kursus i kommunikation Tag

Powerfulde præsentationer 1:7

 

En kunde spørg mig, om jeg kan holde et foredrag til deres personaledag. Emnet er: Hvordan tryllebinder man et publikum. Da jeg nogenlunde samtidig får den spændende opgave at hjælpe en kendt dansker med hans kommende TedTalk, sætter det en mindre lavine i gang. Hvordan tryllebinder vi et publikum? Findes der en opskrift et sted derude? Den komplete guide? Kræver det et bestemt udseende? Og vigtigst af alt: Kan alle lære det? Jeg er dykket ned i bøger fra nær og fjern, søger i al min egen erfaring fra teatret, retorikken og adfærdspsykologien og har set uendelig mange TedTalks. Værsgo’, her er resultatet:

De syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder. Velkommen til det første trin. 

 

#1 Giver du eller tager du? 

 

En talers job er ikke at tage, det er at give. Så enkelt kan det siges. Salgstaler eller virksomheds pralerier fører til frygtelige præsentationer. De handler om virksomhedens fortræffeligheder, eller sagt på en anden måde: 

Mig, mig, mig.

De fungerer til et konkret salgsmøde eller det årlige kick-off, hvor virksomheden fejrer sig selv og sin fremtid. 

Ved alle andre former for præsentationer, foredrag, keynote-præsentationer, tedtalks etc. skal du stille dig selv dette vigtige spørgsmål: 

Hvad giver min tale til mine lyttere? 

Forestil dig, at din tale er en gave, du giver dine publikummer. Tænk på at publikum har fødselsdag og derfor skal have sang og gaver. 

Publikum vil dig det godt

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Hvis du gør, har du det ligesom alle os andre. Når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillede. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske fundet for lette eller for dumme. Nervøsitet er en biologisk reaktion på frygten for at blive smidt ud af gruppen. Vi er flokdyr, og vil gøre alt for at være en del af en flok. 

Det hjælper altid mig at tænke på, at publikum lytter fordi de har en interesse i emnet. De håber at blive klogere, at blive inspireret. De er interesseret i, hvad du har at sige og hvad du ved, ikke din privatperson som sådan. Ja okay, der findes kendispersoner, som trækker masser af publikum. Ikke fordi de har noget interessant at sige, men udelukkende fordi de er kendte. Vi andre dødelige trækker næppe fulde sale alene på vores navn og gode udseende. Vi skal også have noget på hjerte.

Mind dig selv om, at du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for dig selv. Det hjælper altid på min nervøsitet, fordi jeg flytter fokus fra mig selv til publikum. 

Din tale er en gave 

Når du tænker på at give, vil hele dine energi og alle dine ord få en interessant drejning. Den drejning vil fange og fastholde dit publikums opmærksomhed. For hvem vil ikke gerne høre om sig selv? Hvem vil ikke gerne være fødselsdagsbarnet ? 

Næste gang du skal holde en præsentation, så spørg dig selv om din tale tager eller giver noget til publikum.

De præsentationer der skiller sig ud, dem der tryllebinder publikum, de giver noget til publikum. Tænk på din tale som en gave du giver

Jeg håber, du kunne bruge denne første vigtige ingrediens. Når vi tænker over det, så rækker princippet om at give mere end vi tager langt ud over en talesituation. De afledte positive effekter er ubeskrivelige. Ofte sker der det, når vi giver vores tid, opmærksomhed, viden, ‘ører’ til andre, at vi får ligeså meget, hvis ikke mere, tilbage.    

3 eksempler på at give af sig selv:

  • Du giver, når du deler ud af din personlige erfaring. Når du deler konkrete historier og oplevelser fra dit eget liv.
  • Du giver, når du fokuserer på publikums rolle og udbytte af dine budskaber. Når du skaber klare forbindelser mellem publikums ønsker og dit indhold.
  • Du giver, når du er nærværende i krop og stemme. Når du har øjenkontakt, når du krop er vendt mod publikum, når du holder pauser og sikre dig, at du har publikum med 🙂   

 

Hav en smuk dag, hvor end du er. Og god vind med at forandre verden. Tro på det! Jeg er sikker på, at du kan. Og hvis du vil give mig feedback på indlægget, bliver jeg glad. Feedback er også en gave :

Ps. Kender du organisationspsykologen Adam Grant? Han inddeler groft sagt mennesker i tre kategorier: Givers, takers and matchers. Du kan se hans spændende TedTalk om givere og tagere ved at trykke HER.  

