kommunikationstræning Tag

Powerfulde præsentationer 1:7

 

En kunde spørg mig, om jeg kan holde et foredrag til deres personaledag. Emnet er: Hvordan tryllebinder man et publikum. Da jeg nogenlunde samtidig får den spændende opgave at hjælpe en kendt dansker med hans kommende TedTalk, sætter det en mindre lavine i gang. Hvordan tryllebinder vi et publikum? Findes der en opskrift et sted derude? Den komplete guide? Kræver det et bestemt udseende? Og vigtigst af alt: Kan alle lære det? Jeg er dykket ned i bøger fra nær og fjern, søger i al min egen erfaring fra teatret, retorikken og adfærdspsykologien og har set uendelig mange TedTalks. Værsgo’, her er resultatet:

De syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder. Velkommen til det første trin. 

 

#1 Giver du eller tager du? 

 

En talers job er ikke at tage, det er at give. Så enkelt kan det siges. Salgstaler eller virksomheds pralerier fører til frygtelige præsentationer. De handler om virksomhedens fortræffeligheder, eller sagt på en anden måde: 

Mig, mig, mig.

De fungerer til et konkret salgsmøde eller det årlige kick-off, hvor virksomheden fejrer sig selv og sin fremtid. 

Ved alle andre former for præsentationer, foredrag, keynote-præsentationer, tedtalks etc. skal du stille dig selv dette vigtige spørgsmål: 

Hvad giver min tale til mine lyttere? 

Forestil dig, at din tale er en gave, du giver dine publikummer. Tænk på at publikum har fødselsdag og derfor skal have sang og gaver. 

Publikum vil dig det godt

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Hvis du gør, har du det ligesom alle os andre. Når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillede. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske fundet for lette eller for dumme. Nervøsitet er en biologisk reaktion på frygten for at blive smidt ud af gruppen. Vi er flokdyr, og vil gøre alt for at være en del af en flok. 

Det hjælper altid mig at tænke på, at publikum lytter fordi de har en interesse i emnet. De håber at blive klogere, at blive inspireret. De er interesseret i, hvad du har at sige og hvad du ved, ikke din privatperson som sådan. Ja okay, der findes kendispersoner, som trækker masser af publikum. Ikke fordi de har noget interessant at sige, men udelukkende fordi de er kendte. Vi andre dødelige trækker næppe fulde sale alene på vores navn og gode udseende. Vi skal også have noget på hjerte.

Mind dig selv om, at du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for dig selv. Det hjælper altid på min nervøsitet, fordi jeg flytter fokus fra mig selv til publikum. 

Din tale er en gave 

Når du tænker på at give, vil hele dine energi og alle dine ord få en interessant drejning. Den drejning vil fange og fastholde dit publikums opmærksomhed. For hvem vil ikke gerne høre om sig selv? Hvem vil ikke gerne være fødselsdagsbarnet ? 

Næste gang du skal holde en præsentation, så spørg dig selv om din tale tager eller giver noget til publikum.

De præsentationer der skiller sig ud, dem der tryllebinder publikum, de giver noget til publikum. Tænk på din tale som en gave du giver

Jeg håber, du kunne bruge denne første vigtige ingrediens. Når vi tænker over det, så rækker princippet om at give mere end vi tager langt ud over en talesituation. De afledte positive effekter er ubeskrivelige. Ofte sker der det, når vi giver vores tid, opmærksomhed, viden, ‘ører’ til andre, at vi får ligeså meget, hvis ikke mere, tilbage.    

3 eksempler på at give af sig selv:

  • Du giver, når du deler ud af din personlige erfaring. Når du deler konkrete historier og oplevelser fra dit eget liv.
  • Du giver, når du fokuserer på publikums rolle og udbytte af dine budskaber. Når du skaber klare forbindelser mellem publikums ønsker og dit indhold.
  • Du giver, når du er nærværende i krop og stemme. Når du har øjenkontakt, når du krop er vendt mod publikum, når du holder pauser og sikre dig, at du har publikum med 🙂   

 

Hav en smuk dag, hvor end du er. Og god vind med at forandre verden. Tro på det! Jeg er sikker på, at du kan. Og hvis du vil give mig feedback på indlægget, bliver jeg glad. Feedback er også en gave :

Ps. Kender du organisationspsykologen Adam Grant? Han inddeler groft sagt mennesker i tre kategorier: Givers, takers and matchers. Du kan se hans spændende TedTalk om givere og tagere ved at trykke HER.  

