fbpx

retorisk træning Tag

29 jun

Posted at 14:17h in Kommunikation by
0 Likes

En kæmpe kraft skyller i disse uger ind over landet. Den tager de fleste med, også mig, selvom jeg ikke interesserer mig synderligt for fodbold. 

Kraften hedder FÆLLESSKAB. 

Det startede med et hjertestop. Hele landsholdet, Danmark, sågar verden rejste sig i fælles sympati med Christian Eriksen. Da landsholdet tabte mod Belgien, skrev aviserne, at nok tabte vi kampen, men Danmark var den store vinder. Underforstået: Det stærke nationale fællesskab var den sande vinder. 

Så scorede fodbolddrengene fire mål mod Rusland og sikrede Danmark en plads i 1/8-finalen. Og da holdet med en sikker sejr over Wales sendte Danmark i 1/4-finalen i Baku brusede følelsen af nationale fællesskabsfølelser med babylonske kræfter gennem landet. Selv jeg mærkede fællesskabet.

“Det er det, fodbold kan. Det er det et landshold skal gøre – samle nationen. Hele holdet, hele parken, hele landet. Vi kan alle være stolte.” 

Sådan lød ordene fra Kasper Schmeichel efter EM-kampen mod Rusland.

Guderne skal vide, at der er brug for fællesskab og tilhørsforhold efter et års pandemisk hærgen. Du har mærket konsekvenserne af nedlukning, karantæner og den sociale isolation. Du har manglet dine folk, dit netværk og dit samfund. Jo vist, du har været i kontakt med dem, du er tættest med, men dine fjernere bånd har det seneste år været på pause eller er faldet helt bort.

Du har stor indflydelse

En ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at 50 procent af danskerne mellem 18 og 35 år har følt sig ensomme under coronakrisen.

50 % er mange, alt for mange, men det er ikke overraskende. 

Vi er sociale dyr og vores instinkt at finde styrke i antal. Vi sætter pris på en lille cirkel af mennesker, men har også brug for større cirkler, som sociologen Tracy Brower skriver i en artikel i Forbes Magazin, hvor hun tilføjer, at vores sundhed og lykke er uløseligt forbundet med vores relationer. 

Med pandemiens omfattende virkninger er det vigtigt, at vi aktivt styrker og plejer vores fællesskaber og vores tilhørsforhold. Det kommer ikke af sig selv, blot fordi vi er vendt tilbage til fysiske mødelokaler og frokost i kantinen. 

Den gode nyhed er, at du har stor indflydelse som individ og som leder. Her kommer tre måder du kan styrke dit og virksomhedens fællesskab og tilhørsforhold:

1. Formål

Vi vil alle gerne leve et meningsfuldt liv. Stærke fællesskaber har en klar følelse af formål. Den enkeltes rolle er vigtig i det større billede, og hvert medlem af gruppen forstår, hvordan deres arbejde er forbundet med andres og hvordan det tilføjer værdi til helheden.

Kender du fortællingen om de to mænd på en vej, der begge står og ligger mursten ovenpå hinanden? Den ene med et tomt blik og mekaniske bevægelser. Den anden med gnist og begejstring. Førstnævnet har fået besked på at lægge mursten ovenpå hinanden. Den sidste er med til at bygge en katedral. Folk vil ikke bare lægge mursten, de vil bygge en katedral.

Styrk din egen følelse af fællesskab og mening

ved at minde dig selv om, hvordan dine gøremål betyder noget. Du er en god forælder, bedsteforældre eller onkel, og du har en meningsfuld indflydelse på børns læring.

Eller du deltager i et nøgleprojekt, der vil påvirke brugeroplevelsen for din virksomheds kunder. Eller du håndterer tilmeldinger på et universitet, hvor studerende kommer i gang med at nå deres livsmål. Selv dine daglige gøremål betyder noget for dit liv som helhed. 