De bedste og venligste hilsner

Christina 

Du lider af en forbandelse. Den slår knuder på din tunge, og gør dine ord uforståelige og irrelevante for alle andre end de få udvalgte. Okay, måske er du ikke ramt af forbandelsen. Men du kender nogen, det kan være din chef, en tidligere lærer eller måske er din kollega ramt.  

Forbandelsen er særligt udbredt blandt veluddannede folk. Og jo højere uddannelse, i jo sværere grader rammer forbandelsen: 

The curse of knowledge

Mit mål er, at give dig værktøjer og viden om, hvordan vi mennesker er indrettet; hvorfor gør vi, som vi gør? Hvad motiverer os? Og hvordan får du succes med dine møder, dine kolleger, dine chefer – ja, alle du møder på din vej. I dag vil jeg fortælle dig om den gode formidlings værste fjende: The Curse of Knowledge

Konkret versus abstrakt tale

En bilmotor er konkret. High Performance er abstrakt. Folk der er ramt af forbandelsen taler abstrakt, i fagtermer og bruger forkortelser. Den hærger også i mange kommunikations- og marketingsafdelinger. Derfor finder de på abstrakte værdier som verdensklasse kundeservice. Verdensklasse kundeservice er abstrakt. Hvordan ‘ser’ kundeservice egentlig ud? Hvad handler det om? 

Der er ikke ét, men tusinde svar på, hvad god kundeservice er. God kundeservice er vidt forskellig fra Post Nord til Matas. Men et eksempel på en medarbejder i et stormagasin, der stryger en kundes skjorte – på trods af, at skjorten er købt hos konkurrenten! – er et konkret eksempel på verdensklasse kunderservice i en tøjforretning.

Forbandelsen betyder, at vi mister evnen til at se på vores emne/vidensfelt/sag fra en ikke-vidende-persons perspektiv. Vi har glemt, hvordan det er ikke at vide, alt det vi ved. Og derfor er vores sprog abstrakt og fyldt med fagtermer. Og det er skidt. Rigtig skidt i det mundtlige rum. Vi mister koncentrationen og interessen. Derfor: TAL KONKRET.

Hvordan ved du, om dine ord og eksempler er konkrete? For det meste kan vi koge konkrethed ned til: 

Specifikke folk, der gør specifikke ting. 

En anden god tester er; kan du med sindets øje ‘se’ det for dig? Hvis ikke ordet udløser et billede eller en klar, entydig forståelse, er det abstrakt. Som kundeservice, der betyder ét for mig og noget andet for dig. 

Konkret sprog hjælper folk med at forstå nye koncepter. Abstraktion er ekspertens luksus. Men hvis du skal tale med, undervise eller holde oplæg for en gruppe folk, og du ikke er sikker på, hvad de ved om emnet på forhånd, er konkrethed det eneste sikre sprog

Din hukommelses byggeklodser 

Konkrete ideer og konkret sprog er ikke bare langt nemmere at forstå. Det er også væsentligt nemmere at huske. Tag fx billedlige verber som cykel eller avokado – de er nemmere at forstå og begribe end retfærdighed eller personlighed

Hvad er det så ved konkrethed, der gør, at det sætter sig fast i hukommelsen?  Svaret finder vi i selve hukommelsens DNA. Mange af os har en ide om, at det at huske, er lidt ligesom at putte viden i et lagerrum. At huske en historie er som at arkivere filen i hjernens opbevaringsskabe. Analogien fejler ikke noget, men vi har mange meget forskellige opbevaringsskabe for forskellig slags hukommelse. 

Lad mig illustrere med en lille øvelse. I de følgende sætninger bliver du spurgt om at huske forskellige ting. Brug ca 10 sekunder per sætning. Og luk gerne øjnene, hvis det hjælper dig at huske. Når vi bevæger os fra den ene sætning til den anden, vil du opdage, at det føles meget forskelligt, at huske forskellige ting: 

  • Den største by i Jylland
  • Den første linje i Kim Larsens “Kvinde min”
  • Mona Lisa
  • Huset du har levet længst i som barn
  • Definitionen af Sandhed
  • Definitionen af vandmelon                                                                                                                                                                      

Hver huskeopgave udløser en forskellig mental aktivitet. 

Din hukommelse er et stykke velcro

Hukommelse er ikke et enkelt opbevaringsrum. Den er mere som velcro. Hvis du ser på de to sider af velcro, ser du, at den ene er fyldt med små kroge og den anden har tusindvis af løkker. Når du presser de to sider sammen, vikles et kæmpe antal kroge ind i løkkerne, og det er årsagen til, at de to sider forsegles. 

