fbpx

retorik Tag

25 feb

Posted at 11:59h in Kommunikation by
0 Likes

Her er nøglen til at forstå din adfærd

Forestil dig en melorm. En lille bleg orm med ganske få adfærdsmønstre. Den kan bevæge sig forlæns og baglæns. Og det er stort set hvad der er på repertoiret.

Se nu en fasan for dig. En fasans hjerne byder på lidt flere muligheder, men det er stadig begrænset, hvad den har af handlemuligheder. 

Med hunden begynder der at ske noget. En hund kan føle, og den kan danne relationer.

Og så kommer vi til dig og mig, os mennesker. Nu bevæger vi os på høje bevidsthedsniveauer. Vi kan føle. Vi kan interagere. Og vi kan samarbejde på et meget, meget højt niveau. 

Forestil dig en lufthavn, en bogmesse, Bangkok by night. En rumraket. 

Vores hjerne er i stand til at udtænke og virkeliggøre de mest utrolige ting. 

Din hjerne er ældgammel

For at forstå den hjerne vi render rundt med i dag, er det nødvendigt at gå tilbage til dengang hjernes basale funktioner blev dannet. Tilbage til jernalderen.

Den hjerne vi render rundt med i dag, er groft sagt dannet i en tid, hvor der var meget at være bange for. Der kunne komme et vildt dyr eller en fjendtlig nabostamme og overfalde os. Vi kunne spise en giftig plante eller dø af kulde og sygdom. Vi var nød til at være meget opmærksom på alle de farer der var omkring os, for at overleve. 

Og nu kommer vi til nøglen. Det der styrer dit liv, det der bestemmer al indhold i dit liv:      

Din opmærksomhed

Opmærksomhed er nøglen til at forstå vores adfærd. Det er en sindsyg vigtig hjernefunktion – det er kun det du retter opmærksomhed mod, der ender i din bevidsthed. Og kun hvad du har i din bevidsthed, eksisterer for dig.

En central opgave for hjernen er altså, at rette opmærksomhed mod det rigtige. 

Men det vi har i bevidstheden er kun toppen af isbjerget. Nedenunder søber kolossale mængder af informationer, erfaringer, oplevelser, mennesker og indtryk rundt. 

De mekanismer der afgør, hvad der skal OP i bevidstheden er en af de afgørende mekanismer i vores liv. Det er vigtig viden for alle os, der har et ærinde med andre mennesker – vi skal sørge for, at fange og fastholde folks opmærksomhed, for at ende i deres bevidsthed.

Der foregår en daglig kamp om vores opmærksomhed. 

En smartphone er fx konstrueret til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Det mærker jeg dagligt, når alle i familien sidder med hovedet begravet i deres iPhone. 

Vil du være i solen eller skyggen? 

Når du skal skrive eller tale til dine kolleger, dine kunder eller medarbejdere, har du samme udfordring. Når vi læser, tjekker vi samtidig sms’er. Vi flytter rundt på ting på skrivebordet, bliver afbrudt af telefonen, der ringer, eller en kollega der går forbi. Når vi lytter til en taler, bliver vores opmærksomhed fanget af hans/hendes bagdel, lækre frisure eller en konflikt på hjemmefronten.

Du kan også se det sådan her: Vil du være i skyggen eller i solen? Den der vil ud i solen, skal have fat i sine modtageres opmærksomhed. Hvis du gerne vil være i skyggen, skal du bare undgå at skaffe dig opmærksomhed. Hvis du vil ud i solen, så læs videre. Hvis du vil leve en rolig tilværelse i skyggen, så læs med alligevel. Det kan være du indimellem, vil have sol på næsen. 

Sådan får du min opmærksomhed

Forleden da jeg gik rundt i en Tiger-butik blev mit blik fanget af en mintgrøn, skinnende pose. Posen var lukket, og forsiden prydet af et enkelt ord: Surprise!

Posen kostede 20 kr. Jeg vidste, at det ville være 20 åndsvage kroner. Jeg vidste, at posen var fyldt med overflødige ting. Og jeg vidste, at posen kun havde èt formål; få mig til at købe den. Og det gjorde jeg. Jeg blev nemlig mere og mere nysgerrig, og måtte vide, hvad der var indeni (Vil du gerne vide, hvad der var i den hemmelige pose? Jeg løfter sløret til slut). 

Pointen er, at sælgerne af disse poser har fat i den meget lange ende. En effektiv måde at vinde min opmærksomhed på, er ved at pirre min nysgerrighed og gøre noget, jeg ikke forventer. 