Som leder

skal du give folk vision og udsyn, så organisationens bredere formål står krystalklart. Det skal også stå lysende klart, hvordan deres arbejde passer ind i helheden. Giv dem oveni forretningskendskab, så de forstår sammenhænge og ved, hvordan de kan være proaktive og få indflydelse. Når du agerer sådan som leder giver du enkeltpersoner en bedre oplevelse og styrker samtidig det samlede gruppefællesskab.

2. Udvikling

Stærke fællesskaber udvikler sig konstant. De er ikke immune over for udfordrende, ydre omstændigheder. De tilpasser sig og bliver stærkere, når de sammen formår at klare udfordringer. De stærkeste fællesskaber støtter medlemmer, der tager risici, prøver nye ting og vover pelsen for at skabe og innovere.

Stærke fællesskaber omfavner også konflikt og mangfoldighed – arbejder sig gennem meningsforskelle og giver plads til den læring, der opstår ved at give plads til forskellige synspunkter. 

Styrk din egen følelse af fællesskab og mening

ved at søge ny læring og udvikle dine egne færdigheder. Når enkelte personer inden for grupper udvikler sig, udvikler hele gruppen sig også. Hjælp de medlemmer af din gruppe, der ikke råber højest gennem tydelige verbale anerkendelser – især fra dem med friske eller nye meninger. Innovation kommer ofte fra kanterne – tidligere uprøvede eller upopulære ideer.

Som leder

skal du tilskynde til karrierevækst og støtte folk, hvis de prøver noget nyt og fejler. Lad ikke perfektion komme i vejen for fremskridt. Hvis du ikke ser nogle fejl eller fejltrin, når dit team muligvis ikke højt nok. Når arbejdet er fantastisk, skal du anerkende det. Hold folk ansvarlige for deres jobbeskrivelser, men giv samtidig plads til at medarbejdere kan flytte og udvikle sig.

3. Tilhørsforhold

Når vi er en del af et blomstrende gruppefællesskab, har vi en følelse af slægtskab, kammeratskab og tilhørsforhold. Alle mærker at de er vigtige, og deres kompetencer bringes trygt og sikkert ind i deres arbejde og teams. Tilliden er høj, og folk ved, at andre vil have deres ryg. Der er plads til at alle kan bruge deres talenter og udvikle nye.

Inden for et stærkt gruppefællesskab føler folk sig værdsat, og alt arbejde i gruppen (organisationen/virksomheden) har værdighed. Som Platon har sagt, “Delen kan ikke være god, medmindre det hele er godt.” Fællesskaber tager sig af deres medlemmer og omvendt. 

De bedste måde hvorpå vi kan få mennesker til at vokse, er gennem værdifulde samtaler. En værdifuld samtale er en, der verbalt og non-verbalt kommunikerer; jeg holder af dig/respekterer dig, og du hører til.

Når vi har åbne, anerkendende samtaler, får vi forbindelse til vores kreativitet, fantasi og forestillingsevne. Du kan selvsagt forestille dig, hvilket udbytte det giver enhver virksomhed og organisation. 

Styrk din egen følelse af fællesskab og mening 

gennem værdifulde samtaler med dine kolleger og teamkammerater. Giv dig tid til at lytte og stille opfølgende spørgsmål. Når du lytter, viser du din kollega, at han/hun er vigtige, at de hører til og betyder noget. Få dine kolleger til at føle sig rigtig godt tilpas i dit selskab. Det sker, når du anerkender andres styrker og talenter; når du stiller dem spørgsmål, der hjælper dem med at forstå, hvem de er.

Værdifulde samtaler vil styrke tilhørsforholdet for begge parter, og øge tilliden og den psykologiske sikkerhed. 

Som leder

kan du sørge for at holde hyppige en-til-en-samtaler med dine medarbejdere. Lyt mere end du selv taler, og lad medarbejderen mærke en ægte interesse i deres velbefindende. Det sker, når du tydeligt anerkender deres engagement og kompetencer og når du stiller opfølgende spørgsmål. Opfølgende spørgsmål er en samtaleteknik, der øger følelsen af vigtighed og anerkendelse. Hold også hyppige møder med alle dine medarbejdere, hvor du får overblik over opgaver. Opfordre dine folk til at dele deres viden og giv feedback til hinanden.