De bedste og venligste hilsner

Christina 

Er du god til at huske navne? I vesten siger vi goddag til kendte og nye mennesker med et håndtryk (som er blevet den nye politiske slagmark, men det er en anden historie). En ting er et godt håndtryk med øjenkontakt. Noget andet folks navn. 

Når du husker og kender mit navn, bliver jeg i godt humør. Mit navn er jo MIG. Jeg føler mig anerkendt, set – jeg føler mig værdifuld. Det er essensen i retorik: Retorik GØR noget ved sin modtager. Du gør noget ved andre mennesker med din kommunikation.

Mit mål er, at du får succes. I dit professionelle og personlige liv. Det får du kun, hvis du er god til mennesker. Vores relationer er altafgørende for vores personlige og professionelle succes . Af den grund, har du brug for at udvikle dine “people skills”. Med mindre du lever som eneboer i en skov et sted. Men så var du ikke her.  

I dette indlæg skal vi gøre noget godt for dem vi møder, vi skal huske deres navne. En lille simpel gestus, med enorme muligheder. 

Glem aldrig mere et navn

Har du nogensinde været i en situation hvor du møder nogen i begyndelsen af en fest, så støder du ind i dem senere på aftenen, eller et par uger efter, og har ingen ide om deres navn? Det er akavet. Og det vidner om, at du ikke har lagt mærke til vedkommende, eller at vedkommende ikke har haft betydning for dig. 

Tricket med navne er, at du bevidst skal bruge hjernen. Forskellige dele af din hjerne bliver aktiveret, når du processere information auditivt, verbalt og visuelt.

For at maksimere dine chancer for at huske navne, kan du derfor engagere alle tre dele. Det gør du sådan: 

1. Auditivt: Giv dem din fulde opmærksomhed når de siger deres navn, så du faktisk hører navnet, frem for at din hjerne bliver forstyrret af dine egne tanker. Det er nemlig en af hovedårsagerne til, at du ikke kan huske nogens navn; du tænker på andre ting, mens de siger deres navn. Du tænker på, hvordan dit hår sidder. Om du har noget mellem tænderne. Du er fokuseret på, om du kan lide deres ansigt – er de lækre, grimme, har sjove briller på? Alt muligt andet end at være 100 % opmærksom på at høre deres navn. Første trick er derfor: Lyt, lyt lyt.                                                                                                                                                           

2.Verbalt: Når de har sagt deres navn, gentager du det højt. Det kunne fx lyde: “Hyggeligt at møde dig, Albert. Så, hvad bringer dig her, Albert? Hvad laver du, Albert?”. Når du siger navnet højt, skifter din hjerne mode fra det auditive til verbalt mode. Det kan også være din hjerne har været i visuelt mode, fordi du har kigget på hans/hendes fregner, store næse eller flotte øreringe. At gentage navnet og bringe hjernen i et verbalt mode, er en effektiv lim for mange, der får navnet til at sætte sig fast. Det virker fantastisk for mig. 

3. Visuelt: Tænk på alle dem du kender med det samme navn og placer dem rundt om et bord sammen.  På den måde kan din hjerne associere til én den allerede kender, der hedder Albert – din bror Albert, din gamle kæreste Albert, din bedste ven Albert. 

 

Jeg glemmer aldrig Leonardo

Forleden til en konference mødte jeg en med navnet Leonardo. Jeg kender ingen med navnet Leonardo. Derfor tænkte jeg på skuespilleren Leonardo de Caprio. Og da jeg lige havde set Titanic med ungerne, var det i rollen som den unge, passionerede Jack, at jeg fandt Leonardo frem. Samtidig sagde jeg hans navn højt, og spurgte ind til navnet, da det er et sjældent navn i Danmark.  Jeg spillede på alle tre tangenter; Gav navnet fuld opmærksomhed, sagde det højt og associerede til en anden Leonardo, som allerede eksisterer i min hukommelse. Jeg kommer altid til at huske Leonardo – fordi jeg helt simpelt ikke KAN glemme det. 

I skrivende stund, har ejeren af den kaffebar jeg sidder og skriver fra, lige henvendt sig til mig; Hvor er din baby, Christina. Og tænk, en instinktiv varme og glæde breder sig i mig: Hun husker mit navn?! Hvor dejligt, jeg må have gjort indtryk. Jeg husker også hendes navn, hun hedder Mette 🙂 

Her min december-udfordring: Næste gang du møder et nyt menneske, skal du huske deres navn. Brug de tre tricks. Jeg vil vædde på, at de virker. Nogle gange, er det de små ting, der gør den største forskel. Rigtig god fornøjelse med at øge din sociale gennemslagskraft. Jo mere vellidt du er, jo mere respekt du har og får fra dine omgivelser, jo bedre løn, flere venner og gladere chefer og kolleger.  

