fbpx

nudging Tag

Skillema-dinke-du. Hvad har julestemning, din kommunikation og dine publikummers opmærksomhed at gøre med hinanden? 

Lørdag aften ringede det pludselig på døren. Udenfor stod min nabo Eva og hendes datter Malia med en kurv fuld af misteltener med røde bånd omkring. Væsgo’, tag en. Vi sludrede lidt om julen, min fireårige datter Marianne besluttede sig for hvilken af de fire i kurven der var den pæneste og så ønskede vi hinanden en – trods alt – glædelig jul.  

Glad hang jeg den fine mistelten op i dørkarmen, og kom i tanke om, at vi også sidste år fik en mistelten af naboen.

Det et essensen af julen: at give tid, give nærvær og give hinanden gaver.  Men betyder det, at princippet om noget-for-noget er sat på pause i julen? Eller er den ‘glade giver’ blot en konstruktion, en dejlig tanke, vi med bjældeklang og tvungne julesmil forsøger at strøg omkring os i december?  

Du må yde for at kunne nyde

I et samfundsperspektiv kalder vi dette noget-for-noget for rettigheder og pligter. Ingen rettigheder uden pligter og ingen pligter uden rettigheder. Cand.psych, Henrik Høgh-Olesens skriver i artiklen med den noget højtravende titel ‘Offerets grundform’, at den basale etik bag enhver samfundsdannelse er, at ”man må give for at få, og gengælde det man får”.

George Simmel har sagt at ”all contracts among men rest on the schema of giving and returning the equivalence”. Simmels påstand er, at alle kontrakter mellem os bygger på en forventning om reciprocitet. En række såkaldte social kontrakt-teoretikere som fx Hobbes, Locke, Rousseau – og i nyere tid John Rawls – har hævdet noget lignende om dette dybtliggende princip, der efter sigende driver al menneskelig adfærd.

To jordnære eksempler på denne gensidighed er en sælger, der giver en freebie til en potentiel kunde, i håb om, at det vil få dem til at købe noget. Og en leder, der tilbyder opmærksomhed og rådgivning til medarbejdere i bytte for loyalitet.

Noget-for-noget- er et iboende princip i os alle, en slags grundsten i vores civilisation. På den anden side hviler Høgh-Olsen’s betragtniger på et studie af aber. Og jeg mener, uagtet at vi bestemt har mange fælles træk med de store primater, at vi skal være varsomme med at drage universelle konklusioner om den menneskelige natur ud fra vore observationer af aber.

Skal tante inviteres med til festen?

Jeg husker utallige diskussioner med mine forældre op mod enhver kommende familiefest. Skulle de nu igen igen invitere den tante, der aldrig holdt noget? Hende der altid takkede ja, men aldrig inviterede igen. Det skal vi, mente jeg. Vi har mere overskud end hun har, og derfor skal vi invitere hende. Jeg følte en slags forpligtelse, et ansvar, kan jeg huske. Noget dybt nede i mine forældre blev overtrådt, og det har uden tvivl været princippet om noget-for-noget. Tanten blev altid inviteret når det kom til stykket, så en højere moral, en højere menneskelighed vandt over alligevel over det basale noget-for-noget princip. 

Julelys i hjernescanneren

Når jeg begejstret fortæller min ven Jeppe om vores irrationelle adfærdstendenser, spørger han altid “Hvad er den evolutionære forklaring på det, Christina?”

Evolutionshistorien har nemlig nedlagt alle mulige regler, principper og dispositioner i os, men i tilfældet med den ‘tagende’ tante, vandt moral – eller skal vi måske kalde det næstekærlighed? – over noget-for-noget. 

Men nu hvor Jeppe spørger, så har neurologerne en ganske god forklaring på, hvorfor i alverden vi nogen gange giver noget til andre, uden nødvendigvis at få noget tilbage. 