Videndeling og konstruktiv feedback styrker tilhørsforholdet. Kom også med opfordringer til at styrke deres sociale netværk.

Når vi har stærke sociale netværk på arbejdet, kommer vi hurtigere gennem kriser, og vi bliver bare gladere for af gå på arbejde. Intet kan slå gode kollegiale netværk, som hviler på et stærkt tilhørsforhold, når det gælder arbejdsglæde.

Du bliver til gennem dine relationer

Vi hungrer efter at mærke kontakt og forbundethed med andre mennesker, og kan ikke være vores bedste uden gode relationer. Vores mentale og fysiske sundhed afhænger bogstaveligt af at være en del af stærke og solide fællesskaber. Jo større og mere fintmaskede dine netværk er, jo større er chancerne for at du lykkedes.

Fælles mål, udvikling og tilhørsforhold gennem værdifulde samtaler giver stærke gruppefællesskaber. Som fodbolden er så eminent til, og helt afhængig af. Mind dig selv om, hvor meget du betyder, og tag handling på at styrke og opretholde dine netværk og fællesskaber, private som professionelle.

PS. fortæl mig om fællesskabet på din arbejdsplads? Er der taget særlige tiltag? Er cheferne (dig selv) gode til at anerkende og vise tillid? Jeg er drøn nysgerrig, og altid på jagt efter at udvikle mig. Derfor hører jeg super gerne fra dig 🙂

30 nov

Posted at 13:12h in Kommunikation by
0 Likes

I min virksomhed og i min research ser jeg mange TED-talks. Jeg ser både de mest populære og de mest upopulære. Hvorfor? For at blive klogere på, hvad det er, der gør os attraktive, og hvad der fanger og fastholder vores opmærksomhed. Er det et særligt kropssprog? Ansigtet? Gestikken – eller specielle PP-slides? 

Men inden jeg afslører, hvilket kommunikationsvåben, der hører til blandt de mest magtfulde, vil jeg stille dig et spørgsmål: 

Hvad er det første du kigger på, når du møder et menneske? Tænkt dig om et øjeblik….

De fleste svarer: 

  1. ansigtet
  2. øjnene
  3. munden

Men det første vi kigger på, er hænderne. Det ligger dybt, dybt i os, helt tilbage fra da vi var hulemænd. Vi ser på hænderne for at finde ud af, om personen har noget i hænderne, som vi skal frygte – og flygte fra – fx en sten eller økse. 

Lad os gå skridtet videre. Prøv at forestille dig en person du kender godt. Forestil dig nu, at personen har hænderne skjult på ryggen. Din tanke vil være; hvad har han/hun i hænderne? Hvad skjuler han/hun? Og jo længere tid han/hun har hænderne på ryggen, jo mere ønsker du bare, at de kommer frem! Og når du endelig kan se hænderne igen, bliver du lettet.

Når hænderne er skjult på ryggen, kan vi ikke se, hvilken intention personen har. Det gør os usikre.

Den amerikanske adfærdsforsker, Vanessa Van Edwards og hendes team, har analyseret tusindvis af TED-Talks. De opdagede, at i de mest populære TED-Talks har taleren hele 465 forskellige gestus. De mindst populære har 272 – altså ca. halvdelen. Det er en signifikant forskel. 

Jeg taler til på dig på to kanaler

Talere med mange gestus kommunikerer et vigtigt budskab til dig mellem linjerne:

Jeg kender mit indhold så godt, at jeg har overskud til at tale til dig på to kanaler på en gang; jeg kan tale til dig med mine ord, men jeg kan også forklare mit indhold og meningen med mine ord gennem mine hænder.