Min hjerne er nemlig max opmærksom på forandringer. Det er derfor udrykningskøretøjers lyd hele tiden skifter mønster. Ellers ville det ikke trænge igennem til vores opmærksomhed så hurtigt. Og det er derfor, du bliver overrasket, når telefonen ringer søndag aften kl. 22.30. Det plejer den nemlig ikke at gøre. Det er også derfor at overskrifter som “Sådan får du mere sex” virker. Overskriften pirrer min nysgerrighed. Den fortæller mig, at der er en konkret måde/metode, som jeg ikke kender. Og det gør mig nysgerrig. 

Gode råd der fanger opmærksomhed

Nu vil jeg i punktform lave en lille liste til inspiration. Og hvis du har ideer til listen eller en god historie om hvordan DU fanger folks opmærksomhed, vil jeg elske, at du deler den. 

  • Tag pangfarvet tøj på eller en stor hat
  • Pir min nysgerrighed med et spørgsmål: “Vidste du at…” “Hvorfor fryser vi ikke i ansigtet?”
  • Lav en quizz. Vores hjerne elsker at have det sjovt. Derfor er Kahott blevet en kæmpe succes. Quizzer gør os meget nysgerrig: Hvad er det rigtige svar?
  • Frame dit indhold som noget nyt. Brug ord som “En spritny ide”. “Ny viden” “Ny indsigt”. 
  • Lav en spændende og anderledes indledning. I stedet for at indlede en præsentation med dit cv, kan du indlede med et citat, en anekdote. Noget andet end folk forventer. 
  • Lav en provokerende overskrift. Gå til kanten, måske over. Sæt ild til folks følelser. 
  • Fortæl en historie. En historie er et af de stærkeste retoriske virkemidler. Særligt når det gælder min opmærksomhed. 
  • Varier din stemme og dit kropsprog. der er ikke noget mere kedeligt, end den monotone stemmeføring og et  lukket kropssprog. 

 

Hvis du stadig hænger på må det betyde, at jeg har fanget – OG fastholdt – din opmærksomhed så længe. Gad vide hvordan?

Kan du have en rigtig dejlig dag. Gå ud og gør noget, andre ikke forventer. Bryd dit mønster. 

Bedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

Ps. Hvad var der i posen? Der var en grøn vaskeklud. Et stykke plastiklegetøj og et sort forklæde. Forklædet er faktisk udemærket. Min kæreste bruger det hver aften når han laver mad. Posen var de 20 kr. værd. Pyhhhh 😉 

13 dec

Posted at 11:40h in Kommunikation by
0 Likes

Er du god til at huske navne? I vesten siger vi goddag til kendte og nye mennesker med et håndtryk (som er blevet den nye politiske slagmark, men det er en anden historie). En ting er et godt håndtryk med øjenkontakt. Noget andet folks navn. 

Når du husker og kender mit navn, bliver jeg i godt humør. Mit navn er jo MIG. Jeg føler mig anerkendt, set – jeg føler mig værdifuld. Det er essensen i retorik: Retorik GØR noget ved sin modtager. Du gør noget ved andre mennesker med din kommunikation.

Mit mål er, at du får succes. I dit professionelle og personlige liv. Det får du kun, hvis du er god til mennesker. Vores relationer er altafgørende for vores personlige og professionelle succes . Af den grund, har du brug for at udvikle dine “people skills”. Med mindre du lever som eneboer i en skov et sted. Men så var du ikke her.  

I dette indlæg skal vi gøre noget godt for dem vi møder, vi skal huske deres navne. En lille simpel gestus, med enorme muligheder. 

Glem aldrig mere et navn

Har du nogensinde været i en situation hvor du møder nogen i begyndelsen af en fest, så støder du ind i dem senere på aftenen, eller et par uger efter, og har ingen ide om deres navn? Det er akavet. Og det vidner om, at du ikke har lagt mærke til vedkommende, eller at vedkommende ikke har haft betydning for dig. 

Tricket med navne er, at du bevidst skal bruge hjernen. Forskellige dele af din hjerne bliver aktiveret, når du processere information auditivt, verbalt og visuelt.