Vores hjerne er fyld med løkker. Og jo flere kroge dine ideer og din formidling har, desto bedre sætter den sig fast i hukommelsen løkker, ja den klamrer sig simpelthen fast til dine lytteres hukommelse. Dit barndomhjem har en million kroge. Et nyt kreditkort nummer har én – i bedste fald!

Øvelse i konkrethed

Her er en anden øvelse i konkrethed, som jeg bruger på mine kurser. Måske kan du selv bruge den på et kursus eller en workshop. Øvelsen har jeg fra bogen Made to Stick af Chip Heath og Dan Heath. Som jeg i øvrigt kan anbefale. 

Er du frisk på en lille øvelse? Here we go: 

Du skal bruge: Papir, pen og et ur

Øvelsen består af to korte dele på hver 15 sekunder. Hov hov, ikke læse del 2 før du har løst del 1 😉 

Del 1:  Noter på papiret så mange hvide ting du kan komme i tanke om. Stop efter 15 sekunder. Vend papiret.                                                                                                                                                                                                                      

Del 2:  Noter så mange hvide ting fra køleskabet du kan komme i tanke om.                                                                                                                                                                                                                       

De fleste ender med at have noteret lige mange hvide ting fra køleskabet som generelle hvide ting. Og det er bemærkelsesværdigt, for vores køleskab rummer ikke ligefrem en stor del af universet. Og selv om du skrev flere generelle hvide ting ned, føler du måske, at køleskabs-testen var nemmere. Sådan har mange det. Hvorfor? 

FORDI KONKRETHED ER MÅDEN VI MOBILISERER OG FOKUSERER VORES HJERNER. 

 

Så, hvis du vil have succes med dine taler, oplæg, præsentationer, pitches og anden samtale må du være opmærksom på, at dine ord er konkrete og at du for hver abstrakt pointe, for hvert fagudtryk leverer minimum et konkret eksempel, som sindets øje kan ‘se’ for sig. Ad den vej kan dine modtagere begribe og forstå dine pointer og budskaber. Folk vil elske at lytte til dig. 

Rigtig god fornøjelse med konkret tale der fænger, og begejstrer. Og hvis du har oplevelser med dødsyge præsentationer eller det modsatte; spændende og fængende taler, så del dem endelig med os andre i kommentarfeltet. Vi bliver klogere af at dele viden og verden. Tusind tak fordi du læste med. Husk, du er unik og særlig. Det er vi alle. 

Allerbedste hilsner                                                                                                                                                                                                

Christina Rittig Falkberg

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Det første problem, du støder ind i, når du skal kommunikere, er at fange dine modtageres opmærksomhed. Nogle kommunikatører har autoritet til at forlange opmærksomhed. Det gælder forældre: “Peter, kig på mig!” Men i de fleste tilfælde kan vi ikke kræve opmærksomhed, der er vi nødt til at tiltrække opmærksomhed. 

Og lad det være sagt med det samme: 

At fange folks opmærksomhed er første afgørende brik, når du skal indfri formålet med din kommunikation. Du åbner munden af en grund, og den grund vil du gerne styre i mål. 

Så, hvordan fanger du folks opmærksomhed? 

Den mest elementære måde at fange folks opmærksomhed på lyder sådan her: 

Bryd et genkendeligt mønster. 

I den bedstsælgende bog, Made to stick, beskriver professor Chip Heath fra Stanford University og tidligere forsker fra Harvard Business School, Dan Heath, hvordan vores hjerner ultra hurtigt vænner sig til et mønster. Gentagne, sanselige mønstre får vores hjerner til at slå fra. Efter kort tid lægger du ikke længere mærke til mønsteret. Tænk fx på lyden af et ventilationsanlæg, trafikstøj, lugten af stearinlys eller synet af en bogreol. Men så snart mønstret ændrer sig – ventilationsanlægget går i stå, eller din kæreste flytter om på bøgerne – fanges og vækkes din opmærksomhed. 

Derfor håber jeg, at du fra nu af aldrig vil glemme, altid vil huske: 

Vores hjerne er designet til at være stærkt opmærksom på ændringer

Det ved kloge produktudviklere alt om, og derfor er der noget, der ændrer sig hos produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Advarselslamper blinker on-off og advarselssirener hyler i et særlig komplekst mønster. 

Din kommunikation kan KUN lykkes, hvis du trænger igennem det tykke tæppe af informationer, vi alle bombarderes med dagligt. Og selvom du godt er klar over nødvendigheden af og endda behersker kunsten at kommunikere enkelt og klart, vil mange af dine beskeder alligevel være så komplicerede, at du kun får succes, hvis du også kan fastholde folks opmærksomhed.