Når din gestik følger dine ord, understreger arme og hænder ordenes indhold. Og det bliver både nemmere og mere interessant for dit publikum. 

Pas på; du smitter! 

Forkølelse og Roskildesyge smitter som en i helvede. Det samme gør du: Hver dag smitter du dine omgivelser med dit humør, din indstilling og dine følelser. Jo før du bliver bevidst om, at du er en omvandrende smittebærer, jo hurtigere kan du opnå professionel og personlig succes. Du kender det sikkert allerede fra dit eget liv; nogle mennesker ødelægger stemningen med deres brok og dårlige humør, andre spreder god stemning.

Et stort studie fra Stony Brook University samlede svedprøver fra to forskellige testgrupper:

  1. Folk der løb på løbebånd.
  2. Fra folk, der hoppede i faldskærm for første gang. 

 

Derefter fik forskerne forsøgspersonerne til at lugte til svedprøverne, mens de lå i en hjernescanner. På de testpersoner, der lugtede til faldskærmsudspringerne, kunne forskerne måle aktivitet i de centre, der har med frygt at gøre. Det betyder, at vi helt bogstaveligt smitter og planter vores følelser hos andre. 

Vanesse Van Edwards argumenterer for, at vi grundlæggende smitter på tre niveauer: 

  1. Nonverbalt
  2. Verbalt – og
  3. Følelsemæssigt

 

Hvis du går en tur og pludselig ser en slange, vil dit ansigt på nulkommafem – før det rammer din bevidsthed – vise frygt. Du skal nu beslutte dig mellem tre muligheder: Tage kampen op, flygte eller råbe på hjælp. Hvis du ser frygt på en anden persons ansigt;  løftede øjenbryn, øjnene er spilet op og munden let åben, vil du lynhurtigt overtage følelsen og reagere; kæmpe, flygte eller råbe på hjælp.

Det samme sker naturligvis ved de positive følelser. Når du ser et smilende ansigt, er det svært at lade være med at smile tilbage. En lille, rar følelse planter sig i dig – bare ved at overtage et smil fra en anden. Vi smitter andre med vores følelser. 

Styrk din position med disse 3 gode råd

1. Levende gestik 

Når du understreger dine ord med en levende gestik sker der to gode ting: 

  1. Du fortæller du mig, at du kender dit stof ind og ud, og du formidler betydningen og meningen med dine ord endnu tydeligere. Jeg kan nemmere følge med, forstå og huske, hvad du fortæller. 
  2. Det engagement der strømmer ud af din gestik, smitter mig. Jeg bliver lettere grebet og du fastholder min opmærksomhed. 
  3. Helt konkret betyder det, at når du fx holder oplæg, må du ikke have hænderne i lommen, eller knytte dem foran brystet eller bagved din ryg. Tillad din gestik, ved at sætte dine hænder fri. 

 

2. Engagerende ord og spørgsmål

Brug et billedrigt sprog der involverer mig. Du kan fx stille mig spørgsmål, der henter gode ting frem af min hukommelse. Det kan være til et socialt arrangement, hvor du møder én for første gang. I stedet for de kedelige, sædvanlige spørgsmål a’la når, hvad laver du så? Eller, bor du her omkring? Prøv med sker der noget spændende i dit liv for tiden? Har du planer om nogle rejser? Hvad interesserer dig for tiden? Din samtalepartner vil nu, ligesom når vi googler, hente alt frem fra hjernen, der associerer til det positive spørgsmål. Du sætter gode tanker, gode minder, billeder og følelser i sving, som bliver lagret til næste gang I ses. 

3. Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på, at 90 % smiler tilbage. Hvis ikke, må du skrive og fortælle mig det. Heldigvis har jeg et solidt lager, jeg elsker nemlig hatte. Og i følge min mor, har jeg hattehoved. Jeg lyttede altid til min mor, da hun levede!   

Tusind tak for at du læser med. Det sætter jeg stor pris på dig! Hav en fremragende dag.

