fbpx

Sådan siger kunderne

Anbefalinger

Birgitte Baadegaard, karrierekonsulent, hjælper organisationer til bedre resultater gennem mangfoldighed

Christina kan altid finde en knivskarp sproglig vinkel på ethvert emne. Hun kan overskue store – og nye – mængder stof på kort tid og formår hver gang at skabe overskuelighed, struktur og SALG i det, der skal formidles. Jeg er i løbet af ganske kort tid sammen med Christina blevet både inspireret og bevidst om alverdens faktorer, som kan få mig til at præstere og formidle endnu bedre og stærkere end før – på en både underholdende og seriøs facon. Nøgleord: skarp – kompetent – velformuleret.

Jens Troldborg, Chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening

Jeg kan varmt anbefale Christina Falkberg, som vi har arbejdet sammen med for at styrke mundtlige oplæg og præsentationer. Hun har klare overordnede principper for, hvad kommunikation er, og hun har præcise operationelle forslag til, hvordan man kan omsætte disse principper i konkrete præsentationer. Det har vi haft stor nytte af.

Tina Gulbrant Koltze, skoleleder på Møllebakkeskolen

Kære Christina,
Lærere og pædagoger på Lindeskovskolen og Møllebakskolen siger tusind tak for dit foredrag om nudging og adfærdsdesign. Vi var super glade for at have besøg af dig og har efterfølgende især talt om den unge kvinde i venteværelset og det med at alle efterlignede Hans’ måde at præsentere sig selv på – sikkert helt ubevidst.
Tina Gulbrant Kolze
Skoleleder

Nils Graa, Salgschef hos AP Pension

Christinas store indsigt i AP gjorde kurset (Præsentationsteknik) meget nærværende og brugbart. Tilbagemeldingerne var detaljerede og indsigtsfulde, hvilket gjorde udbyttet af forløbet langt større, end jeg har oplevet ved tidligere tilsvarende kurser

Christian Ryd Høgsberg, selvstændig

Jeg søgte hjælp til præsentation og stemmeføring, da jeg ønskede at forbedre min gennemslagskraft og øge min selvtillid i ansigt-til-ansigt situationer.

Jeg endte op med en vældig god værktøjskasse med direkte brugbare og relevante metoder og tips til, hvordan jeg kan strukturere en præsentation, så den fastholder interessen hos publikum, og mit budskab bliver opfattet og husket.

Jeg synes, at  Christina har et meget realistisk og intelligent indblik i, hvad der skal til, for at man som publikum husker en præsentation. Hun er desuden rigtig god til at videreformidle sin egen viden på en behagelig og ligetil facon, der gjorde det nemt for mig at begynde at bruge hendes tips med det samme i mit arbejdsliv.

Alt i alt vil jeg beskrive oplevelsen med Christina som rigtig positiv, over forventning og meget relevant for alle, som vil blive bedre til at præsentere/holde taler.

Steffen Braa Andersen, Principal hos Netcompany  

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at deltage i et unikt kursus med en unik underviser. Unikt på den måde, at såvel kursus som underviser har efterladt et blivende positivt indtryk, der sikrer, at jeg ikke glemmer mine nye værktøjer og dag for dag bliver mere bevidst – og forhåbentlig bedre – i min kommunikation. Nok om mig – det her handler om Christina, der er en yderst engageret og energisk underviser. Med et stort nærvær forstår og formår hun at knytte bånd til sine tilhørere. Christina formidler sit budskab enkelt og præcist – og anvender gerne sig selv til at tydeliggøre, hvad god retorik handler om. Det er meget tydeligt, at retorik ikke blot er et fagområde, hvor Christina er yderst kompetent, men også et fagområde, der ligger hende personligt på sinde. Jeg har ikke tidligere oplevet, at et kursus har givet en så stor umiddelbar – og blivende – effekt. 3 måneder efter sker det næsten dagligt, at de retoriske grundbegreber bliver anvendt til at give feedback i den kreds af ledere, jeg typisk kommunikerer med. Effekten skyldes dels et fantastisk disponeret kursus og dels en underviser – Christina – der har formået at kommunikere sit budskab så klart og tydeligt, at det hænger uhjælpeligt fast. Christinas formidling er én lang demonstration af retorik i praksis – korte, enkle budskaber, tilpas med gentagelser, fokus på det relevante samt anvendelse af traditionelle retoriske virkemidler. Og dertil Christinas smittende energi, fantastiske engagement og store faglige viden. Kort og godt – i mine øjne har Christina meget stor Ethos!

Filip Jensen, Områdeleder hos DSB S-tog

Jeg har i.f.m. mit arbejde i DSB S-tog haft anledning til at arbejde sammen med Christina. Christina underviser med et overskud og engagement, som jeg ikke har oplevet før. Meget inspirerende, udfordrende og helt igennem professionelt. Jeg ville ikke betænke mig, hvis jeg en anden gang skulle hyre en stemmebrugslærer, som kan hjælpe budskaberne på vej.

Ida Lykke Larsen, Controller hos CMC Biologics

Det var et utroligt spændende foredrag om kommunikation og troværdighed i hverdagen, vi havde med Christina Rittig Falkberg gennem Netværk Danmark. Jeg blev inspireret til og bevidst om, hvordan små virkemidler kan give bedre kommunikation og gode, respektfulde relationer. Det er svært ikke at blive fascineret og inspireret, når man møder en som Christina, der brænder så meget for sit fag.

Joakim Lilholt, Direktør Tandlægeforeningen

I flere forskellige forbindelser har jeg haft den glæde, at bruge Christina Rittig Falkberg som kursusgiver, oplægsholder og moderator.

Senest har jeg arrangeret møder om folketingsvalget 2015 og den retoriske dagsorden for både min VL-gruppe og en række erhvervsnetværk, hvor Christina har gennemgået de politiske temaer og styret debatten efterfølgende. Det har været en meget stor succes, og flere af deltagerne har efterfølgende selv kontaktet Christina med henblik på at arbejde videre med disse emner i egne organisationer.

Derudover har mine medarbejdere arrangeret ”gå-hjem-møder”, hvor Christina holder oplæg om forskellige aktuelle emner set i lyset af den italesættelse, som aktørerne benytter sig af. Vi planlægger allerede nu flere arrangementer i den række, og jeg ved, at organisationen glæder sig til at blive udfordret og underholdt med vid, begavelse og indsigt.

 

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder folks opmærksomhed?

Skriv dig op her og få med det samme tilsendt min populære E-bog “Syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder dit publikum”

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Skønt. Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Bekræft nu via din indbakke.