af den frygtede slags og Richard Branson fra Virgin som den karismatiske leder af den folkekære slags. 

Når karismatisk autoritet tager over, bliver retorik et centralt ledelsesinstrument. Du skal ikke bare sætte retningen og forklare, hvor rejsen går hen. Du skal også få dine medarbejdere til at glæde sig til turen, som Bülow skriver Og det kan MACRON! Når den formelle autoritet smuldrer, tager retorikken over. Fysisk engagement smitter som bare fanden. Uanset om du hedder Hitler, Trump, Blair eller Macron. 

Vil du gerne lære om karismaens hemmeligheder? 

Tror du, at du kan blive en karismatisk taler? Det kan jeg svar et rungende JA til! Retorik drejer sig om viden, redskaber og TRÆNING. Tryk HER, og ring eller skriv til mig allerede i dag. Hvis du kender de essentielle retoriske taleredskaber, får du bedre job, sjovere kærester og udvider dit netværk med spændende mennesker. Retorik forandrer verden!  

7 effektive råd til håndtering af nervøsitet  

 

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Så har du det ligesom alle andre. For når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillet. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske bliver vi fundet for lette. Men den nervøsitet, vi oplever er ikke så ringe, for nervøsiteten er med til at skærpe præsentationen. Så længe nervøsiteten ikke løber af med os. Det kommer der nemlig sjældent noget godt ud af. 

1. Øv dig 

Langt de fleste bruger deres tid på at skrive en tale eller lave en PowerPoint. Det er også godt at forberede sig skriftligt, inde i hovedet. Her starter vi. Men en tale/præsentation er ikke ord på et stykke papir. Det er netop en TALE. Og hvis ikke den leveres og foldes ud mundtligt, så ørerne kan følge med, forbliver den fine ord på papir og skærm. Øv dig foran en bamse i sofaen, din stueplante eller din kæreste. Du skal have talt og hørt dine ord, inden det gælder. Det tager toppen af al nervøsitet. 

 2. Se stedet for dig

Visualiser det rum, hvor du skal tale. Hvor stort er det? Hvor sidder publikum? Hvor skal du stå? Er der en scene? En talerstol? Bruger du PowerPoint? Og hvor stiller du dig i så fald i forhold til skærm og publikum? 

3. Træk vejret dybt. 

Det allerbedste kneb til at få styr på nervøsitet er at trække vejret. Det lyder banalt, men når vi bliver nervøse og spændte ryger vores vejtrækning højt op i brystet og bliver overfladisk. Ja, vi ‘stopper’ nærmest med at trække vejret. Luften skal dybt ned i maven, så vi får ilt til hjernen. Når du trækker vejret dybt, kommer du også til at tale langsommere og holder flere pauser.  Publikum er vilde med pauser! 

4. Se dit publikum som én person

Et godt trick er at forestille sig publikum som én person. Det gør os mindre nervøse at tænke på at tale sammen med én person fremfor 200. Forestil dig, at du ‘bare’ skal føre en samtale med ét menneske. Se ham eller hende for dit indre helt konkret. 

5. Stram ballerne

Det siger vi, når vi mener, at vi skal tage os sammen. Men det kan hjælpe os, hvis vi helt bogstavelig talt strammer ballerne lige inden eller i starten af vores præsentation. Når vi strammer ballerne er det nemlig svært at være nervøse samtidigt. Vi flytter simpelthen fokus fra hjerne til krop. 

6. Publikum vil dig det godt

Publikum er kommet for at blive klogere, blive inspireret, fordi de har en interesse i emnet og gerne vil vide mere. De er ikke kommet for at hagle dig ned. De er interesseret i, hvad du har at sige, ikke din person som sådan. På den måde er det, du har at sige en gave til publikum. Du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for på dig selv. 

7. Fokuser på dit budskab

Ethvert oplæg, præsentation eller tale skal have et budskab. Du skal have noget på hjerte. Ellers er der ingen god grund til at tage ordet. Find dit budskab. Ét budskab, som du kan formulere i én sætning. Hold fokus på dit budskab, gentag det undervejs, og afslut altid med dit budskab. Når vi holder fast i vores budskab, glemmer vi ofte os selv.