Bedste hilsner                                                                                                                                                                                                        

Christina Rittig Falkberg

02 maj

Posted at 07:38h in Kommunikation by
3 Likes

Ordet skaber, hvad det nævner

I Tv-programmet Debatten var Søren Krarups kommentar til valget af Macron som Frankrigs næste præsident: “Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng”. Han beklagede med det samme. Men, de nedladende ord kan ikke viskes ud med en beklagelse. 

Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at bide tungen af mig selv, når jeg i vrede eller affekt har sagt ting, som jeg bagefter bitterligt har fortrudt? F.eks. den sms, jeg engang i et anfald af vrede fik fyret af til en mor i min søns børnehave. Jeg luskede langs husmurene i måneder, og trods bondeanger og 1.000 smil var det svært at lægge 100 % bag os. Ord, der først er udtalt, kan ikke trækkes tilbage eller bortforklares. Sårende og nedsættende ord, bagtalelse og forhånelse kan bore sig ind i sjælen som spidse pile, og smerten kan sætte sig i ens indre og aldrig helt forsvinde.  

Derfor skal vi huske at være varsomme med, hvad der ryger ud af vores mund, og hvad vi lader vore hjerter fylde af. Kristen eller ej, ordene fra Matthæusevangeliet er signede; “Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent”.

Det er med andre ord væsentligt, hvad vi lader os fylde af. For ord kommer ikke af ingenting. Som et gammelt ordsprog siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

Ord skaber den virkelighed, vi befinder os i 

Hvis vi var mere bevidste om, at ordet skaber, hvad det nævner, ville vi nok i højere grad overveje, hvad det er, vi går rundt og siger til hinanden. Det talte og det skrevne sprog er i dag fyldt med grove gloser, som er gået hen og blevet en helt almindelig omgangstone blandt børn og unge. Ja ikke blot børn og unge – tænk bare på, hvad der bliver skrevet på fx Facebook af grimme og grove ord. Af voksne! 

Sproget har en afsmittende effekt på vores handlinger. For der er ikke langt fra ord til handling! Sproget er altså med til at nedbryde grænserne for, hvad der er god opførsel og ødelægge vores moralkodeks for, hvordan man bør tale og agere over for hinanden. Denne udvikling indebærer nogle ret så skræmmende konsekvenser og perspektiver, hvis man tænker nærmere over det.

Med ord skaber vi den virkelighed vi befinder os i. Ord kan have en positiv magt til at skabe forandring og bygge op, hvorimod negative ord har magt til at gøre det stik modsatte – nemlig at ødelægge og nedbryde. Vi voksne kan bygge børn op og give dem selvtillid med anerkendende, kærlige ord, og vi kan bryde dem ned, tvære dem ud og ødelægge deres selvtillid med nedladende og kyniske ord. Det kender jeg desværre et menneske der gør – tværer sine børns selvtillid fuldstændig i smadder med sine nedladende ord. 

Jeg har haft svært ved at tie

For mig betyder det at kunne tale frit og åbent det samme som at trække vejret. Ytringsfrihed, både når det gælder i de nære menneskelige relationer og som borger i ens eget land, er noget af det vigtigste, jeg kan forestille mig. Men “at vide, hvornår man bør tie, er en kundskab uden lige”, som jeg læste i en avis forleden. Hvis det er noget, jeg indimellem har haft svært ved, så er det at tie. Men alderen synes at hjælpe på det. Så noget må man gudskelov have lært, når man er nået næsten halvvejs igennem livet – og fået adskillige slag over nallerne.

Med erkendelsen og erfaringen af, hvilken magt og virkning ord har, kommer også en større bevidsthed om, hvornår man bør tie eller i hvert fald anvende diplomatiets kunst og belægge sine ord med varsomhed. I visse tilfælde har jeg oplevet, at tavshed var det klogeste, og at tavshed i virkeligheden kan sige langt mere end ord.

