fbpx

talertræning Tag

17 dec

Posted at 21:04h in Kommunikation by
0 Likes

Skillema-dinke-du. Hvad har julestemning, din kommunikation og dine publikummers opmærksomhed at gøre med hinanden? 

Lørdag aften ringede det pludselig på døren. Udenfor stod min nabo Eva og hendes datter Malia med en kurv fuld af misteltener med røde bånd omkring. Væsgo’, tag en. Vi sludrede lidt om julen, min fireårige datter Marianne besluttede sig for hvilken af de fire i kurven der var den pæneste og så ønskede vi hinanden en – trods alt – glædelig jul.  

Glad hang jeg den fine mistelten op i dørkarmen, og kom i tanke om, at vi også sidste år fik en mistelten af naboen.

Det et essensen af julen: at give tid, give nærvær og give hinanden gaver.  Men betyder det, at princippet om noget-for-noget er sat på pause i julen? Eller er den ‘glade giver’ blot en konstruktion, en dejlig tanke, vi med bjældeklang og tvungne julesmil forsøger at strøg omkring os i december?  

Du må yde for at kunne nyde

I et samfundsperspektiv kalder vi dette noget-for-noget for rettigheder og pligter. Ingen rettigheder uden pligter og ingen pligter uden rettigheder. Cand.psych, Henrik Høgh-Olesens skriver i artiklen med den noget højtravende titel ‘Offerets grundform’, at den basale etik bag enhver samfundsdannelse er, at ”man må give for at få, og gengælde det man får”.

George Simmel har sagt at ”all contracts among men rest on the schema of giving and returning the equivalence”. Simmels påstand er, at alle kontrakter mellem os bygger på en forventning om reciprocitet. En række såkaldte social kontrakt-teoretikere som fx Hobbes, Locke, Rousseau – og i nyere tid John Rawls – har hævdet noget lignende om dette dybtliggende princip, der efter sigende driver al menneskelig adfærd.

To jordnære eksempler på denne gensidighed er en sælger, der giver en freebie til en potentiel kunde, i håb om, at det vil få dem til at købe noget. Og en leder, der tilbyder opmærksomhed og rådgivning til medarbejdere i bytte for loyalitet.

Noget-for-noget- er et iboende princip i os alle, en slags grundsten i vores civilisation. På den anden side hviler Høgh-Olsen’s betragtniger på et studie af aber. Og jeg mener, uagtet at vi bestemt har mange fælles træk med de store primater, at vi skal være varsomme med at drage universelle konklusioner om den menneskelige natur ud fra vore observationer af aber.

Skal tante inviteres med til festen?

Jeg husker utallige diskussioner med mine forældre op mod enhver kommende familiefest. Skulle de nu igen igen invitere den tante, der aldrig holdt noget? Hende der altid takkede ja, men aldrig inviterede igen. Det skal vi, mente jeg. Vi har mere overskud end hun har, og derfor skal vi invitere hende. Jeg følte en slags forpligtelse, et ansvar, kan jeg huske. Noget dybt nede i mine forældre blev overtrådt, og det har uden tvivl været princippet om noget-for-noget. Tanten blev altid inviteret når det kom til stykket, så en højere moral, en højere menneskelighed vandt over alligevel over det basale noget-for-noget princip. 

Julelys i hjernescanneren

Når jeg begejstret fortæller min ven Jeppe om vores irrationelle adfærdstendenser, spørger han altid “Hvad er den evolutionære forklaring på det, Christina?”

Evolutionshistorien har nemlig nedlagt alle mulige regler, principper og dispositioner i os, men i tilfældet med den ‘tagende’ tante, vandt moral – eller skal vi måske kalde det næstekærlighed? – over noget-for-noget. 

Men nu hvor Jeppe spørger, så har neurologerne en ganske god forklaring på, hvorfor i alverden vi nogen gange giver noget til andre, uden nødvendigvis at få noget tilbage. 

Da jeg var yngre lavede jeg med øjnene klistret til BR kataloget en to sider lang ønskeseddel til jul. Men i dag glæder jeg mig som et lille barn til at se min datter åbne den gave, jeg giver hende. Den dér glæde i hendes øjne, den er bare dejlig. 