Da jeg var yngre lavede jeg med øjnene klistret til BR kataloget en to sider lang ønskeseddel til jul. Men i dag glæder jeg mig som et lille barn til at se min datter åbne den gave, jeg giver hende. Den dér glæde i hendes øjne, den er bare dejlig. 

Det stemmer helt overens med hjernestudier, som har undersøgt et af julens vigtigste elementer: GAVMILDHED. Selv om hjernen er ekstremt kompleks og svær at forstå, er lykke faktisk ret let at følge for neurologer. Dybt nede i hjernen sidder et center, som sender forskellige kemiske stoffer ud i kroppen, når vi gør bestemte ting. De stoffer giver en følelse af lykke. Og flere forsøg har vist, at gavmildhed er en af de handlinger, som udløser de stoffer i hjernen. I forsøg har det vist sig, at gavmildhed samtidig giver mindre aktivitet i de dele af hjernen, hvor stress normalt kan ses. Behagelig musik, såsom velkendte julesalmer, har også vist sig at have en afstressende effekt i hjernen. Det er sød musik for en som jeg, der begejstret hiver familien rundt om træet til den ene salme efter den anden. 

Små hverdagshandlinger gør dig høj af oxytocin

Et af de stoffer der udløses i hjernen og sendes ud i kroppen, når vi er gavmilde, hedder oxytocin. Det giver det os den varme, bløde følelse af glæde og omsorg.

Venlige, gavmilde handlinger behøver ikke være hverken store eller dyre, de findes i hverdagens mikrohandlinger som:  

  • En mistelten fra naboens have
  • En dejlig sms fra en ven
  • En fremmed, der tilbyder dig deres plads i køen i netto, fordi du kun har to varer

Det er jo dejlige nyheder i en corona-tid, hvor vi alle er så prøvede, at et ekstra skud oxytocin vil hjælpe os med at komme gennem julen med julestemningen i behold.  

Giver eller tager du? 

Hvad har julens gavmildhed så har at gøre med din præsentationsteknik? Jo, hvis du vil tryllebinde dit publikum, er det første trin i en vellykket præsentation at tænke over, hvad du giver dit publikum. Ikke dine argumenter, ikke de attråværdig klapsalver.

En talers job er nemlig ikke at tage, det er at give. Så enkelt kan det siges. Salgstaler eller virksomheds pralerier fører til frygtelige præsentationer. De handler om virksomhedens fortræffeligheder, eller sagt på en anden måde: 

Dig, dig, dig.

Det fungerer at tale om dig selv til et konkret salgsmøde eller det årlige kick-off, hvor virksomheden fejrer sig selv og sin fremtid. 

Ved alle andre former for præsentationer, foredrag, keynote-præsentationer, tedtalks etc. skal du stille dig selv dette vigtige spørgsmål: 

Hvad giver min tale til mine lyttere? 

Forestil dig, at din tale er en gave, du giver dine publikummer. Tænk på publikum som fødselaren der skal have sang og gaver. 

De afledte positive effekter af at give mere end vi tager rækker hermed langt ud over december måneds julestemning. Ofte sker der det, når vi giver vores tid, opmærksomhed, viden, ‘ører’ til andre, at vi får ligeså meget, hvis ikke mere, tilbage.

   

3 måder du kan give af dig selv:

  1. Du giver, når du deler ud af din personlige erfaring. Når du deler konkrete historier og oplevelser fra dit eget liv.
  2. Du giver, når du lytter til et andet menneske. Noget af det største du nogensinde kan give et andet menneske er tid, ører og anerkendelse.
  3. Du giver, når du er nærværende i krop og stemme. Når du har øjenkontakt, når du krop er vendt mod publikum, når du holder pauser og sikrer dig, at du har publikum med.

Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på (jeg har mange, elsker hatte), at 90 % smiler tilbage. 