Tavshed har nemlig ligesom ord en vældig magt og virkning. Når tavsheden har negativt fortegn kan den være dræbende.  Tavsheden kan udtrykke en enorm afmagt og en gabende tomhed, når ordene imellem to mennesker er sluppet op.

Hvis fortegnet vendes positivt, kan tavsheden opleves som befriende og virke som et smukt og følelsesmæssigt stærkt øjeblik, når man i en menneskelig relation ikke behøver at bekræfte hinanden med ord, men i tavsheden ved sig elsket, accepteret og værdsat.

Rette ord i rette tid

Kommunikation er langt mere end ord. Hvornår det er tid til at tale og hvornår det er bedst at tie, er, når alt kommer til alt, et spørgsmål om situationsfornemmelse, visdom og livserfaring. For min del har jeg på godt og ondt lært, hvad ord og tavshed kan udrette. Og indimellem kunne jeg da godt have tænkt mig, at jeg havde haft de rette ord i rette tid. Eller at min mund havde været lukket med syv segl. 

Sådan får du en skarp situationsfornemmelse og øger din sociale indflydelse

Vil du have succes hos din chef? Dine medarbejdere? Dit netværk? Uanset hvilket fag du udøver, hvilken jobtitel der står på dit visitkort, skal du kommunikere dine lysende ideer, dine forslag til forbedringer eller din plan for sommerferien til mennesker. Du skal med andre ord overbevise og påvirke mennesker HELE TIDEN. Vil du gerne vide, hvordan vi mennesker fungerer? Skriv dig op HER, og start allerede i dag med at øge din sociale indflydelse. 

 

01 maj

Posted at 16:01h in Kommunikation by
0 Likes

7 effektive råd til håndtering af nervøsitet  

 

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Så har du det ligesom alle andre. For når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillet. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske bliver vi fundet for lette. Men den nervøsitet, vi oplever er ikke så ringe, for nervøsiteten er med til at skærpe præsentationen. Så længe nervøsiteten ikke løber af med os. Det kommer der nemlig sjældent noget godt ud af. 

1. Øv dig 

Langt de fleste bruger deres tid på at skrive en tale eller lave en PowerPoint. Det er også godt at forberede sig skriftligt, inde i hovedet. Her starter vi. Men en tale/præsentation er ikke ord på et stykke papir. Det er netop en TALE. Og hvis ikke den leveres og foldes ud mundtligt, så ørerne kan følge med, forbliver den fine ord på papir og skærm. Øv dig foran en bamse i sofaen, din stueplante eller din kæreste. Du skal have talt og hørt dine ord, inden det gælder. Det tager toppen af al nervøsitet. 

 2. Se stedet for dig

Visualiser det rum, hvor du skal tale. Hvor stort er det? Hvor sidder publikum? Hvor skal du stå? Er der en scene? En talerstol? Bruger du PowerPoint? Og hvor stiller du dig i så fald i forhold til skærm og publikum? 

3. Træk vejret dybt. 

Det allerbedste kneb til at få styr på nervøsitet er at trække vejret. Det lyder banalt, men når vi bliver nervøse og spændte ryger vores vejtrækning højt op i brystet og bliver overfladisk. Ja, vi ‘stopper’ nærmest med at trække vejret. Luften skal dybt ned i maven, så vi får ilt til hjernen. Når du trækker vejret dybt, kommer du også til at tale langsommere og holder flere pauser.  Publikum er vilde med pauser! 

4. Se dit publikum som én person

Et godt trick er at forestille sig publikum som én person. Det gør os mindre nervøse at tænke på at tale sammen med én person fremfor 200. Forestil dig, at du ‘bare’ skal føre en samtale med ét menneske. Se ham eller hende for dit indre helt konkret. 

5. Stram ballerne

Det siger vi, når vi mener, at vi skal tage os sammen. Men det kan hjælpe os, hvis vi helt bogstavelig talt strammer ballerne lige inden eller i starten af vores præsentation. Når vi strammer ballerne er det nemlig svært at være nervøse samtidigt. Vi flytter simpelthen fokus fra hjerne til krop. 