Det stemmer helt overens med hjernestudier, som har undersøgt et af julens vigtigste elementer: GAVMILDHED. Selv om hjernen er ekstremt kompleks og svær at forstå, er lykke faktisk ret let at følge for neurologer. Dybt nede i hjernen sidder et center, som sender forskellige kemiske stoffer ud i kroppen, når vi gør bestemte ting. De stoffer giver en følelse af lykke. Og flere forsøg har vist, at gavmildhed er en af de handlinger, som udløser de stoffer i hjernen. I forsøg har det vist sig, at gavmildhed samtidig giver mindre aktivitet i de dele af hjernen, hvor stress normalt kan ses. Behagelig musik, såsom velkendte julesalmer, har også vist sig at have en afstressende effekt i hjernen. Det er sød musik for en som jeg, der begejstret hiver familien rundt om træet til den ene salme efter den anden. 

Små hverdagshandlinger gør dig høj af oxytocin

Et af de stoffer der udløses i hjernen og sendes ud i kroppen, når vi er gavmilde, hedder oxytocin. Det giver det os den varme, bløde følelse af glæde og omsorg.

Venlige, gavmilde handlinger behøver ikke være hverken store eller dyre, de findes i hverdagens mikrohandlinger som:  

  • En mistelten fra naboens have
  • En dejlig sms fra en ven
  • En fremmed, der tilbyder dig deres plads i køen i netto, fordi du kun har to varer

Det er jo dejlige nyheder i en corona-tid, hvor vi alle er så prøvede, at et ekstra skud oxytocin vil hjælpe os med at komme gennem julen med julestemningen i behold.  

Giver eller tager du? 

Hvad har julens gavmildhed så har at gøre med din præsentationsteknik? Jo, hvis du vil tryllebinde dit publikum, er det første trin i en vellykket præsentation at tænke over, hvad du giver dit publikum. Ikke dine argumenter, ikke de attråværdig klapsalver.

En talers job er nemlig ikke at tage, det er at give. Så enkelt kan det siges. Salgstaler eller virksomheds pralerier fører til frygtelige præsentationer. De handler om virksomhedens fortræffeligheder, eller sagt på en anden måde: 

Dig, dig, dig.

Det fungerer at tale om dig selv til et konkret salgsmøde eller det årlige kick-off, hvor virksomheden fejrer sig selv og sin fremtid. 

Ved alle andre former for præsentationer, foredrag, keynote-præsentationer, tedtalks etc. skal du stille dig selv dette vigtige spørgsmål: 

Hvad giver min tale til mine lyttere? 

Forestil dig, at din tale er en gave, du giver dine publikummer. Tænk på publikum som fødselaren der skal have sang og gaver. 

De afledte positive effekter af at give mere end vi tager rækker hermed langt ud over december måneds julestemning. Ofte sker der det, når vi giver vores tid, opmærksomhed, viden, ‘ører’ til andre, at vi får ligeså meget, hvis ikke mere, tilbage.

   

3 måder du kan give af dig selv:

  1. Du giver, når du deler ud af din personlige erfaring. Når du deler konkrete historier og oplevelser fra dit eget liv.
  2. Du giver, når du lytter til et andet menneske. Noget af det største du nogensinde kan give et andet menneske er tid, ører og anerkendelse.
  3. Du giver, når du er nærværende i krop og stemme. Når du har øjenkontakt, når du krop er vendt mod publikum, når du holder pauser og sikrer dig, at du har publikum med.

Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på (jeg har mange, elsker hatte), at 90 % smiler tilbage. 

Tilbage står spørgsmålet, om min misteltenen var en noget-for-noget handling eller et udslag af altruisme og gavmildhed? Umiddelbart dejlig jule gavmildhed. Men husk på – vi er naboer, og der er ingen tvivl om, at et godt naboskab er godt, når vi både giver og tager. Jeg vælger dog gavmildeheden. Vi fik nemlig også en mistelten sidste år, og vi har ikke givet nogen gaver den anden vej det sidste års tid. Det må betyde, at vi skylder 😉

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et lyst og givende 2021 

De bedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

PS. Lad mig i al ydmyghed foreslå, at hvis alt andet glipper, så del en rulle marcipan med nogen. Sukker og dets søde smag forbinder os i en umiddelbar glæde og skaber en tryghed. Derfra er vejen til en gavmild julestemning kortere. Selv har jeg skrevet indlægget her i en rus af dejlige hormoner fra alt det chokolade, jeg har indtaget undervejs. 