 

De allerbedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

I min virksomhed og i min research ser jeg mange TED-talks. Jeg ser både de mest populære og de mest upopulære. Hvorfor? For at blive klogere på, hvad det er, der gør os attraktive, og hvad der fanger og fastholder vores opmærksomhed. Er det et særligt kropssprog? Ansigtet? Gestikken – eller specielle PP-slides? 

Men inden jeg afslører, hvilket kommunikationsvåben, der hører til blandt de mest magtfulde, vil jeg stille dig et spørgsmål: 

Hvad er det første du kigger på, når du møder et menneske? Tænkt dig om et øjeblik….

De fleste svarer: 

  1. ansigtet
  2. øjnene
  3. munden

 

Men det første vi kigger på, er hænderne. Det ligger dybt, dybt i os, helt tilbage fra da vi var hulemænd. Vi ser på hænderne for at finde ud af, om personen har noget i hænderne, som vi skal frygte – og flygte fra – fx en sten eller økse. 

Lad os gå skridtet videre. Prøv at forestille dig en person du kender godt. Forestil dig nu, at personen har hænderne skjult på ryggen. Din tanke vil være; hvad har han/hun i hænderne? Hvad skjuler han/hun? Og jo længere tid han/hun har hænderne på ryggen, jo mere ønsker du bare, at de kommer frem! Og når du endelig kan se hænderne igen, bliver du lettet.

Når hænderne er skjult på ryggen, kan vi ikke se, hvilken intention personen har. Det gør os usikre.

Den amerikanske adfærdsforsker, Vanessa Van Edwards og hendes team, har analyseret tusindvis af TED-Talks. De opdagede, at i de mest populære TED-Talks har taleren hele 465 forskellige gestus. De mindst populære har 272 – altså ca. halvdelen. Det er en signifikant forskel. 

Jeg taler til på dig på to kanaler

Talere med mange gestus kommunikerer et vigtigt budskab til dig mellem linjerne:

Jeg kender mit indhold så godt, at jeg har overskud til at tale til dig på to kanaler på en gang; jeg kan tale til dig med mine ord, men jeg kan også forklare mit indhold og meningen med mine ord gennem mine hænder.

Når din gestik følger dine ord, understreger arme og hænder ordenes indhold. Og det bliver både nemmere og mere interessant for dit publikum. 

Pas på; du smitter! 

Forkølelse og Roskildesyge smitter som en i helvede. Det samme gør du: Hver dag smitter du dine omgivelser med dit humør, din indstilling og dine følelser. Jo før du bliver bevidst om, at du er en omvandrende smittebærer, jo hurtigere kan du opnå professionel og personlig succes. Du kender det sikkert allerede fra dit eget liv; nogle mennesker ødelægger stemningen med deres brok og dårlige humør, andre spreder god stemning.

Et stort studie fra Stony Brook University samlede svedprøver fra to forskellige testgrupper:

  1. Folk der løb på løbebånd.
  2. Fra folk, der hoppede i faldskærm for første gang. 

 

Derefter fik forskerne forsøgspersonerne til at lugte til svedprøverne, mens de lå i en hjernescanner. På de testpersoner, der lugtede til faldskærmsudspringerne, kunne forskerne måle aktivitet i de centre, der har med frygt at gøre. Det betyder, at vi helt bogstaveligt smitter og planter vores følelser hos andre. 

Vanesse Van Edwards argumenterer for, at vi grundlæggende smitter på tre niveauer: 

  1. Nonverbalt
  2. Verbalt – og
  3. Følelsemæssigt

 

Hvis du går en tur og pludselig ser en slange, vil dit ansigt på nulkommafem – før det rammer din bevidsthed – vise frygt. Du skal nu beslutte dig mellem tre muligheder: Tage kampen op, flygte eller råbe på hjælp. Hvis du ser frygt på en anden persons ansigt;  løftede øjenbryn, øjnene er spilet op og munden let åben, vil du lynhurtigt overtage følelsen og reagere; kæmpe, flygte eller råbe på hjælp.

Det samme sker naturligvis ved de positive følelser. Når du ser et smilende ansigt, er det svært at lade være med at smile tilbage. En lille, rar følelse planter sig i dig – bare ved at overtage et smil fra en anden. Vi smitter andre med vores følelser. 

