Om

CHRISTINA RITTIG FALKBERG

Formål, metode og indflydelse

Alt for tit bruger vi ord, krop og stemme til at dunke hinanden i hovedet med. Vi graver grøfter, vi skaber uklarhed, eller vi keder folk ihjel med lange, uforståelige præsentationer og alt for kompliceret kommunikation. Det er frygtelig ærgerligt, at det absolut vigtigste middel til at gøre verden klogere, grønnere og kærligere omgås med så meget uvidenhed af så mange mennesker.

 

Derfor er FORMÅLET hos Falkberg Kommunikation lysende klart: Ledere, konsulenter, forskere og politikere skal lære, hvordan de med ord, krop og stemme brænder igennem med deres passion og produkter og får deres vigtige budskaber ud over rampen og ind i folks liv. 

 

Hvordan arbejder Falkberg Kommunikation?

Hver dag arbejder jeg på at åbne folks øjne og ører for den kæmpe magt ord, som krop og stemme besidder. Alle skal vide, at de med de rette ord, på rette tidspunkt, med energi og passion i krop og stemme kan gøre en positiv forskel. Det er ikke et spørgsmål om talent. Det er et spørgsmål om viden og træning. Metoden er enkel: Jeg gør ikke arbejdet for dig. DU får viden og værktøjer, så du bliver i stand til at gå ud og ændre verden. Jeg træner og underviser med smil og fasthed og et skarpt fokus på muligheder. Og jeg kan garantere dig, at vi griner undervejs. Jeg kan nemlig bedst lide at have det sjovt, mens jeg arbejder.

 

Hvilken forskel vil jeg gøre i verden? 

Når flere mennesker kan formulere og kommunikere deres ideer, holdninger og forslag på åben og fængende vis, vil verden blive mere demokratisk, mere fornuftig og et rarere sted for os alle at være. Det er ganske simpelt den indflydelse mit arbejde drejer sig om. Vi skal både have de rette argumentationsevner og evner til at gennemskue andres argumentation. Retorik er et redskab, vi alle har brug for. Særligt i en tid, hvor antallet af kommunikationskanaler er eksploderet, og vores muligheder for at kommunikere nærmest er uendeligt. Hvis du vil trænge igennem med dine ideer, har du brug for viden om, hvad der virker. Det får du af mig.

 

Vil du gerne øge din personlige indflydelse og dine chancer for at fange folks opmærksomhed allerede i dag? Du kan få 15 minutters gratis rådgivning. Bare tryk herog skriv dit navn og nummer. Det er helt uforpligtende og gratis. Jeg ringer til dig inden for en dag!

 

Eller måske kunne du tænke dig at få mine artikler om os mennesker og tips der vil øge din personlige og sociale indflydelse? Så trykker du blot HER, og straks vil du få alle mine videnskabeligt bevidste metoder og viden direkte i indbakken. Ganske gratis.

 

Personligt om stifter Christina Rittig Falkberg

Ord og ydtryk er den røde tråd i mit liv, privat som professionelt. Jeg har fået interessen ind med modermælken gennem min mors kærlighed til litteratur og 30 års ansættelse på Lyngby Stadsbibliotek og museet Sophienholm ved Bagsværd sø.

Selv lagde jeg først en kunstnerisk vinkel på ordene og blev uddannet skuespiller. Da en akademisk længsel havde raset i mig nogle år, søgte jeg ind på retorik og er siden blevet cand.mag. i retorik og kulturformidling fra Københavns Universitet.

De sidste otte år har mit arbejde med ord haft fokus på at finde, forbedre og forfine andres ord og kommunikative adfærd, gennem udvikling og design af strategiske læringsforløb, workshops, kurser og foredrag om kommunikation og indflydelse .

Klummeskibent på BT Weekend

Inden i mig, bor der en klog, nøjsom dame. Hun sørger for, at jeg slukker for vandet, når jeg børster tænder. Tænker mig om to gange, før jeg køber en ny vinterfrakke og putter resterne fra aftensmaden i køleskabet, og spiser dem til frokost dagen efter. Det betyder, at jeg har levet fint som alenemor på SU. Det betyder, at da jeg arvede en sum penge fra mine forældre, der desværre døde alt for unge, kunne investere arven i et sommerhus ved Vejby Strand og have råd til at drive huset måned efter måned. At være bevidst om penge og økonomiske valg i dagligdagen, der giver råd til at opfylde sine drømme, har jeg skrevet klummer om til BT Weekend i et år. 20 klummer blev det til. Og et hav af guides, faktabokse og ekspertinterviews.

TV VÆRT PÅ DR1

I 2014 ringede min telefon. Samtalen var rimelig kort og lød nogenlunde sådan her : Hej Christina, er du den Christina, der var i tv avisen forleden? Ja, det er mig. Godt, så vil jeg høre dig, om du kunne have lyst til at være tv-vært for et program til DR? Kort efter blev jeg kastet ud i de første rigtige optagelser. Som et barn på dybt vand med piskende arme og ben. Min læringskurve var stejl, kan jeg godt fortælle. Men det er ikke pointen. Pointen er, at jeg blev budt en udfordring og tog imod. Jeg fik masser af lussinger undervejs. Masser af eftermiddage, hvor jeg kom hjem med tungt hjerte, ør og forvirret om hvordan jeg dog skulle fylde min nye rolle ud. Som havde jeg fået et par alt for store bukser på. Men også oplevelser jeg aldrig havde forestillet mig. Mennesker jeg ellers aldrig ville have mødt. Erfaringer jeg aldrig havde fået. I efteråret 2014 blev programmet sendt på DR i bedste sendetid. Måske så du det – det hed SpareXperimentet. Det blev en kæmpe seersucces. Vo intet vover, intet vinder har altid vært mit motto. Når vi går til og over grænserne, udvikler vi os.

Anbefalinger

Steffen Braa Andersen
Principal at Netcompany AS

Jeg har ikke tidligere oplevet, at et kursus har givet en så stor umiddelbar – og blivende – effekt. 3 måneder efter sker det næsten dagligt, at de retoriske grundbegreber bliver anvendt til at give feedback i den kreds af ledere, jeg typisk kommunikerer med. Effekten skyldes dels et fantastisk disponeret kursus og dels en underviser – Christina – der har formået at kommunikere sit budskab så klart og tydeligt, at det hænger uhjælpeligt fast. Christinas formidling er én lang demonstration af retorik i praksis – korte, enkle budskaber, tilpas med gentagelser, fokus på det relevante samt anvendelse af traditionelle retoriske virkemidler. Og dertil Christinas smittende energi, fantastiske engagement og store faglige viden. Kort og godt – I mine øjne har Christina meget stor Ethos!

Vil du gerne vide mere om hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!