30 nov

Posted at 13:12h in Kommunikation by
0 Likes

I min virksomhed og i min research ser jeg mange TED-talks. Jeg ser både de mest populære og de mest upopulære. Hvorfor? For at blive klogere på, hvad det er, der gør os attraktive, og hvad der fanger og fastholder vores opmærksomhed. Er det et særligt kropssprog? Ansigtet? Gestikken – eller specielle PP-slides? 

Men inden jeg afslører, hvilket kommunikationsvåben, der hører til blandt de mest magtfulde, vil jeg stille dig et spørgsmål: 

Hvad er det første du kigger på, når du møder et menneske? Tænkt dig om et øjeblik….

De fleste svarer: 

  1. ansigtet
  2. øjnene
  3. munden

Men det første vi kigger på, er hænderne. Det ligger dybt, dybt i os, helt tilbage fra da vi var hulemænd. Vi ser på hænderne for at finde ud af, om personen har noget i hænderne, som vi skal frygte – og flygte fra – fx en sten eller økse. 

Lad os gå skridtet videre. Prøv at forestille dig en person du kender godt. Forestil dig nu, at personen har hænderne skjult på ryggen. Din tanke vil være; hvad har han/hun i hænderne? Hvad skjuler han/hun? Og jo længere tid han/hun har hænderne på ryggen, jo mere ønsker du bare, at de kommer frem! Og når du endelig kan se hænderne igen, bliver du lettet.

Når hænderne er skjult på ryggen, kan vi ikke se, hvilken intention personen har. Det gør os usikre.

Den amerikanske adfærdsforsker, Vanessa Van Edwards og hendes team, har analyseret tusindvis af TED-Talks. De opdagede, at i de mest populære TED-Talks har taleren hele 465 forskellige gestus. De mindst populære har 272 – altså ca. halvdelen. Det er en signifikant forskel. 

Jeg taler til på dig på to kanaler

Talere med mange gestus kommunikerer et vigtigt budskab til dig mellem linjerne:

Jeg kender mit indhold så godt, at jeg har overskud til at tale til dig på to kanaler på en gang; jeg kan tale til dig med mine ord, men jeg kan også forklare mit indhold og meningen med mine ord gennem mine hænder.

Når din gestik følger dine ord, understreger arme og hænder ordenes indhold. Og det bliver både nemmere og mere interessant for dit publikum. 

Pas på; du smitter! 

Forkølelse og Roskildesyge smitter som en i helvede. Det samme gør du: Hver dag smitter du dine omgivelser med dit humør, din indstilling og dine følelser. Jo før du bliver bevidst om, at du er en omvandrende smittebærer, jo hurtigere kan du opnå professionel og personlig succes. Du kender det sikkert allerede fra dit eget liv; nogle mennesker ødelægger stemningen med deres brok og dårlige humør, andre spreder god stemning.

Et stort studie fra Stony Brook University samlede svedprøver fra to forskellige testgrupper:

  1. Folk der løb på løbebånd.
  2. Fra folk, der hoppede i faldskærm for første gang. 

 

Derefter fik forskerne forsøgspersonerne til at lugte til svedprøverne, mens de lå i en hjernescanner. På de testpersoner, der lugtede til faldskærmsudspringerne, kunne forskerne måle aktivitet i de centre, der har med frygt at gøre. Det betyder, at vi helt bogstaveligt smitter og planter vores følelser hos andre. 

Vanesse Van Edwards argumenterer for, at vi grundlæggende smitter på tre niveauer: 

  1. Nonverbalt
  2. Verbalt – og
  3. Følelsemæssigt

 

Hvis du går en tur og pludselig ser en slange, vil dit ansigt på nulkommafem – før det rammer din bevidsthed – vise frygt. Du skal nu beslutte dig mellem tre muligheder: Tage kampen op, flygte eller råbe på hjælp. Hvis du ser frygt på en anden persons ansigt;  løftede øjenbryn, øjnene er spilet op og munden let åben, vil du lynhurtigt overtage følelsen og reagere; kæmpe, flygte eller råbe på hjælp.