For at du kan overbevise kolleger, chefer eller medarbejdere om dine fremragende ideer og forslag, er du nødt til at mestre svaret på to essentielle spørgsmål: 

  1. Hvordan fanger jeg folks opmærksomhed? Og absolut lige så vigtigt:
  2. Hvordan fastholder jeg den? 

 

I dag vil jeg give dig en grundlæggende indsigt i vores hjerne; hvad kan du gøre for at fange dens opmærksomhed. Næste gang afslører jeg, hvilke værktøjer du kan anvende, når du skal fastholde opmærksomheden. Så husk at læse med næste gang. 

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Ifølge hjerneforskningen er vores hjerne særlig opmærksom på information med et højt følelsesladet indhold. Og den hader at kede sig – den slår simpelthen fra, når den keder sig. Men er der udsigt til følelser, mennesker og drama; voila, er den på banen (læs Stop med at vær’ kedelig, og få de bedste tips til at undgå de dødssyge samtaler og blive husket).

Trusler og sex står også højt på hjernens opmærksomhedsliste. Og uanset hvem du er, så bruger din hjerne uhørt meget tid på spørgsmål som:

Kan jeg spise det? Vil det spise mig? Kan jeg parre mig med ham? Vil han parre sig med mig? Har jeg set det før? 

Men når du skal præsentere den nye strategi, argumentere for ændrede arbejdsgange, bede chefen om udsættelse af en deadline eller skaffe flere penge til et projekt, er det ikke altid muligt at trække en sexet, truende eller spiselig vinkel ned over dine ord.  

Derfor får du nu et andet redskab, og det hedder:

Bryd min forventning – bryd med et eksisterende mønster. Kort sagt: Du fanger min opmærksomhed ved at gøre/sige noget andet end jeg forventer – ved at overraske mig.  

Og her er grøn-paryk-og-rød-næse-metoden ikke nok – hvis du går til dit næste møde iført grøn paryk og rød næse, får du naturligvis en overrasket reaktion fra dine kolleger. Men det mønster – den forventning du bryder med, den overraskelse du skaber – skal forbindes til dit kernebudskab. Så med mindre den grønne paryk og røde næse handler om nye arbejdsuniformer, synes jeg, vi skal overlade de opsigtsvækkende gimmicks til gadekunstnerne. 

Vi er alle udstyret med forudforståelse, forventninger og fordomme. Inden for den retoriske forskning kalder vi det genregenkendelse. Vi scanner lynhurtigt tv-programmer og sorterer dem i kategorier som krimi, nyheder, action, børne-tv, underholdning etc. Og når vi kender kategorien/genren, så indstiller vi på nul komma fem vores forventning.

Når du ser reklamer, og du ser en smart, rød sportsvogn, der hurtigt og smidigt kører ad snoede bjergveje, er din første forventning, at det er en reklame for en bil (se denne reklame for Enklave Minivan – jeg lover, du bliver overrasket!). Når onkel Bendt rejser sig til din 50 års fødselsdag og slår på glasset, ved du, at nu vil onkel Bendt holde en tale. Men hvis onkel Bendt hiver to taler frem, som den ældste søn i filmen Festen (se den knusende scene her), en gul og en grøn, bliver du overrasket. Der plejer ikke at være to taler – kun én tale. Og nu er der to? Hvad sker der? Hvad står der i dem? Er de virkelig forskellige? Og når talen, som i Festen, så oveni handler om farens voldtægt af sine børn – og ikke rosende anekdoter, som vi forventer af genren festtale – bliver vi mildest talt slået ud af kurs. 

Det er dine følelser, der får dig til at handle

Følelser er tæt knyttet til vores adfærd. Følelser fortæller os, hvordan vi skal tænke og handle. Frygt forbereder dig på flugt, og vrede gør dig klar til at slås. Dine følelser har et biologisk formål, der tidligere i vores udviklingshistorie handlede om simpel overlevelse. 

Så hvad er det biologiske formål med overraskelse? Det er – tada – opmærksomhed. Overraskelse lammer os kortvarigt; vi løfter øjenbrynene, spærrer øjnene op, øger vores synsfelt helt bogstaveligt, og skærper vores opmærksomhed. Straks begynder vi at arbejde hårdt på at forstå; HVORFOR vi er blevet overraskede, hvad sker der? Betyder det, at jeg er nødt til at omkode og reparere mit forventningsmønster (genren) for fremtiden? Overraskelse er det modsatte af forudsigelighed. Vi begynder at lede efter svar.