Styrk din position med disse 3 gode råd

Smit dine omgivelser og gør dig selv attraktiv og uforglemmelig sådan: 

1. Levende gestik 

Når du understreger dine ord med en levende gestik sker der to gode ting: 

  1. Du fortæller du mig, at du kender dit stof ind og ud, og du formidler betydningen og meningen med dine ord endnu tydeligere. Jeg kan nemmere følge med, forstå og huske, hvad du fortæller. 
  2. Det engagement der strømmer ud af din gestik, smitter mig. Jeg bliver lettere grebet og du fastholder min opmærksomhed. 
  3. Helt konkret betyder det, at når du fx holder oplæg, må du ikke have hænderne i lommen, eller knytte dem foran brystet eller bagved din ryg. Tillad din gestik, ved at sætte dine hænder fri. 

 

2. Engagerende ord og spørgsmål

Brug et billedrigt sprog der involverer mig. Du kan fx stille mig spørgsmål, der henter gode ting frem af min hukommelse. Det kan være til et socialt arrangement, hvor du møder én for første gang. I stedet for de kedelige, sædvanlige spørgsmål a’la når, hvad laver du så? Eller, bor du her omkring? Prøv med sker der noget spændende i dit liv for tiden? Har du planer om nogle rejser? Hvad interesserer dig for tiden? Din samtalepartner vil nu, ligesom når vi googler, hente alt frem fra hjernen, der associerer til det positive spørgsmål. Du sætter gode tanker, gode minder, billeder og følelser i sving, som bliver lagret til næste gang I ses. 

3. Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på, at 90 % smiler tilbage. Hvis ikke, må du skrive og fortælle mig det. Heldigvis har jeg et solidt lager, jeg elsker nemlig hatte. Og i følge min mor, har jeg hattehoved. Jeg lyttede altid til min mor, da hun levede!   

Tusind tak for at du læser med. Det sætter jeg stor pris på dig! Hav en fremragende dag.

Bedste hilsner                                                                                                                                                                                                        

Christina Rittig Falkberg

Kære læser, jeg har virkelig glædet mig til anden del af vores føljeton om det vigtige slag du SKAL vinde, hvis du vil trænge igennem med dine budskaber: Dine publikummers opmærksomhed.

Opmærksomhed fra de rette personer, er afgørende, hvis du vil have succes i livet. Personligt som professionelt. (Fik du ikke læst nummer 1, så tryk her)

Sidst indledte jeg artiklen med to spørgsmål: Hvordan fanger du min opmærksomhed? Og hvordan holder du fast på den? 

Svaret på det første spørgsmål er: Du fanger min opmærksomhed ved at bryde min forventning – ved at overraske mig. I løbet af livet opbygger vi tusindvis af genkendelige mønstre, som vi efterhånden lægger mindre og mindre mærke til  – vi kender dem jo:

  • Camilla går altid klædt i sort
  • Bus 5A kører hver 5 minut
  • Pizzaria’er er ejet af danskere med anden etnisk baggrund
  • Bestyrelsesmøder starter altid med fastsættele af dirigenten og godkendelse af sidste referat
  • Når vi møder nye mennesker hilser vi med et håndtryk

 

Den dag Camilla kommer på arbejde klædt i grønt fra top til tå, spærrer du øjnene op. Når du har stået på Nørrebrogade i over tyve minutter og ventet forgæves på 5A, begynder din hjerne at arbejde på forklaringer. Og næste gang du bestiller en pizza, og manden bag skranken har ansigtsfarve som en skoleost og hedder Kurt, bliver du overrasket. Og det er lige præcis det redskab, du aktivt skal benytte, når du vil fange folks opmærksomhed; Overraskelse

Så langt, så godt. Du har brudt med et af mine eksisterende mønstre, overrasket mig og vundet min opmærksomhed. Men jeg har hurtigt “repareret” mit mønster og indkorporeret den nye viden. Nu gælder det for alt i verden om at holde fast på min opmærksomhed, inden jeg begynder at vandre. Hvordan gør du det? 

Det skal jeg fortælle dig. 

Et lille gram mystik er mere værd end tonsvis af argumenter

Den bestsælgende amerikanske professor i psykologi og marketing, Robert Cialdini, satte sig for at undersøge, hvordan han kunne gøre sin undervisning om forskning og videnskab mere interessant. Han gik på biblioteket og læste et hav af bøger indenfor alle mulige forskningsområder. Her opdagede han, at der var et enkelt træk ved de bøger, han blev opslugt af, der gik igen og igen: De lagde alle ud med at præsentere et mysterie.