Det samme sker naturligvis ved de positive følelser. Når du ser et smilende ansigt, er det svært at lade være med at smile tilbage. En lille, rar følelse planter sig i dig – bare ved at overtage et smil fra en anden. Vi smitter andre med vores følelser. 

Styrk din position med disse 3 gode råd

1. Levende gestik 

Når du understreger dine ord med en levende gestik sker der to gode ting: 

  1. Du fortæller du mig, at du kender dit stof ind og ud, og du formidler betydningen og meningen med dine ord endnu tydeligere. Jeg kan nemmere følge med, forstå og huske, hvad du fortæller. 
  2. Det engagement der strømmer ud af din gestik, smitter mig. Jeg bliver lettere grebet og du fastholder min opmærksomhed. 
  3. Helt konkret betyder det, at når du fx holder oplæg, må du ikke have hænderne i lommen, eller knytte dem foran brystet eller bagved din ryg. Tillad din gestik, ved at sætte dine hænder fri. 

 

2. Engagerende ord og spørgsmål

Brug et billedrigt sprog der involverer mig. Du kan fx stille mig spørgsmål, der henter gode ting frem af min hukommelse. Det kan være til et socialt arrangement, hvor du møder én for første gang. I stedet for de kedelige, sædvanlige spørgsmål a’la når, hvad laver du så? Eller, bor du her omkring? Prøv med sker der noget spændende i dit liv for tiden? Har du planer om nogle rejser? Hvad interesserer dig for tiden? Din samtalepartner vil nu, ligesom når vi googler, hente alt frem fra hjernen, der associerer til det positive spørgsmål. Du sætter gode tanker, gode minder, billeder og følelser i sving, som bliver lagret til næste gang I ses. 

3. Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på, at 90 % smiler tilbage. Hvis ikke, må du skrive og fortælle mig det. Heldigvis har jeg et solidt lager, jeg elsker nemlig hatte. Og i følge min mor, har jeg hattehoved. Jeg lyttede altid til min mor, da hun levede!   

Tusind tak for at du læser med. Det sætter jeg stor pris på dig! Hav en fremragende dag.

Bedste hilsner                                                                                                                                                                                                        

Christina Rittig Falkberg

12 jul

Posted at 11:35h in Kommunikation by
0 Likes

Retorisk analyse: Den karismatiske taler 

Macrons første officielle vindertale på landsdækkende TV viste en side af Macron, vi ikke er vant til at se. Hans krop var stivnet, hans ansigt udtryksløst og han lignede mest af alt en forskræmt knægt. Pist borte var den gestik, vi kender ham for. Hans charmerende smil, intense, glimtende øjne. Ingen varieret stemmebrug, med temposkift, lange, dramatiske pauser og stærke betoninger. Macron havde sendt sin stivnede tvilling i studiet.  

Hvorfor var Macrons fremtoning så lammet? Det har jeg 3 bud på: 

•  Chok: Han var højst sandsynligt dødnervøs. I chok og osteklokke. Måneders intens valgkamp og to opslidende valgrunder. Og endelig resultatet, udløsningen – DU er landets næste præsident. Vi bliver ofte lammede, når vi efter måneders forestilling og forventning pludselig når toppen. Den nye tilstand skal lige sive fra hovedet og ned i kroppen. Det var ikke helt sket endnu. 

•  Teknik: Macron plejer at have et manuskript på bordet foran ham. Ved denne første officielle, landsdækkende tale talte han med teleprompter. Han havde ingen konkrete publikummer foran sig. Han talte altså ikke til mennesker, men læste fra en teleprompter. Det var en uvant situation for Macron, og han har været dødbange for at snuble over ordene og læse forkert. Derfor blev udtrykket så stift; han talte ikke, han læste. En tale skal ikke læses, den skal netop tales. Teknikken tog styringen. Det kræver erfaring at være en god taler med teleprompter! Obama fik det lært. Macron skal nok komme efter det. Det skal også nævnes, at teleprompteren var indstillet en smule skævt. Hvis ikke en teleprompter er indstillet korrekt, ser det ikke ud, som om vedkommende ser direkte ind i kameraet. 