For at maksimere dine chancer for at huske navne, kan du derfor engagere alle tre dele. Det gør du sådan: 

1. Auditivt: Giv dem din fulde opmærksomhed når de siger deres navn, så du faktisk hører navnet, frem for at din hjerne bliver forstyrret af dine egne tanker. Det er nemlig en af hovedårsagerne til, at du ikke kan huske nogens navn; du tænker på andre ting, mens de siger deres navn. Du tænker på, hvordan dit hår sidder. Om du har noget mellem tænderne. Du er fokuseret på, om du kan lide deres ansigt – er de lækre, grimme, har sjove briller på? Alt muligt andet end at være 100 % opmærksom på at høre deres navn. Første trick er derfor: Lyt, lyt lyt.                                                                                                                                                           

2.Verbalt: Når de har sagt deres navn, gentager du det højt. Det kunne fx lyde: “Hyggeligt at møde dig, Albert. Så, hvad bringer dig her, Albert? Hvad laver du, Albert?”. Når du siger navnet højt, skifter din hjerne mode fra det auditive til verbalt mode. Det kan også være din hjerne har været i visuelt mode, fordi du har kigget på hans/hendes fregner, store næse eller flotte øreringe. At gentage navnet og bringe hjernen i et verbalt mode, er en effektiv lim for mange, der får navnet til at sætte sig fast. Det virker fantastisk for mig. 

3. Visuelt: Tænk på alle dem du kender med det samme navn og placer dem rundt om et bord sammen.  På den måde kan din hjerne associere til én den allerede kender, der hedder Albert – din bror Albert, din gamle kæreste Albert, din bedste ven Albert. 

 

Jeg glemmer aldrig Leonardo

Forleden til en konference mødte jeg en med navnet Leonardo. Jeg kender ingen med navnet Leonardo. Derfor tænkte jeg på skuespilleren Leonardo de Caprio. Og da jeg lige havde set Titanic med ungerne, var det i rollen som den unge, passionerede Jack, at jeg fandt Leonardo frem. Samtidig sagde jeg hans navn højt, og spurgte ind til navnet, da det er et sjældent navn i Danmark.  Jeg spillede på alle tre tangenter; Gav navnet fuld opmærksomhed, sagde det højt og associerede til en anden Leonardo, som allerede eksisterer i min hukommelse. Jeg kommer altid til at huske Leonardo – fordi jeg helt simpelt ikke KAN glemme det. 

I skrivende stund, har ejeren af den kaffebar jeg sidder og skriver fra, lige henvendt sig til mig; Hvor er din baby, Christina. Og tænk, en instinktiv varme og glæde breder sig i mig: Hun husker mit navn?! Hvor dejligt, jeg må have gjort indtryk. Jeg husker også hendes navn, hun hedder Mette 🙂 

Her min december-udfordring: Næste gang du møder et nyt menneske, skal du huske deres navn. Brug de tre tricks. Jeg vil vædde på, at de virker. Nogle gange, er det de små ting, der gør den største forskel. Rigtig god fornøjelse med at øge din sociale gennemslagskraft. Jo mere vellidt du er, jo mere respekt du har og får fra dine omgivelser, jo bedre løn, flere venner og gladere chefer og kolleger.  

 

De allerbedste hilsner

Christina Rittig Falkberg

30 nov

Posted at 13:12h in Kommunikation by
0 Likes

I min virksomhed og i min research ser jeg mange TED-talks. Jeg ser både de mest populære og de mest upopulære. Hvorfor? For at blive klogere på, hvad det er, der gør os attraktive, og hvad der fanger og fastholder vores opmærksomhed. Er det et særligt kropssprog? Ansigtet? Gestikken – eller specielle PP-slides? 

Men inden jeg afslører, hvilket kommunikationsvåben, der hører til blandt de mest magtfulde, vil jeg stille dig et spørgsmål: 

Hvad er det første du kigger på, når du møder et menneske? Tænkt dig om et øjeblik….

De fleste svarer: 

  1. ansigtet
  2. øjnene
  3. munden

Men det første vi kigger på, er hænderne. Det ligger dybt, dybt i os, helt tilbage fra da vi var hulemænd. Vi ser på hænderne for at finde ud af, om personen har noget i hænderne, som vi skal frygte – og flygte fra – fx en sten eller økse. 

Lad os gå skridtet videre. Prøv at forestille dig en person du kender godt. Forestil dig nu, at personen har hænderne skjult på ryggen. Din tanke vil være; hvad har han/hun i hænderne? Hvad skjuler han/hun? Og jo længere tid han/hun har hænderne på ryggen, jo mere ønsker du bare, at de kommer frem! Og når du endelig kan se hænderne igen, bliver du lettet.

Når hænderne er skjult på ryggen, kan vi ikke se, hvilken intention personen har. Det gør os usikre.