6. Publikum vil dig det godt

Publikum er kommet for at blive klogere, blive inspireret, fordi de har en interesse i emnet og gerne vil vide mere. De er ikke kommet for at hagle dig ned. De er interesseret i, hvad du har at sige, ikke din person som sådan. På den måde er det, du har at sige en gave til publikum. Du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for på dig selv. 

7. Fokuser på dit budskab

Ethvert oplæg, præsentation eller tale skal have et budskab. Du skal have noget på hjerte. Ellers er der ingen god grund til at tage ordet. Find dit budskab. Ét budskab, som du kan formulere i én sætning. Hold fokus på dit budskab, gentag det undervejs, og afslut altid med dit budskab. Når vi holder fast i vores budskab, glemmer vi ofte os selv.

08 feb

Posted at 13:07h in Kommunikation by
2 Likes

Vi er blevet enige om, at det ikke skal være dig, der får jobbet. Du lytter ikke! Flere føler sig ikke lyttet til. Min strube snørede sig sammen. Tårerne sved salte bag mine øjenlåg. Jeg holdt op med at trække vejret. Og verden ramlede i al sin stilhed. Jeg fremstammede et par hikstende spørgsmål om den kandidat, de havde valgt. Av for fanden i helvede.

For et stykke tid siden faldt jeg over et job, som var så attraktivt, at jeg besluttede at prøve lykken, selv om livet som selvstændig er meningsfyldt og givende. Jeg gik hele vejen til sidste samtalerunde. På min cykel til sidste og tredje runde repeterer jeg målet med samtalen – at overbevise dem om, at jeg med gejst, autoritet og troværdighed er den rette til at undervise unge mellem 13-17 år – igen og igen. Uden et klart mål med vores kommunikation kan vi jo ikke pege buen i den ønskede retning. Målet med vores ord skal være på plads.

Men i min iver glemte jeg kernen i al kommunikation, det inderste, det vigtigste nogensinde: At lytte. Jeg var så forhippet på mit budskab. Særligt én af de i alt fem personer i ansættelsesudvalget kom jeg vist til at træde over tæerne, da han stillede mig et spørgsmål, mens jeg var i gang med at svare på en af de andres spørgsmål. Jeg fik sagt noget a la “Lige et øjeblik, hvis jeg lige må tale færdig”. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der tabte han (måske) ansigt og jeg slaget, hvorfor beskeden to dage senere var, at jeg ikke lyttede, og derfor ikke kunne komme i betragtning.

Stilhed. I ugerne efter sagde jeg ikke meget. Tænkte. Kiggede mest ned i jorden og ind i mig selv. Efter nogle uger rettede jeg nakken ud og besluttede mig for, at 2017 skal være året, hvor jeg skifter fokus fra at tale til at lytte. Ikke bare til dig, mine kunder og gode mennesker i mine professionelle cirkler. Også til min store teenagersøn, til min kæreste, til min bror Lars og til mine venner. Der er en grund til, at vi har to ører og kun én mund, som man siger.

Sådan bliver du en god lytter

Først skal vi forstå, at der er forskel på at høre og lytte. Vi hører hele tiden. Det er næsten umuligt at lukke af for al lyd. Prøv at stikke fingrende i ørerne; du kan høre en lille smule alligevel. Selv når vi sover, er vores hørelse slået til. At høre er reflektorisk og ubevidst. At lytte er en bevidst handling. Når vi lytter, forsøger vi at forstå, hvad den anden fortæller. Vi fortolker og skaber mening ud af ordene. De gamle grækere var de første til at udvikle et samtalesystem – protreptik –  hvis kerne netop er at lytte. At interessere sig mere for sin samtalepartner end for sig selv, kunne man også sige.  