•  Publikum: Pludselig talte han som Frankrigs næste præsident. Hans tale var ikke kun til dem, der havde sat kryds ved ham. Den var også til dem, der havde stemt på Le Pen. Og til alle dem, der kun har sat kryds ved ham, fordi hans navn ikke er Le Pen. Og til alle dem, der slet ikke har stemt overhovedet. Han skal samle et splittet Frankrig. Vi skal huske, at Le Pens og Macrons vælgere nærmest kommer fra to forskellige planeter. Deres værdier og deres daglige udfordringer er meget forskellige. Men publikum begrænsede sig ikke til franskmænd. Hele Europa og statsledere fra hele verden kiggede med. Når du taler til dine egne, som kandidat, vil du give den mere gas, end når du taler som spritny præsident til hele verden. 

Ud med autoriteten – ind med retorikken

Macron har på rekordtid sat sig selv på den højeste tinde. Franske vælgere er blevet overbevist af hans flotte udseende og hans charme og intellekt. Han har en karismatisk stil, der kombinerer viden, indsigt og charme. Kritikere vil sige, at han minder om Tony Blair, da han buldrede frem og slog benene væk under England; fuld af vid og charme. En progressiv kandidat, der er mere optaget af stil end substans. 

Og vi kan med rette spørge: Er Macron mere stil, end han er substans? Det vil de næste år vise os. Fra på mandag skal han i gang med at forvandle ord til handling. Han skal vise os, at hans visioner kan omformes til politiske reformer, samarbejde og politiske kompromisser.

Karismatisk autoritet

Men én ting er sikker – Macron lever op til de kriterier og krav, der stilles til moderne ledere i dag: Før var ledelse og autoritet to sider af samme sag. En leder fik automatisk autoritet via sin titel. Ulrik Bülow, adm. direktør i Otto Mønsted, skriver i bogen “Ledere, der taler – taler, der leder“, at vi i dag har bevæget os fra traditionel autoritet til det, han kalder karismatisk autoritet, der baserer sig på lederens personlige evner, indsigter og stil. Ulrik Bülow peger på Steve Jobs som det gode eksempel på den karismatiske leder af den frygtede slags og Richard Branson fra Virgin som den karismatiske leder af den folkekære slags. 

Når karismatisk autoritet tager over, bliver retorik et centralt ledelsesinstrument. Du skal ikke bare sætte retningen og forklare, hvor rejsen går hen. Du skal også få dine medarbejdere til at glæde sig til turen, som Bülow skriver.  Og det kan MACRON! Når den formelle autoritet smuldrer, tager retorikken over. Fysisk engagement smitter som bare fanden. Uanset om du hedder Hitler, Trump, Blair eller Macron. 

Vil du gerne lære om karismaens hemmeligheder? 

Tror du, at du kan blive en karismatisk taler? Det kan jeg svar et rungende JA til! Retorik drejer sig om viden, redskaber og TRÆNING. Tryk HER, og ring eller skriv til mig allerede i dag. Hvis du kender de essentielle retoriske taleredskaber, får du bedre job, sjovere kærester og udvider dit netværk med spændende mennesker. Retorik forandrer verden!  

02 maj

Posted at 07:38h in Kommunikation by
3 Likes

Ordet skaber, hvad det nævner

I Tv-programmet Debatten var Søren Krarups kommentar til valget af Macron som Frankrigs næste præsident: “Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng”. Han beklagede med det samme. Men, de nedladende ord kan ikke viskes ud med en beklagelse. 

Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at bide tungen af mig selv, når jeg i vrede eller affekt har sagt ting, som jeg bagefter bitterligt har fortrudt? F.eks. den sms, jeg engang i et anfald af vrede fik fyret af til en mor i min søns børnehave. Jeg luskede langs husmurene i måneder, og trods bondeanger og 1.000 smil var det svært at lægge 100 % bag os. Ord, der først er udtalt, kan ikke trækkes tilbage eller bortforklares. Sårende og nedsættende ord, bagtalelse og forhånelse kan bore sig ind i sjælen som spidse pile, og smerten kan sætte sig i ens indre og aldrig helt forsvinde.  

