mundtlig kommunikation Tag

Ordet skaber, hvad det nævner

I Tv-programmet Debatten var Søren Krarups kommentar til valget af Macron som Frankrigs næste præsident: “Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng”. Han beklagede med det samme. Men, de nedladende ord kan ikke viskes ud med en beklagelse. 

Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at bide tungen af mig selv, når jeg i vrede eller affekt har sagt ting, som jeg bagefter bitterligt har fortrudt? F.eks. den sms, jeg engang i et anfald af vrede fik fyret af til en mor i min søns børnehave. Jeg luskede langs husmurene i måneder, og trods bondeanger og 1.000 smil var det svært at lægge 100 % bag os. Ord, der først er udtalt, kan ikke trækkes tilbage eller bortforklares. Sårende og nedsættende ord, bagtalelse og forhånelse kan bore sig ind i sjælen som spidse pile, og smerten kan sætte sig i ens indre og aldrig helt forsvinde.  

Derfor skal vi huske at være varsomme med, hvad der ryger ud af vores mund, og hvad vi lader vore hjerter fylde af. Kristen eller ej, ordene fra Matthæusevangeliet er signede; “Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent”.

Det er med andre ord væsentligt, hvad vi lader os fylde af. For ord kommer ikke af ingenting. Som et gammelt ordsprog siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

Ord skaber den virkelighed, vi befinder os i 

Hvis vi var mere bevidste om, at ordet skaber, hvad det nævner, ville vi nok i højere grad overveje, hvad det er, vi går rundt og siger til hinanden. Det talte og det skrevne sprog er i dag fyldt med grove gloser, som er gået hen og blevet en helt almindelig omgangstone blandt børn og unge. Ja ikke blot børn og unge – tænk bare på, hvad der bliver skrevet på fx Facebook af grimme og grove ord. Af voksne! 

Sproget har en afsmittende effekt på vores handlinger. For der er ikke langt fra ord til handling! Sproget er altså med til at nedbryde grænserne for, hvad der er god opførsel og ødelægge vores moralkodeks for, hvordan man bør tale og agere over for hinanden. Denne udvikling indebærer nogle ret så skræmmende konsekvenser og perspektiver, hvis man tænker nærmere over det.

Med ord skaber vi den virkelighed vi befinder os i. Ord kan have en positiv magt til at skabe forandring og bygge op, hvorimod negative ord har magt til at gøre det stik modsatte – nemlig at ødelægge og nedbryde. Vi voksne kan bygge børn op og give dem selvtillid med anerkendende, kærlige ord, og vi kan bryde dem ned, tvære dem ud og ødelægge deres selvtillid med nedladende og kyniske ord. Det kender jeg desværre et menneske der gør – tværer sine børns selvtillid fuldstændig i smadder med sine nedladende ord. 

Jeg har haft svært ved at tie

For mig betyder det at kunne tale frit og åbent det samme som at trække vejret. Ytringsfrihed, både når det gælder i de nære menneskelige relationer og som borger i ens eget land, er noget af det vigtigste, jeg kan forestille mig. Men “at vide, hvornår man bør tie, er en kundskab uden lige”, som jeg læste i en avis forleden. Hvis det er noget, jeg indimellem har haft svært ved, så er det at tie. Men alderen synes at hjælpe på det. Så noget må man gudskelov have lært, når man er nået næsten halvvejs igennem livet – og fået adskillige slag over nallerne.

Med erkendelsen og erfaringen af, hvilken magt og virkning ord har, kommer også en større bevidsthed om, hvornår man bør tie eller i hvert fald anvende diplomatiets kunst og belægge sine ord med varsomhed. I visse tilfælde har jeg oplevet, at tavshed var det klogeste, og at tavshed i virkeligheden kan sige langt mere end ord.

Tavshed har nemlig ligesom ord en vældig magt og virkning. Når tavsheden har negativt fortegn kan den være dræbende.  Tavsheden kan udtrykke en enorm afmagt og en gabende tomhed, når ordene imellem to mennesker er sluppet op.

Hvis fortegnet vendes positivt, kan tavsheden opleves som befriende og virke som et smukt og følelsesmæssigt stærkt øjeblik, når man i en menneskelig relation ikke behøver at bekræfte hinanden med ord, men i tavsheden ved sig elsket, accepteret og værdsat.

Rette ord i rette tid

Kommunikation er langt mere end ord. Hvornår det er tid til at tale og hvornår det er bedst at tie, er, når alt kommer til alt, et spørgsmål om situationsfornemmelse, visdom og livserfaring. For min del har jeg på godt og ondt lært, hvad ord og tavshed kan udrette. Og indimellem kunne jeg da godt have tænkt mig, at jeg havde haft de rette ord i rette tid. Eller at min mund havde været lukket med syv segl. 

Sådan får du en skarp situationsfornemmelse og øger din sociale indflydelse

Vil du have succes hos din chef? Dine medarbejdere? Dit netværk? Uanset hvilket fag du udøver, hvilken jobtitel der står på dit visitkort, skal du kommunikere dine lysende ideer, dine forslag til forbedringer eller din plan for sommerferien til mennesker. Du skal med andre ord overbevise og påvirke mennesker HELE TIDEN. Vil du gerne vide, hvordan vi mennesker fungerer? Skriv dig op HER, og start allerede i dag med at øge din sociale indflydelse. 

 

På et par minutter har hun dannet et indtryk af dig. Sympatisk? Interessant? Eller måske arrogant? Dum, fjollet? Det første indtryk af et andet menneske kan blive siddende hos os i årevis. Hvis vi skal samarbejde, gøre forretninger – i alle situationer hvor du skal overbevise nogen om noget, spiller deres OPFATTELSE AF DIG en afgørende rolle. Hvad gør du så? Du får andre til at synes om dig på bare tre minutter. 

Det første, du skal være opmærksom på, er dit håndtryk, øjenkontakt og lidt husketeknik.

  1. I det gode håndtryk mødes håndfladerne, og vi giver et fast, varmt håndtryk. Pas på den døde fisk, hvor du kun rækker dine fingerspidser. Men undgå også knogleknuseren, hvor du klemmer livet af den andens stakkels hånd.                                                                                                                                                                                          
  2. Det næste er øjenkontakten. Hold øjenkontakt, hav modet til at kigge det menneske, du møder, i øjnene. Nedslåede øjne, flakkende øjne eller hvis du direkte kigger væk, mens du giver hånd, signalerer nervøsitet, beklemthed eller ligegyldighed.                                                                                                                                                                          
  3. Det tredje drejer sig om at huske den andens navn. Vi glemmer ofte folks navn, første gang vi hører det. Men det giver mange point at kunne sige “Christina, hvad mener du om den sag?” en halv time senere. Hvordan husker du navne? Tryk her og få de tre bedste tricks til at huske nye navne

 

Stil gode spørgsmål

Til sidst: Stil gode spørgsmål og vær nysgerrig. Det giver et brændende godt indtryk af dig hos andre. Hvis jeg fortæller, at jeg har været i Madrid, skal du lade være med straks at lede opmærksomheden hen på dig selv og sige “Ja, jeg var også i Madrid sidste år”. I stedet kan du spørge ind til min oplevelse: “Nåh, og hvad syntes du, er det bedste ved Madrid?” Opfølgende spørgsmål viser, at du interesserer dig for andre. Og det giver mange point.

Hvordan ved du, om du er lykkedes med at skabe et godt indtryk? Det ved du, hvis den anden person bliver stående og har lyst til at tale med dig. God fornøjelse med dine nye, første møder.

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!