Et af de emner, Cialdini blev særligt opslugt af, er ringene omkring Saturn. Hvad er de lavet af? Ringene omkring Saturn blev præsenteret som de mystiske ringe, som selv ikke tre hold forskere kunne blive enige om; partikler, støv eller iskrystaller? Hvordan kan tre hold forskere, der undersøger præcis samme objekt, være så uenige om materialet? Cialdini vendte side efter side og først på allersidste side, efter tyve lange siders forskning om ringene omkring Saturn, kom svaret: Støv. Nogle steder isbelagt støv. 

Mysterier er magtfulde, fordi de planter et behov for closure i os. I det øjeblik, vi bliver præsenteret for et spørgsmål, der ikke følges af et indlysende svar, har vi et mysterie: 

  • Hvorfor er det så svært, at få pandaer i zoo til at parre sig?   
  • Hvorfor får jeg ikke flere likes på mine opslag på Facebook, når andre får flere hundrede? 
  • Hvordan gør jeg mit næste foredrag for AP Pension om retorik virkelig fængende? 

 

Kan du se, hvad der sker? I forrige artikel Sådan fanger du dine publikummers opmærksomhed kom jeg ind på emnet kundeservice i Magasin. Kundeservice er utvivlsom et varmt emne i Magasin og en væsentlig del af de ansattes jobbeskrivelse. Inden i dig, bor der et mønster for god-kundeservice; smil til kunden, sig goddag og farvel og ønsk dem en god dag etc. I eksemplet beskrev jeg, hvordan du skal bryde min opfattelse af, hvad kundeservice inkluderer for at fange min opmærksomhed: I Magasin stryger vi også din skjorte for dig. Stryger min skjorte, wow, det må jeg nok sige, det er flot. Du henter dit mønster om kundeservice frem, justerer det, så det også indeholder strygning af skjorter i butikker og sætter det tilbage. En hurtig måde at vinde opmærksomhed på. Men ikke nogen langvarig måde at fastholde den på. 

Mysterier opfører sig anderledes. De er ikke skabt af et overraskende øjeblik. Det er skabt af en overraskende rejse. Vi bliver simpelthen nysgerrige. For at finde svaret og stille vores nysgerrighed begiver vi os ud på en rejse, som vi ikke kender forløbet af på forhånd. 

De smertefulde tomme pladser

Men hvordan opstår nysgerrighed? Hvad er det egentlig ved mysterier, der gør os nysgerrige? 

Vi skal tilbage til året 1994 efter svaret. Her satte en adfærdsøkonom fra Carnegie Mellon University sig for at finde ud af, hvad der skaber interesse hos os. George Loewenstein har givet os en af de mest omfatttende forklaringer på, hvad der gør os interesserede. Og den er overraskende simpel.

Huller i vores viden (knowledge gaps).

Nysgerrighed, siger han, opstår, når vi opdager et hul i vores viden. Når nogen pladser står tomme. Loewenstein argumenter for, at huller og tomme pladser udløser smerte – når der er noget, vi ikke ved, og som vi gerne vil vide, svarer det til, at det klør på din albue, og du vil så gerne klø den albue!

For at fjerne ‘smerten’, er vi nød til at fylde den tomme plads med viden. Tænk på dårlige film du har set til ende, bare for at få svar på, hvem morderen er, eller om de forelskede får hinanden til slut. Film får os til at spørge; Hvad vil der ske? Krimier; Hvem gjorde det? Sportsbegivenheder; Hvem vinder? Og kryds og tværs; Hvad er et andet ord for psykolog på tolv bogstaver? 

Nysgerrighed vokser ud af huller i vores viden. En viden vi opdager, at vi ikke har. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi er nød til at gøre opmærksom på de tomme pladser, før vi kan lukke dem med ny viden. Og her vil jeg gerne gøre opmærksom på den epidemi af søvndyssende kommunikation og alle de dræbelige kedsommelige præsentationer, der bliver holdt hver eneste dag, hvor vi tvangsfodrer publikummer med fakta. Men først må de indse, at de har brug for disse fakta.

Og her er tricket, ifølge Loewenstein: Når vi vil overbevise folk om, at de har brug for vores budskab, skal vi starte med at understrege noget specifik information og viden, som de mangler. Vi skal pege på et hul i deres viden.  