Derfor skal vi huske at være varsomme med, hvad der ryger ud af vores mund, og hvad vi lader vore hjerter fylde af. Kristen eller ej, ordene fra Matthæusevangeliet er signede; “Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent”.

Det er med andre ord væsentligt, hvad vi lader os fylde af. For ord kommer ikke af ingenting. Som et gammelt ordsprog siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

Ord skaber den virkelighed, vi befinder os i 

Hvis vi var mere bevidste om, at ordet skaber, hvad det nævner, ville vi nok i højere grad overveje, hvad det er, vi går rundt og siger til hinanden. Det talte og det skrevne sprog er i dag fyldt med grove gloser, som er gået hen og blevet en helt almindelig omgangstone blandt børn og unge. Ja ikke blot børn og unge – tænk bare på, hvad der bliver skrevet på fx Facebook af grimme og grove ord. Af voksne! 

Sproget har en afsmittende effekt på vores handlinger. For der er ikke langt fra ord til handling! Sproget er altså med til at nedbryde grænserne for, hvad der er god opførsel og ødelægge vores moralkodeks for, hvordan man bør tale og agere over for hinanden. Denne udvikling indebærer nogle ret så skræmmende konsekvenser og perspektiver, hvis man tænker nærmere over det.

Med ord skaber vi den virkelighed vi befinder os i. Ord kan have en positiv magt til at skabe forandring og bygge op, hvorimod negative ord har magt til at gøre det stik modsatte – nemlig at ødelægge og nedbryde. Vi voksne kan bygge børn op og give dem selvtillid med anerkendende, kærlige ord, og vi kan bryde dem ned, tvære dem ud og ødelægge deres selvtillid med nedladende og kyniske ord. Det kender jeg desværre et menneske der gør – tværer sine børns selvtillid fuldstændig i smadder med sine nedladende ord. 

Jeg har haft svært ved at tie

For mig betyder det at kunne tale frit og åbent det samme som at trække vejret. Ytringsfrihed, både når det gælder i de nære menneskelige relationer og som borger i ens eget land, er noget af det vigtigste, jeg kan forestille mig. Men “at vide, hvornår man bør tie, er en kundskab uden lige”, som jeg læste i en avis forleden. Hvis det er noget, jeg indimellem har haft svært ved, så er det at tie. Men alderen synes at hjælpe på det. Så noget må man gudskelov have lært, når man er nået næsten halvvejs igennem livet – og fået adskillige slag over nallerne.

Med erkendelsen og erfaringen af, hvilken magt og virkning ord har, kommer også en større bevidsthed om, hvornår man bør tie eller i hvert fald anvende diplomatiets kunst og belægge sine ord med varsomhed. I visse tilfælde har jeg oplevet, at tavshed var det klogeste, og at tavshed i virkeligheden kan sige langt mere end ord.

Tavshed har nemlig ligesom ord en vældig magt og virkning. Når tavsheden har negativt fortegn kan den være dræbende.  Tavsheden kan udtrykke en enorm afmagt og en gabende tomhed, når ordene imellem to mennesker er sluppet op.

Hvis fortegnet vendes positivt, kan tavsheden opleves som befriende og virke som et smukt og følelsesmæssigt stærkt øjeblik, når man i en menneskelig relation ikke behøver at bekræfte hinanden med ord, men i tavsheden ved sig elsket, accepteret og værdsat.

Rette ord i rette tid

Kommunikation er langt mere end ord. Hvornår det er tid til at tale og hvornår det er bedst at tie, er, når alt kommer til alt, et spørgsmål om situationsfornemmelse, visdom og livserfaring. For min del har jeg på godt og ondt lært, hvad ord og tavshed kan udrette. Og indimellem kunne jeg da godt have tænkt mig, at jeg havde haft de rette ord i rette tid. Eller at min mund havde været lukket med syv segl. 