Den amerikanske adfærdsforsker, Vanessa Van Edwards og hendes team, har analyseret tusindvis af TED-Talks. De opdagede, at i de mest populære TED-Talks har taleren hele 465 forskellige gestus. De mindst populære har 272 – altså ca. halvdelen. Det er en signifikant forskel. 

Jeg taler til på dig på to kanaler

Talere med mange gestus kommunikerer et vigtigt budskab til dig mellem linjerne:

Jeg kender mit indhold så godt, at jeg har overskud til at tale til dig på to kanaler på en gang; jeg kan tale til dig med mine ord, men jeg kan også forklare mit indhold og meningen med mine ord gennem mine hænder.

Når din gestik følger dine ord, understreger arme og hænder ordenes indhold. Og det bliver både nemmere og mere interessant for dit publikum. 

Pas på; du smitter! 

Forkølelse og Roskildesyge smitter som en i helvede. Det samme gør du: Hver dag smitter du dine omgivelser med dit humør, din indstilling og dine følelser. Jo før du bliver bevidst om, at du er en omvandrende smittebærer, jo hurtigere kan du opnå professionel og personlig succes. Du kender det sikkert allerede fra dit eget liv; nogle mennesker ødelægger stemningen med deres brok og dårlige humør, andre spreder god stemning.

Et stort studie fra Stony Brook University samlede svedprøver fra to forskellige testgrupper:

  1. Folk der løb på løbebånd.
  2. Fra folk, der hoppede i faldskærm for første gang. 

 

Derefter fik forskerne forsøgspersonerne til at lugte til svedprøverne, mens de lå i en hjernescanner. På de testpersoner, der lugtede til faldskærmsudspringerne, kunne forskerne måle aktivitet i de centre, der har med frygt at gøre. Det betyder, at vi helt bogstaveligt smitter og planter vores følelser hos andre. 

Vanesse Van Edwards argumenterer for, at vi grundlæggende smitter på tre niveauer: 

  1. Nonverbalt
  2. Verbalt – og
  3. Følelsemæssigt

 

Hvis du går en tur og pludselig ser en slange, vil dit ansigt på nulkommafem – før det rammer din bevidsthed – vise frygt. Du skal nu beslutte dig mellem tre muligheder: Tage kampen op, flygte eller råbe på hjælp. Hvis du ser frygt på en anden persons ansigt;  løftede øjenbryn, øjnene er spilet op og munden let åben, vil du lynhurtigt overtage følelsen og reagere; kæmpe, flygte eller råbe på hjælp.

Det samme sker naturligvis ved de positive følelser. Når du ser et smilende ansigt, er det svært at lade være med at smile tilbage. En lille, rar følelse planter sig i dig – bare ved at overtage et smil fra en anden. Vi smitter andre med vores følelser. 

Styrk din position med disse 3 gode råd

1. Levende gestik 

Når du understreger dine ord med en levende gestik sker der to gode ting: 

  1. Du fortæller du mig, at du kender dit stof ind og ud, og du formidler betydningen og meningen med dine ord endnu tydeligere. Jeg kan nemmere følge med, forstå og huske, hvad du fortæller. 
  2. Det engagement der strømmer ud af din gestik, smitter mig. Jeg bliver lettere grebet og du fastholder min opmærksomhed. 
  3. Helt konkret betyder det, at når du fx holder oplæg, må du ikke have hænderne i lommen, eller knytte dem foran brystet eller bagved din ryg. Tillad din gestik, ved at sætte dine hænder fri. 

 

2. Engagerende ord og spørgsmål

Brug et billedrigt sprog der involverer mig. Du kan fx stille mig spørgsmål, der henter gode ting frem af min hukommelse. Det kan være til et socialt arrangement, hvor du møder én for første gang. I stedet for de kedelige, sædvanlige spørgsmål a’la når, hvad laver du så? Eller, bor du her omkring? Prøv med sker der noget spændende i dit liv for tiden? Har du planer om nogle rejser? Hvad interesserer dig for tiden? Din samtalepartner vil nu, ligesom når vi googler, hente alt frem fra hjernen, der associerer til det positive spørgsmål. Du sætter gode tanker, gode minder, billeder og følelser i sving, som bliver lagret til næste gang I ses. 