  1. Øv dig i at forstå, hvad din samtalepartner siger. Mange af os venter blot på at tage ordet. I stedet for at lytte og forstå, hvad der bliver sagt, venter vi på at hapse taleturen. Vi fokuserer på de ord, vi om lidt vil bryde ind med. Slå ørerne ud og lyt, lær og forstå.
  2. Stil opfølgende spørgsmål. Hvis din samtalepartner fortæller om en irriterende kollega, kan du spørge ind til kollegaen, spørge ind til problemet, i stedet for at du med det samme drejer samtalen ind på dig selv med et “Jeg havde engang en kollega, der …”
  3. Vov pauserne. Når din samtalepartner holder en lille pause, hvad gør du så? Griber ordet med det samme og overtager roret? Prøv at holde inde og brug pausen til at lytte og reflektere. Hav øjenkontakt, og lav små vip med hovedet for at signalere, at du er tilstede og stadig vil lægge øre (og skulder?) til din samtalepartner. Så sker det som oftest, at vedkommende fortsætter. Taknemmelig for, at du stadig gider lytte.

 

Ha, tænker du måske. Det er da den mest simple, mest banale opskrift du nogensinde har fået. Jeg giver dig ret. Det er ikke rocket science. Og alligevel er 90 % af os elendige til at lytte. Og det ødelægger mange forhold. I mit tilfælde kostede det måske jobbet. Det finder jeg aldrig ud af. Men jeg kan garantere, at hvis du bruger denne lille tretrinsraket næste gang, chancen byder sig, får du en ven for livet. Eller dit drømmejob!

25 maj

Posted at 11:18h in Kommunikation by
2 Likes

På et par minutter har hun dannet et indtryk af dig. Sympatisk? Interessant? Eller måske arrogant? Dum, fjollet? Det første indtryk af et andet menneske kan blive siddende hos os i årevis. Hvis vi skal samarbejde, gøre forretninger – i alle situationer hvor du skal overbevise nogen om noget, spiller deres OPFATTELSE AF DIG en afgørende rolle. Hvad gør du så? Du får andre til at synes om dig på bare tre minutter. 

Det første, du skal være opmærksom på, er dit håndtryk, øjenkontakt og lidt husketeknik.

  1. I det gode håndtryk mødes håndfladerne, og vi giver et fast, varmt håndtryk. Pas på den døde fisk, hvor du kun rækker dine fingerspidser. Men undgå også knogleknuseren, hvor du klemmer livet af den andens stakkels hånd.                                                                                                                                                                                          
  2. Det næste er øjenkontakten. Hold øjenkontakt, hav modet til at kigge det menneske, du møder, i øjnene. Nedslåede øjne, flakkende øjne eller hvis du direkte kigger væk, mens du giver hånd, signalerer nervøsitet, beklemthed eller ligegyldighed.                                                                                                                                                                          
  3. Det tredje drejer sig om at huske den andens navn. Vi glemmer ofte folks navn, første gang vi hører det. Men det giver mange point at kunne sige “Christina, hvad mener du om den sag?” en halv time senere. Hvordan husker du navne? Tryk her og få de tre bedste tricks til at huske nye navne. 

 

Stil gode spørgsmål

Til sidst: Stil gode spørgsmål og vær nysgerrig. Det giver et brændende godt indtryk af dig hos andre. Hvis jeg fortæller, at jeg har været i Madrid, skal du lade være med straks at lede opmærksomheden hen på dig selv og sige “Ja, jeg var også i Madrid sidste år”. I stedet kan du spørge ind til min oplevelse: “Nåh, og hvad syntes du, er det bedste ved Madrid?” Opfølgende spørgsmål viser, at du interesserer dig for andre. Og det giver mange point.

Hvordan ved du, om du er lykkedes med at skabe et godt indtryk? Det ved du, hvis den anden person bliver stående og har lyst til at tale med dig. God fornøjelse med dine nye, første møder.

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder folks opmærksomhed?

Skriv dig op her og få med det samme tilsendt min populære E-bog “Syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder dit publikum”

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Skønt. Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Bekræft nu via din indbakke.