Sådan får du en skarp situationsfornemmelse og øger din sociale indflydelse

Vil du have succes hos din chef? Dine medarbejdere? Dit netværk? Uanset hvilket fag du udøver, hvilken jobtitel der står på dit visitkort, skal du kommunikere dine lysende ideer, dine forslag til forbedringer eller din plan for sommerferien til mennesker. Du skal med andre ord overbevise og påvirke mennesker HELE TIDEN. Vil du gerne vide, hvordan vi mennesker fungerer? Skriv dig op HER, og start allerede i dag med at øge din sociale indflydelse. 

 

01 maj

Posted at 16:01h in Kommunikation by
0 Likes

7 effektive råd til håndtering af nervøsitet  

 

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Så har du det ligesom alle andre. For når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillet. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske bliver vi fundet for lette. Men den nervøsitet, vi oplever er ikke så ringe, for nervøsiteten er med til at skærpe præsentationen. Så længe nervøsiteten ikke løber af med os. Det kommer der nemlig sjældent noget godt ud af. 

1. Øv dig 

Langt de fleste bruger deres tid på at skrive en tale eller lave en PowerPoint. Det er også godt at forberede sig skriftligt, inde i hovedet. Her starter vi. Men en tale/præsentation er ikke ord på et stykke papir. Det er netop en TALE. Og hvis ikke den leveres og foldes ud mundtligt, så ørerne kan følge med, forbliver den fine ord på papir og skærm. Øv dig foran en bamse i sofaen, din stueplante eller din kæreste. Du skal have talt og hørt dine ord, inden det gælder. Det tager toppen af al nervøsitet. 

 2. Se stedet for dig

Visualiser det rum, hvor du skal tale. Hvor stort er det? Hvor sidder publikum? Hvor skal du stå? Er der en scene? En talerstol? Bruger du PowerPoint? Og hvor stiller du dig i så fald i forhold til skærm og publikum? 

3. Træk vejret dybt. 

Det allerbedste kneb til at få styr på nervøsitet er at trække vejret. Det lyder banalt, men når vi bliver nervøse og spændte ryger vores vejtrækning højt op i brystet og bliver overfladisk. Ja, vi ‘stopper’ nærmest med at trække vejret. Luften skal dybt ned i maven, så vi får ilt til hjernen. Når du trækker vejret dybt, kommer du også til at tale langsommere og holder flere pauser.  Publikum er vilde med pauser! 

4. Se dit publikum som én person

Et godt trick er at forestille sig publikum som én person. Det gør os mindre nervøse at tænke på at tale sammen med én person fremfor 200. Forestil dig, at du ‘bare’ skal føre en samtale med ét menneske. Se ham eller hende for dit indre helt konkret. 

5. Stram ballerne

Det siger vi, når vi mener, at vi skal tage os sammen. Men det kan hjælpe os, hvis vi helt bogstavelig talt strammer ballerne lige inden eller i starten af vores præsentation. Når vi strammer ballerne er det nemlig svært at være nervøse samtidigt. Vi flytter simpelthen fokus fra hjerne til krop. 

6. Publikum vil dig det godt

Publikum er kommet for at blive klogere, blive inspireret, fordi de har en interesse i emnet og gerne vil vide mere. De er ikke kommet for at hagle dig ned. De er interesseret i, hvad du har at sige, ikke din person som sådan. På den måde er det, du har at sige en gave til publikum. Du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for på dig selv. 

7. Fokuser på dit budskab

Ethvert oplæg, præsentation eller tale skal have et budskab. Du skal have noget på hjerte. Ellers er der ingen god grund til at tage ordet. Find dit budskab. Ét budskab, som du kan formulere i én sætning. Hold fokus på dit budskab, gentag det undervejs, og afslut altid med dit budskab. Når vi holder fast i vores budskab, glemmer vi ofte os selv.

08 feb

Posted at 13:07h in Kommunikation by
2 Likes

Vi er blevet enige om, at det ikke skal være dig, der får jobbet. Du lytter ikke! Flere føler sig ikke lyttet til. Min strube snørede sig sammen. Tårerne sved salte bag mine øjenlåg. Jeg holdt op med at trække vejret. Og verden ramlede i al sin stilhed. Jeg fremstammede et par hikstende spørgsmål om den kandidat, de havde valgt. Av for fanden i helvede.