Tilbage står spørgsmålet, om min misteltenen var en noget-for-noget handling eller et udslag af altruisme og gavmildhed? Umiddelbart dejlig jule gavmildhed. Men husk på – vi er naboer, og der er ingen tvivl om, at et godt naboskab er godt, når vi både giver og tager. Jeg vælger dog gavmildeheden. Vi fik nemlig også en mistelten sidste år, og vi har ikke givet nogen gaver den anden vej det sidste års tid. Det må betyde, at vi skylder 😉

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et lyst og givende 2021 

De bedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

PS. Lad mig i al ydmyghed foreslå, at hvis alt andet glipper, så del en rulle marcipan med nogen. Sukker og dets søde smag forbinder os i en umiddelbar glæde og skaber en tryghed. Derfra er vejen til en gavmild julestemning kortere. Selv har jeg skrevet indlægget her i en rus af dejlige hormoner fra alt det chokolade, jeg har indtaget undervejs. 

Her er nøglen til at forstå din adfærd

Forestil dig en melorm. En lille bleg orm med ganske få adfærdsmønstre. Den kan bevæge sig forlæns og baglæns. Og det er stort set hvad der er på repertoiret.

Se nu en fasan for dig. En fasans hjerne byder på lidt flere muligheder, men det er stadig begrænset, hvad den har af handlemuligheder. 

Med hunden begynder der at ske noget. En hund kan føle, og den kan danne relationer.

Og så kommer vi til dig og mig, os mennesker. Nu bevæger vi os på høje bevidsthedsniveauer. Vi kan føle. Vi kan interagere. Og vi kan samarbejde på et meget, meget højt niveau. 

Forestil dig en lufthavn, en bogmesse, Bangkok by night. En rumraket. 

Vores hjerne er i stand til at udtænke og virkeliggøre de mest utrolige ting. 

Din hjerne er ældgammel

For at forstå den hjerne vi render rundt med i dag, er det nødvendigt at gå tilbage til dengang hjernes basale funktioner blev dannet. Tilbage til jernalderen.

Den hjerne vi render rundt med i dag, er groft sagt dannet i en tid, hvor der var meget at være bange for. Der kunne komme et vildt dyr eller en fjendtlig nabostamme og overfalde os. Vi kunne spise en giftig plante eller dø af kulde og sygdom. Vi var nød til at være meget opmærksom på alle de farer der var omkring os, for at overleve. 

Og nu kommer vi til nøglen. Det der styrer dit liv, det der bestemmer al indhold i dit liv:      

Din opmærksomhed

Opmærksomhed er nøglen til at forstå vores adfærd. Det er en sindsyg vigtig hjernefunktion – det er kun det du retter opmærksomhed mod, der ender i din bevidsthed. Og kun hvad du har i din bevidsthed, eksisterer for dig.

En central opgave for hjernen er altså, at rette opmærksomhed mod det rigtige. 

Men det vi har i bevidstheden er kun toppen af isbjerget. Nedenunder søber kolossale mængder af informationer, erfaringer, oplevelser, mennesker og indtryk rundt. 

De mekanismer der afgør, hvad der skal OP i bevidstheden er en af de afgørende mekanismer i vores liv. Det er vigtig viden for alle os, der har et ærinde med andre mennesker – vi skal sørge for, at fange og fastholde folks opmærksomhed, for at ende i deres bevidsthed.

Der foregår en daglig kamp om vores opmærksomhed. 

En smartphone er fx konstrueret til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Det mærker jeg dagligt, når alle i familien sidder med hovedet begravet i deres iPhone. 

Vil du være i solen eller skyggen? 

Når du skal skrive eller tale til dine kolleger, dine kunder eller medarbejdere, har du samme udfordring. Når vi læser, tjekker vi samtidig sms’er. Vi flytter rundt på ting på skrivebordet, bliver afbrudt af telefonen, der ringer, eller en kollega der går forbi. Når vi lytter til en taler, bliver vores opmærksomhed fanget af hans/hendes bagdel, lækre frisure eller en konflikt på hjemmefronten.