Vi er blevet enige om, at det ikke skal være dig, der får jobbet. Du lytter ikke! Flere føler sig ikke lyttet til. Min strube snørede sig sammen. Tårerne sved salte bag mine øjenlåg. Jeg holdt op med at trække vejret. Og verden ramlede i al sin stilhed. Jeg fremstammede et par hikstende spørgsmål om den kandidat, de havde valgt. Av for fanden i helvede.

For et stykke tid siden faldt jeg over et job, som var så attraktivt, at jeg besluttede at prøve lykken, selv om livet som selvstændig er meningsfyldt og givende. Jeg gik hele vejen til sidste samtalerunde. På min cykel til sidste og tredje runde repeterer jeg målet med samtalen – at overbevise dem om, at jeg med gejst, autoritet og troværdighed er den rette til at undervise unge mellem 13-17 år – igen og igen. Uden et klart mål med vores kommunikation kan vi jo ikke pege buen i den ønskede retning. Målet med vores ord skal være på plads.

Men i min iver glemte jeg kernen i al kommunikation, det inderste, det vigtigste nogensinde: At lytte. Jeg var så forhippet på mit budskab. Særligt én af de i alt fem personer i ansættelsesudvalget kom jeg vist til at træde over tæerne, da han stillede mig et spørgsmål, mens jeg var i gang med at svare på en af de andres spørgsmål. Jeg fik sagt noget a la “Lige et øjeblik, hvis jeg lige må tale færdig”. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der tabte han (måske) ansigt og jeg slaget, hvorfor beskeden to dage senere var, at jeg ikke lyttede, og derfor ikke kunne komme i betragtning.

Stilhed. I ugerne efter sagde jeg ikke meget. Tænkte. Kiggede mest ned i jorden og ind i mig selv. Efter nogle uger rettede jeg nakken ud og besluttede mig for, at 2017 skal være året, hvor jeg skifter fokus fra at tale til at lytte. Ikke bare til dig, mine kunder og gode mennesker i mine professionelle cirkler. Også til min store teenagersøn, til min kæreste, til min bror Lars og til mine venner. Der er en grund til, at vi har to ører og kun én mund, som man siger.

Sådan bliver du en god lytter

Først skal vi forstå, at der er forskel på at høre og lytte. Vi hører hele tiden. Det er næsten umuligt at lukke af for al lyd. Prøv at stikke fingrende i ørerne; du kan høre en lille smule alligevel. Selv når vi sover, er vores hørelse slået til. At høre er reflektorisk og ubevidst. At lytte er en bevidst handling. Når vi lytter, forsøger vi at forstå, hvad den anden fortæller. Vi fortolker og skaber mening ud af ordene. De gamle grækere var de første til at udvikle et samtalesystem – protreptik –  hvis kerne netop er at lytte. At interessere sig mere for sin samtalepartner end for sig selv, kunne man også sige.  

  1. Øv dig i at forstå, hvad din samtalepartner siger. Mange af os venter blot på at tage ordet. I stedet for at lytte og forstå, hvad der bliver sagt, venter vi på at hapse taleturen. Vi fokuserer på de ord, vi om lidt vil bryde ind med. Slå ørerne ud og lyt, lær og forstå.
  2. Stil opfølgende spørgsmål. Hvis din samtalepartner fortæller om en irriterende kollega, kan du spørge ind til kollegaen, spørge ind til problemet, i stedet for at du med det samme drejer samtalen ind på dig selv med et “Jeg havde engang en kollega, der …”
  3. Vov pauserne. Når din samtalepartner holder en lille pause, hvad gør du så? Griber ordet med det samme og overtager roret? Prøv at holde inde og brug pausen til at lytte og reflektere. Hav øjenkontakt, og lav små vip med hovedet for at signalere, at du er tilstede og stadig vil lægge øre (og skulder?) til din samtalepartner. Så sker det som oftest, at vedkommende fortsætter. Taknemmelig for, at du stadig gider lytte.

 

Ha, tænker du måske. Det er da den mest simple, mest banale opskrift du nogensinde har fået. Jeg giver dig ret. Det er ikke rocket science. Og alligevel er 90 % af os elendige til at lytte. Og det ødelægger mange forhold. I mit tilfælde kostede det måske jobbet. Det finder jeg aldrig ud af. Men jeg kan garantere, at hvis du bruger denne lille tretrinsraket næste gang, chancen byder sig, får du en ven for livet. Eller dit drømmejob!

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!