Hvordan gør du det? Her følger et par forslag fra mig. Men av, av, jeg er smertefuldt bevidst om mine egne tomme pladser! Så hvis du har en konkret oplevelse, en erfaring eller en skabelon, som du bruger, når du skal pirre og vække folks nysgerrighed, vil du så ikke dele den med mig og de andre kloge læsere i kommentarfeltet? Det vil jeg blive virkelig begejstret for. Jo mere jeg ved, jo mere opdager jeg, jeg ikke ved 🙂 

  1. Du kan stille et spørgsmål eller en gåde, der konfronterer folk med et hul i deres viden. 
  2. Vi kan pege på, at nogen andre ved noget, som de ikke gør
  3. Vi kan præsentere dem for situationer med ukendte udfald som valg, mysterier eller sportsbegivenheder
  4. Du kan udfordre dem til at gætte et resultat (det vil endda give to tomme pladser; hvad bliver resultatet? og havde jeg ret?)
  5. Nyhedsteaseren; mange nyhedskanaler kører en teaser i bunden af skærmen, hvor de teaser til den næste vigtige historie. Typisk i ret farverige, sensationelle vendinger: 
  • Et nyt narkotika fejer benene væk under teenagere – og det findes måske i dit eget medicinskab!
  • Hvilken berømt restaurant har lige fået en sur smiley – for slim i ismaskinen

 

Denne form for kommunikation virker, fordi den driller dig med noget, du ikke ved. Ja endda med noget, som du måske i bund og grund er ligeglad med, lige indtil du fandt ud af, at du ikke vidste det. Gad vide, om vi har spist på den restaurant med slimen

Så, hvordan kan du gøre folk interesserede i et emne? Du påpeger et hul, en tom plads, i deres viden. Og husk, du skal først åbne en tom plads, før du kan plante en længsel hos din modtager efter et svar. Du kan ikke gå direkte på med en information om, hvorfor det er svært at få pandaer til at parre sig i fangeskab. Først skal du pirre min nysgerrighed. 

God fornøjelse med at fange og holde godt fast i netop dine publikummers opmærksomhed. Uden spilder du din tid og dine budskaber drukner i mængden af informationer, der dagligt strømmer ind over os. 

Jeg ønsker dig en dejlig dag. Tusind tak fordi du stadig hænger på. Husk; du er fantastisk. Bare som du er. 

Kærlige hilsner 

Christina Rittig Falkberg

PS Næste gang går jeg igen tæt på din krop – den der krop du har på dig hele tiden, som hele tiden snakker til andre og afslører, hvordan du har det, hvad du synes om andre og om du er tillidsvækkende. Vi skrives ved!

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Det første problem, du støder ind i, når du skal kommunikere, er at fange dine modtageres opmærksomhed. Nogle kommunikatører har autoritet til at forlange opmærksomhed. Det gælder forældre: “Peter, kig på mig!” Men i de fleste tilfælde kan vi ikke kræve opmærksomhed, der er vi nødt til at tiltrække opmærksomhed. 

Og lad det være sagt med det samme: 

At fange folks opmærksomhed er første afgørende brik, når du skal indfri formålet med din kommunikation. Du åbner munden af en grund, og den grund vil du gerne styre i mål. 

Så, hvordan fanger du folks opmærksomhed? 

Den mest elementære måde at fange folks opmærksomhed på lyder sådan her: 

Bryd et genkendeligt mønster. 

I den bedstsælgende bog, Made to stick, beskriver professor Chip Heath fra Stanford University og tidligere forsker fra Harvard Business School, Dan Heath, hvordan vores hjerner ultra hurtigt vænner sig til et mønster. Gentagne, sanselige mønstre får vores hjerner til at slå fra. Efter kort tid lægger du ikke længere mærke til mønsteret. Tænk fx på lyden af et ventilationsanlæg, trafikstøj, lugten af stearinlys eller synet af en bogreol. Men så snart mønstret ændrer sig – ventilationsanlægget går i stå, eller din kæreste flytter om på bøgerne – fanges og vækkes din opmærksomhed. 

Derfor håber jeg, at du fra nu af aldrig vil glemme, altid vil huske: 

Vores hjerne er designet til at være stærkt opmærksom på ændringer

Det ved kloge produktudviklere alt om, og derfor er der noget, der ændrer sig hos produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Advarselslamper blinker on-off og advarselssirener hyler i et særlig komplekst mønster. 

Din kommunikation kan KUN lykkes, hvis du trænger igennem det tykke tæppe af informationer, vi alle bombarderes med dagligt. Og selvom du godt er klar over nødvendigheden af og endda behersker kunsten at kommunikere enkelt og klart, vil mange af dine beskeder alligevel være så komplicerede, at du kun får succes, hvis du også kan fastholde folks opmærksomhed.