For et stykke tid siden faldt jeg over et job, som var så attraktivt, at jeg besluttede at prøve lykken, selv om livet som selvstændig er meningsfyldt og givende. Jeg gik hele vejen til sidste samtalerunde. På min cykel til sidste og tredje runde repeterer jeg målet med samtalen – at overbevise dem om, at jeg med gejst, autoritet og troværdighed er den rette til at undervise unge mellem 13-17 år – igen og igen. Uden et klart mål med vores kommunikation kan vi jo ikke pege buen i den ønskede retning. Målet med vores ord skal være på plads.

Men i min iver glemte jeg kernen i al kommunikation, det inderste, det vigtigste nogensinde: At lytte. Jeg var så forhippet på mit budskab. Særligt én af de i alt fem personer i ansættelsesudvalget kom jeg vist til at træde over tæerne, da han stillede mig et spørgsmål, mens jeg var i gang med at svare på en af de andres spørgsmål. Jeg fik sagt noget a la “Lige et øjeblik, hvis jeg lige må tale færdig”. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der tabte han (måske) ansigt og jeg slaget, hvorfor beskeden to dage senere var, at jeg ikke lyttede, og derfor ikke kunne komme i betragtning.

Stilhed. I ugerne efter sagde jeg ikke meget. Tænkte. Kiggede mest ned i jorden og ind i mig selv. Efter nogle uger rettede jeg nakken ud og besluttede mig for, at 2017 skal være året, hvor jeg skifter fokus fra at tale til at lytte. Ikke bare til dig, mine kunder og gode mennesker i mine professionelle cirkler. Også til min store teenagersøn, til min kæreste, til min bror Lars og til mine venner. Der er en grund til, at vi har to ører og kun én mund, som man siger.

Sådan bliver du en god lytter

Først skal vi forstå, at der er forskel på at høre og lytte. Vi hører hele tiden. Det er næsten umuligt at lukke af for al lyd. Prøv at stikke fingrende i ørerne; du kan høre en lille smule alligevel. Selv når vi sover, er vores hørelse slået til. At høre er reflektorisk og ubevidst. At lytte er en bevidst handling. Når vi lytter, forsøger vi at forstå, hvad den anden fortæller. Vi fortolker og skaber mening ud af ordene. De gamle grækere var de første til at udvikle et samtalesystem – protreptik –  hvis kerne netop er at lytte. At interessere sig mere for sin samtalepartner end for sig selv, kunne man også sige.  

  1. Øv dig i at forstå, hvad din samtalepartner siger. Mange af os venter blot på at tage ordet. I stedet for at lytte og forstå, hvad der bliver sagt, venter vi på at hapse taleturen. Vi fokuserer på de ord, vi om lidt vil bryde ind med. Slå ørerne ud og lyt, lær og forstå.
  2. Stil opfølgende spørgsmål. Hvis din samtalepartner fortæller om en irriterende kollega, kan du spørge ind til kollegaen, spørge ind til problemet, i stedet for at du med det samme drejer samtalen ind på dig selv med et “Jeg havde engang en kollega, der …”
  3. Vov pauserne. Når din samtalepartner holder en lille pause, hvad gør du så? Griber ordet med det samme og overtager roret? Prøv at holde inde og brug pausen til at lytte og reflektere. Hav øjenkontakt, og lav små vip med hovedet for at signalere, at du er tilstede og stadig vil lægge øre (og skulder?) til din samtalepartner. Så sker det som oftest, at vedkommende fortsætter. Taknemmelig for, at du stadig gider lytte.

 

Ha, tænker du måske. Det er da den mest simple, mest banale opskrift du nogensinde har fået. Jeg giver dig ret. Det er ikke rocket science. Og alligevel er 90 % af os elendige til at lytte. Og det ødelægger mange forhold. I mit tilfælde kostede det måske jobbet. Det finder jeg aldrig ud af. Men jeg kan garantere, at hvis du bruger denne lille tretrinsraket næste gang, chancen byder sig, får du en ven for livet. Eller dit drømmejob!

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder folks opmærksomhed?

Skriv dig op her og få med det samme tilsendt min populære E-bog “Syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder dit publikum”

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Skønt. Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Bekræft nu via din indbakke.