Store overrasker kalder på store svar. Så hvis du ønsker at motivere folk til at være opmærksomme, er mit råd til dig, at du griber og anvender den store magt og kraft, der ligger i følelsen af overraskelse

Sådan kan du overraske mig

Hvad kan du gøre for at overraske mig? Her kommer et par håndplukkede muligheder. Der findes selvfølgelig mange flere:

  • Overraskende fakta: Den kinesiske mur er den eneste menneskeskabte form, der er synlig fra rummet. Eller: Du bruger kun 10 % af din fulde hjernekapacitet. Overraskende resultater fra en ny undersøgelse, en rapport etc.  
  • In medias res: Indled din tale midt i en historie, ligesom krimier. I stedet for de typiske indledninger ala “Tak, fordi jeg måtte få ordet. Mit navn er … jeg er uddannet retoriker og skuespiller … bla bla … GAB! Lige på og hårdt med en fængende oplysning eller en fængende historie/anekdote. 
  • Houston, we have a problem! Vi har et problem-indledningen skærper altid vores opmærksomhed. Hvad er årsagen? Hvad betyder det, bliver vi fyret? Hvad er løsningen? Som sagt, overraskelser kalder på svar.                                     
  • Overraskende sammenligning: Nogle af de værste krænkere af menneskerettighederne er medlemmer af FN. Er det rimeligt at vælge en pyroman til at sidde i bestyrelsen for et brandkorps? 
  • God kundeservice: Hvis du sætter emnet ‘god kundeservice’ på dagsordenen til et medarbejderseminar i Magasin, så bryd min forventning om, hvad god kundeservice vil sige. Fortæl en overraskende historie om en medarbejder, der strøg en skjorte for en kunde eller pakkede en vare ind, de havde købt i Illum. Bryd mit ‘god-kundeservice-mønster’. 
  • Interessante spørgsmål, der handler om modtageren. Modtageres favoritemne er dem selv. Et mantra i al succesfuld kommunikation.  

Om du er lærer, leder, politiker, rådgiver, forsker eller skoproducent – du har brug for at fange min opmærksomhed, når du skal kommunikere den nye strategi, en politisk holdning, et nyt produkt. Ganske grundlæggende. 

Rigtig god fornøjelse med at bryde dine modtageres forventning og overraske dem. Hvis du vil dele dine oplevelser eller bedste råd, der fanger folks opmærksomhed, gør du ikke bare mig glad, du gør også de andre læsere klogere. Sammen er vi klogere og stærkere. 

Kærlig hilsen

Christina Rittig Falkberg

PS. Husk, husk, husk at læse med næste gang. Der får du redskaber til at FASTHOLDE MIN OPMÆRKSOMHED.  

PPS. Til slut-slut vil jeg dele et konkret eksempel fra bogen ‘Made to Stick’.

Inden et fly letter, skal flypersonalet bringe en sikkerhedsbesked. Du ved, hvor er nødudgangene, hvad skal du gøre, hvis trykket i kabinen ændrer sig etc. Sikkerhedsbeskeder i fly er svære. Ingen interesserer sig for, hvad der bliver sagt. Flypersonalet er ligeglade. Passagererne er ligeglade. Hvad ville du gøre, hvis du skulle holde sikkerhedstalen og du rent faktisk SKULLE have folk til at lytte? En kvinde ved navn Karen Wood løste opgaven med overraskende kreativitet. Hendes besked lød sådan her: 

Hvis vi kan have din opmærksomhed et øjeblik, vil vi virkelig elske at understrege et par sikkerhedsfunktioner. Hvis ikke du har været i en automobil siden 1965, spænder du dit sikkerhedsbælte på den korrekte måde, ved at glide den flade ende ind i spændet. For at åbne, løfter du spændet, og den giver slip. 

Og som sangen går, er der 50 forskellige måder, du kan forlade din elsker på, men der er kun seks måder at forlade dette fly på: To udgangsdøre i den forreste del, to ved vinduet i  midten og to i den bagerste ende af flyet. Placeringen af hver udgangsdør er klart markeret med skilte ovenover såvel som røde og hvide diskolys langs gulvet.  

Ifølge forfatterne brød passagererne ud i klapsalver, da Wood sluttede sin besked. Og hvis en veltilrettelagt besked kan få folk til at klappe ad en sikkerhedsmeddelelse i en flyver, er der håb for os alle 🙂 

 PPPS: Jeg kan også anbefale denne knaldgode reklame – den bryder med flere sanselige mønstre og fanger og fastholder vores opmærksomhed: Friends don’t let friends drive drunk 

Vil du gerne vide mere om hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!