3. Smil, smil, smil

Den danske pianist og entertainer Victor Borge har sagt: Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Det er så sandt, som det er sagt. Et smil smitter hurtigere end den værste forkølelse. Prøv det – gå ud i gader og stræder i dag, og beslut dig for at smile til de mennesker du møder på din vej. Jeg vil æde min gamle hat på, at 90 % smiler tilbage. Hvis ikke, må du skrive og fortælle mig det. Heldigvis har jeg et solidt lager, jeg elsker nemlig hatte. Og i følge min mor, har jeg hattehoved. Jeg lyttede altid til min mor, da hun levede!   

Tusind tak for at du læser med. Det sætter jeg stor pris på dig! Hav en fremragende dag.

Bedste hilsner                                                                                                                                                                                                        

Christina Rittig Falkberg

05 okt

Posted at 12:36h in Kommunikation by
0 Likes

Kære læser, jeg har virkelig glædet mig til anden del af vores føljeton om det vigtige slag du SKAL vinde, hvis du vil trænge igennem med dine budskaber: Dine publikummers opmærksomhed.

Opmærksomhed fra de rette personer, er afgørende, hvis du vil have succes i livet. Personligt som professionelt. (Fik du ikke læst nummer 1, så tryk her)

Sidst indledte jeg artiklen med to spørgsmål: Hvordan fanger du min opmærksomhed? Og hvordan holder du fast på den? 

Svaret på det første spørgsmål er: Du fanger min opmærksomhed ved at bryde min forventning – ved at overraske mig. I løbet af livet opbygger vi tusindvis af genkendelige mønstre, som vi efterhånden lægger mindre og mindre mærke til  – vi kender dem jo:

  • Camilla går altid klædt i sort
  • Bus 5A kører hver 5 minut
  • Pizzaria’er er ejet af danskere med anden etnisk baggrund
  • Bestyrelsesmøder starter altid med fastsættele af dirigenten og godkendelse af sidste referat
  • Når vi møder nye mennesker hilser vi med et håndtryk

 

Den dag Camilla kommer på arbejde klædt i grønt fra top til tå, spærrer du øjnene op. Når du har stået på Nørrebrogade i over tyve minutter og ventet forgæves på 5A, begynder din hjerne at arbejde på forklaringer. Og næste gang du bestiller en pizza, og manden bag skranken har ansigtsfarve som en skoleost og hedder Kurt, bliver du overrasket. Og det er lige præcis det redskab, du aktivt skal benytte, når du vil fange folks opmærksomhed; Overraskelse. 

Så langt, så godt. Du har brudt med et af mine eksisterende mønstre, overrasket mig og vundet min opmærksomhed. Men jeg har hurtigt “repareret” mit mønster og indkorporeret den nye viden. Nu gælder det for alt i verden om at holde fast på min opmærksomhed, inden jeg begynder at vandre. Hvordan gør du det? 

Det skal jeg fortælle dig. 

Et lille gram mystik er mere værd end tonsvis af argumenter

Den bestsælgende amerikanske professor i psykologi og marketing, Robert Cialdini, satte sig for at undersøge, hvordan han kunne gøre sin undervisning om forskning og videnskab mere interessant. Han gik på biblioteket og læste et hav af bøger indenfor alle mulige forskningsområder. Her opdagede han, at der var et enkelt træk ved de bøger, han blev opslugt af, der gik igen og igen: De lagde alle ud med at præsentere et mysterie.

Et af de emner, Cialdini blev særligt opslugt af, er ringene omkring Saturn. Hvad er de lavet af? Ringene omkring Saturn blev præsenteret som de mystiske ringe, som selv ikke tre hold forskere kunne blive enige om; partikler, støv eller iskrystaller? Hvordan kan tre hold forskere, der undersøger præcis samme objekt, være så uenige om materialet? Cialdini vendte side efter side og først på allersidste side, efter tyve lange siders forskning om ringene omkring Saturn, kom svaret: Støv. Nogle steder isbelagt støv. 

Mysterier er magtfulde, fordi de planter et behov for closure i os. I det øjeblik, vi bliver præsenteret for et spørgsmål, der ikke følges af et indlysende svar, har vi et mysterie: 

  • Hvorfor er det så svært, at få pandaer i zoo til at parre sig?   
  • Hvorfor får jeg ikke flere likes på mine opslag på Facebook, når andre får flere hundrede? 
  • Hvordan gør jeg mit næste foredrag for AP Pension om retorik virkelig fængende? 