For at du kan overbevise kolleger, chefer eller medarbejdere om dine fremragende ideer og forslag, er du nødt til at mestre svaret på to essentielle spørgsmål: 

  1. Hvordan fanger jeg folks opmærksomhed? Og absolut lige så vigtigt:
  2. Hvordan fastholder jeg den? 

 

I dag vil jeg give dig en grundlæggende indsigt i vores hjerne; hvad kan du gøre for at fange dens opmærksomhed. Næste gang afslører jeg, hvilke værktøjer du kan anvende, når du skal fastholde opmærksomheden. Så husk at læse med næste gang. 

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Ifølge hjerneforskningen er vores hjerne særlig opmærksom på information med et højt følelsesladet indhold. Og den hader at kede sig – den slår simpelthen fra, når den keder sig. Men er der udsigt til følelser, mennesker og drama; voila, er den på banen (læs Stop med at vær’ kedelig, og få de bedste tips til at undgå de dødssyge samtaler og blive husket).

Trusler og sex står også højt på hjernens opmærksomhedsliste. Og uanset hvem du er, så bruger din hjerne uhørt meget tid på spørgsmål som:

Kan jeg spise det? Vil det spise mig? Kan jeg parre mig med ham? Vil han parre sig med mig? Har jeg set det før? 

Men når du skal præsentere den nye strategi, argumentere for ændrede arbejdsgange, bede chefen om udsættelse af en deadline eller skaffe flere penge til et projekt, er det ikke altid muligt at trække en sexet, truende eller spiselig vinkel ned over dine ord.  

Derfor får du nu et andet redskab, og det hedder:

Bryd min forventning – bryd med et eksisterende mønster. Kort sagt: Du fanger min opmærksomhed ved at gøre/sige noget andet end jeg forventer – ved at overraske mig.  

Og her er grøn-paryk-og-rød-næse-metoden ikke nok – hvis du går til dit næste møde iført grøn paryk og rød næse, får du naturligvis en overrasket reaktion fra dine kolleger. Men det mønster – den forventning du bryder med, den overraskelse du skaber – skal forbindes til dit kernebudskab. Så med mindre den grønne paryk og røde næse handler om nye arbejdsuniformer, synes jeg, vi skal overlade de opsigtsvækkende gimmicks til gadekunstnerne. 

Vi er alle udstyret med forudforståelse, forventninger og fordomme. Inden for den retoriske forskning kalder vi det genregenkendelse. Vi scanner lynhurtigt tv-programmer og sorterer dem i kategorier som krimi, nyheder, action, børne-tv, underholdning etc. Og når vi kender kategorien/genren, så indstiller vi på nul komma fem vores forventning.

Når du ser reklamer, og du ser en smart, rød sportsvogn, der hurtigt og smidigt kører ad snoede bjergveje, er din første forventning, at det er en reklame for en bil (se denne reklame for Enklave Minivan – jeg lover, du bliver overrasket!). Når onkel Bendt rejser sig til din 50 års fødselsdag og slår på glasset, ved du, at nu vil onkel Bendt holde en tale. Men hvis onkel Bendt hiver to taler frem, som den ældste søn i filmen Festen (se den knusende scene her), en gul og en grøn, bliver du overrasket. Der plejer ikke at være to taler – kun én tale. Og nu er der to? Hvad sker der? Hvad står der i dem? Er de virkelig forskellige? Og når talen, som i Festen, så oveni handler om farens voldtægt af sine børn – og ikke rosende anekdoter, som vi forventer af genren festtale – bliver vi mildest talt slået ud af kurs. 

Det er dine følelser, der får dig til at handle

Følelser er tæt knyttet til vores adfærd. Følelser fortæller os, hvordan vi skal tænke og handle. Frygt forbereder dig på flugt, og vrede gør dig klar til at slås. Dine følelser har et biologisk formål, der tidligere i vores udviklingshistorie handlede om simpel overlevelse. 

Så hvad er det biologiske formål med overraskelse? Det er – tada – opmærksomhed. Overraskelse lammer os kortvarigt; vi løfter øjenbrynene, spærrer øjnene op, øger vores synsfelt helt bogstaveligt, og skærper vores opmærksomhed. Straks begynder vi at arbejde hårdt på at forstå; HVORFOR vi er blevet overraskede, hvad sker der? Betyder det, at jeg er nødt til at omkode og reparere mit forventningsmønster (genren) for fremtiden? Overraskelse er det modsatte af forudsigelighed. Vi begynder at lede efter svar.