Du kan også se det sådan her: Vil du være i skyggen eller i solen? Den der vil ud i solen, skal have fat i sine modtageres opmærksomhed. Hvis du gerne vil være i skyggen, skal du bare undgå at skaffe dig opmærksomhed. Hvis du vil ud i solen, så læs videre. Hvis du vil leve en rolig tilværelse i skyggen, så læs med alligevel. Det kan være du indimellem, vil have sol på næsen. 

Sådan får du min opmærksomhed

Forleden da jeg gik rundt i en Tiger-butik blev mit blik fanget af en mintgrøn, skinnende pose. Posen var lukket, og forsiden prydet af et enkelt ord: Surprise!

Posen kostede 20 kr. Jeg vidste, at det ville være 20 åndsvage kroner. Jeg vidste, at posen var fyldt med overflødige ting. Og jeg vidste, at posen kun havde èt formål; få mig til at købe den. Og det gjorde jeg. Jeg blev nemlig mere og mere nysgerrig, og måtte vide, hvad der var indeni (Vil du gerne vide, hvad der var i den hemmelige pose? Jeg løfter sløret til slut). 

Pointen er, at sælgerne af disse poser har fat i den meget lange ende. En effektiv måde at vinde min opmærksomhed på, er ved at pirre min nysgerrighed og gøre noget, jeg ikke forventer. 

Min hjerne er nemlig max opmærksom på forandringer. Det er derfor udrykningskøretøjers lyd hele tiden skifter mønster. Ellers ville det ikke trænge igennem til vores opmærksomhed så hurtigt. Og det er derfor, du bliver overrasket, når telefonen ringer søndag aften kl. 22.30. Det plejer den nemlig ikke at gøre. Det er også derfor at overskrifter som “Sådan får du mere sex” virker. Overskriften pirrer min nysgerrighed. Den fortæller mig, at der er en konkret måde/metode, som jeg ikke kender. Og det gør mig nysgerrig. 

Gode råd der fanger opmærksomhed

Nu vil jeg i punktform lave en lille liste til inspiration. Og hvis du har ideer til listen eller en god historie om hvordan DU fanger folks opmærksomhed, vil jeg elske, at du deler den. 

  • Tag pangfarvet tøj på eller en stor hat
  • Pir min nysgerrighed med et spørgsmål: “Vidste du at…” “Hvorfor fryser vi ikke i ansigtet?”
  • Lav en quizz. Vores hjerne elsker at have det sjovt. Derfor er Kahott blevet en kæmpe succes. Quizzer gør os meget nysgerrig: Hvad er det rigtige svar?
  • Frame dit indhold som noget nyt. Brug ord som “En spritny ide”. “Ny viden” “Ny indsigt”. 
  • Lav en spændende og anderledes indledning. I stedet for at indlede en præsentation med dit cv, kan du indlede med et citat, en anekdote. Noget andet end folk forventer. 
  • Lav en provokerende overskrift. Gå til kanten, måske over. Sæt ild til folks følelser. 
  • Fortæl en historie. En historie er et af de stærkeste retoriske virkemidler. Særligt når det gælder min opmærksomhed. 
  • Varier din stemme og dit kropsprog. der er ikke noget mere kedeligt, end den monotone stemmeføring og et  lukket kropssprog. 

 

Hvis du stadig hænger på må det betyde, at jeg har fanget – OG fastholdt – din opmærksomhed så længe. Gad vide hvordan?

Kan du have en rigtig dejlig dag. Gå ud og gør noget, andre ikke forventer. Bryd dit mønster. 

Bedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

Ps. Hvad var der i posen? Der var en grøn vaskeklud. Et stykke plastiklegetøj og et sort forklæde. Forklædet er faktisk udemærket. Min kæreste bruger det hver aften når han laver mad. Posen var de 20 kr. værd. Pyhhhh 😉 

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder folks opmærksomhed?

Skriv dig op her og få med det samme tilsendt min populære E-bog “Syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder dit publikum”

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Skønt. Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Bekræft nu via din indbakke.