retorik Tag

På et par minutter har hun dannet et indtryk af dig. Sympatisk? Interessant? Eller måske arrogant? Dum, fjollet? Det første indtryk af et andet menneske kan blive siddende hos os i årevis. Hvis vi skal samarbejde, gøre forretninger – i alle situationer hvor du skal overbevise nogen om noget, spiller deres OPFATTELSE AF DIG en afgørende rolle. Hvad gør du så? Du får andre til at synes om dig på bare tre minutter. 

Det første, du skal være opmærksom på, er dit håndtryk, øjenkontakt og lidt husketeknik.

  1. I det gode håndtryk mødes håndfladerne, og vi giver et fast, varmt håndtryk. Pas på den døde fisk, hvor du kun rækker dine fingerspidser. Men undgå også knogleknuseren, hvor du klemmer livet af den andens stakkels hånd.                                                                                                                                                                                          
  2. Det næste er øjenkontakten. Hold øjenkontakt, hav modet til at kigge det menneske, du møder, i øjnene. Nedslåede øjne, flakkende øjne eller hvis du direkte kigger væk, mens du giver hånd, signalerer nervøsitet, beklemthed eller ligegyldighed.                                                                                                                                                                          
  3. Det tredje drejer sig om at huske den andens navn. Vi glemmer ofte folks navn, første gang vi hører det. Men det giver mange point at kunne sige “Christina, hvad mener du om den sag?” en halv time senere. Hvordan husker du navne? Tryk her og få de tre bedste tricks til at huske nye navne

 

Stil gode spørgsmål

Til sidst: Stil gode spørgsmål og vær nysgerrig. Det giver et brændende godt indtryk af dig hos andre. Hvis jeg fortæller, at jeg har været i Madrid, skal du lade være med straks at lede opmærksomheden hen på dig selv og sige “Ja, jeg var også i Madrid sidste år”. I stedet kan du spørge ind til min oplevelse: “Nåh, og hvad syntes du, er det bedste ved Madrid?” Opfølgende spørgsmål viser, at du interesserer dig for andre. Og det giver mange point.

Hvordan ved du, om du er lykkedes med at skabe et godt indtryk? Det ved du, hvis den anden person bliver stående og har lyst til at tale med dig. God fornøjelse med dine nye, første møder.

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder og fastholder folks opmærksomhed?

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Tak for din tilmelding!