Store overrasker kalder på store svar. Så hvis du ønsker at motivere folk til at være opmærksomme, er mit råd til dig, at du griber og anvender den store magt og kraft, der ligger i følelsen af overraskelse

Sådan kan du overraske mig

Hvad kan du gøre for at overraske mig? Her kommer et par håndplukkede muligheder. Der findes selvfølgelig mange flere:

  • Overraskende fakta: Den kinesiske mur er den eneste menneskeskabte form, der er synlig fra rummet. Eller: Du bruger kun 10 % af din fulde hjernekapacitet. Overraskende resultater fra en ny undersøgelse, en rapport etc.  
  • In medias res: Indled din tale midt i en historie, ligesom krimier. I stedet for de typiske indledninger ala “Tak, fordi jeg måtte få ordet. Mit navn er … jeg er uddannet retoriker og skuespiller … bla bla … GAB! Lige på og hårdt med en fængende oplysning eller en fængende historie/anekdote. 
  • Houston, we have a problem! Vi har et problem-indledningen skærper altid vores opmærksomhed. Hvad er årsagen? Hvad betyder det, bliver vi fyret? Hvad er løsningen? Som sagt, overraskelser kalder på svar.                                     
  • Overraskende sammenligning: Nogle af de værste krænkere af menneskerettighederne er medlemmer af FN. Er det rimeligt at vælge en pyroman til at sidde i bestyrelsen for et brandkorps? 
  • God kundeservice: Hvis du sætter emnet ‘god kundeservice’ på dagsordenen til et medarbejderseminar i Magasin, så bryd min forventning om, hvad god kundeservice vil sige. Fortæl en overraskende historie om en medarbejder, der strøg en skjorte for en kunde eller pakkede en vare ind, de havde købt i Illum. Bryd mit ‘god-kundeservice-mønster’. 
  • Interessante spørgsmål, der handler om modtageren. Modtageres favoritemne er dem selv. Et mantra i al succesfuld kommunikation.  

Om du er lærer, leder, politiker, rådgiver, forsker eller skoproducent – du har brug for at fange min opmærksomhed, når du skal kommunikere den nye strategi, en politisk holdning, et nyt produkt. Ganske grundlæggende. 

Rigtig god fornøjelse med at bryde dine modtageres forventning og overraske dem. Hvis du vil dele dine oplevelser eller bedste råd, der fanger folks opmærksomhed, gør du ikke bare mig glad, du gør også de andre læsere klogere. Sammen er vi klogere og stærkere. 

Kærlig hilsen

Christina Rittig Falkberg

PS. Husk, husk, husk at læse med næste gang. Der får du redskaber til at FASTHOLDE MIN OPMÆRKSOMHED.  

PPS. Til slut-slut vil jeg dele et konkret eksempel fra bogen ‘Made to Stick’.

Inden et fly letter, skal flypersonalet bringe en sikkerhedsbesked. Du ved, hvor er nødudgangene, hvad skal du gøre, hvis trykket i kabinen ændrer sig etc. Sikkerhedsbeskeder i fly er svære. Ingen interesserer sig for, hvad der bliver sagt. Flypersonalet er ligeglade. Passagererne er ligeglade. Hvad ville du gøre, hvis du skulle holde sikkerhedstalen og du rent faktisk SKULLE have folk til at lytte? En kvinde ved navn Karen Wood løste opgaven med overraskende kreativitet. Hendes besked lød sådan her: 

Hvis vi kan have din opmærksomhed et øjeblik, vil vi virkelig elske at understrege et par sikkerhedsfunktioner. Hvis ikke du har været i en automobil siden 1965, spænder du dit sikkerhedsbælte på den korrekte måde, ved at glide den flade ende ind i spændet. For at åbne, løfter du spændet, og den giver slip. 

Og som sangen går, er der 50 forskellige måder, du kan forlade din elsker på, men der er kun seks måder at forlade dette fly på: To udgangsdøre i den forreste del, to ved vinduet i  midten og to i den bagerste ende af flyet. Placeringen af hver udgangsdør er klart markeret med skilte ovenover såvel som røde og hvide diskolys langs gulvet.  

Ifølge forfatterne brød passagererne ud i klapsalver, da Wood sluttede sin besked. Og hvis en veltilrettelagt besked kan få folk til at klappe ad en sikkerhedsmeddelelse i en flyver, er der håb for os alle 🙂 

 PPPS: Jeg kan også anbefale denne knaldgode reklame – den bryder med flere sanselige mønstre og fanger og fastholder vores opmærksomhed: Friends don’t let friends drive drunk 

Vil du gerne vide mere om hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!