 

Kan du se, hvad der sker? I forrige artikel Sådan fanger du dine publikummers opmærksomhed kom jeg ind på emnet kundeservice i Magasin. Kundeservice er utvivlsom et varmt emne i Magasin og en væsentlig del af de ansattes jobbeskrivelse. Inden i dig, bor der et mønster for god-kundeservice; smil til kunden, sig goddag og farvel og ønsk dem en god dag etc. I eksemplet beskrev jeg, hvordan du skal bryde min opfattelse af, hvad kundeservice inkluderer for at fange min opmærksomhed: I Magasin stryger vi også din skjorte for dig. Stryger min skjorte, wow, det må jeg nok sige, det er flot. Du henter dit mønster om kundeservice frem, justerer det, så det også indeholder strygning af skjorter i butikker og sætter det tilbage. En hurtig måde at vinde opmærksomhed på. Men ikke nogen langvarig måde at fastholde den på. 

Mysterier opfører sig anderledes. De er ikke skabt af et overraskende øjeblik. Det er skabt af en overraskende rejse. Vi bliver simpelthen nysgerrige. For at finde svaret og stille vores nysgerrighed begiver vi os ud på en rejse, som vi ikke kender forløbet af på forhånd. 

De smertefulde tomme pladser

Men hvordan opstår nysgerrighed? Hvad er det egentlig ved mysterier, der gør os nysgerrige? 

Vi skal tilbage til året 1994 efter svaret. Her satte en adfærdsøkonom fra Carnegie Mellon University sig for at finde ud af, hvad der skaber interesse hos os. George Loewenstein har givet os en af de mest omfatttende forklaringer på, hvad der gør os interesserede. Og den er overraskende simpel.

Huller i vores viden (knowledge gaps).

Nysgerrighed, siger han, opstår, når vi opdager et hul i vores viden. Når nogen pladser står tomme. Loewenstein argumenter for, at huller og tomme pladser udløser smerte – når der er noget, vi ikke ved, og som vi gerne vil vide, svarer det til, at det klør på din albue, og du vil så gerne klø den albue!

For at fjerne ‘smerten’, er vi nød til at fylde den tomme plads med viden. Tænk på dårlige film du har set til ende, bare for at få svar på, hvem morderen er, eller om de forelskede får hinanden til slut. Film får os til at spørge; Hvad vil der ske? Krimier; Hvem gjorde det? Sportsbegivenheder; Hvem vinder? Og kryds og tværs; Hvad er et andet ord for psykolog på tolv bogstaver? 

Nysgerrighed vokser ud af huller i vores viden. En viden vi opdager, at vi ikke har. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi er nød til at gøre opmærksom på de tomme pladser, før vi kan lukke dem med ny viden. Og her vil jeg gerne gøre opmærksom på den epidemi af søvndyssende kommunikation og alle de dræbelige kedsommelige præsentationer, der bliver holdt hver eneste dag, hvor vi tvangsfodrer publikummer med fakta. Men først må de indse, at de har brug for disse fakta.

Og her er tricket, ifølge Loewenstein: Når vi vil overbevise folk om, at de har brug for vores budskab, skal vi starte med at understrege noget specifik information og viden, som de mangler. Vi skal pege på et hul i deres viden.  

Hvordan gør du det? Her følger et par forslag fra mig. Men av, av, jeg er smertefuldt bevidst om mine egne tomme pladser! Så hvis du har en konkret oplevelse, en erfaring eller en skabelon, som du bruger, når du skal pirre og vække folks nysgerrighed, vil du så ikke dele den med mig og de andre kloge læsere i kommentarfeltet? Det vil jeg blive virkelig begejstret for. Jo mere jeg ved, jo mere opdager jeg, jeg ikke ved 🙂 

  1. Du kan stille et spørgsmål eller en gåde, der konfronterer folk med et hul i deres viden. 
  2. Vi kan pege på, at nogen andre ved noget, som de ikke gør
  3. Vi kan præsentere dem for situationer med ukendte udfald som valg, mysterier eller sportsbegivenheder
  4. Du kan udfordre dem til at gætte et resultat (det vil endda give to tomme pladser; hvad bliver resultatet? og havde jeg ret?)
  5. Nyhedsteaseren; mange nyhedskanaler kører en teaser i bunden af skærmen, hvor de teaser til den næste vigtige historie. Typisk i ret farverige, sensationelle vendinger: 
  • Et nyt narkotika fejer benene væk under teenagere – og det findes måske i dit eget medicinskab!
  • Hvilken berømt restaurant har lige fået en sur smiley – for slim i ismaskinen? 

 

Denne form for kommunikation virker, fordi den driller dig med noget, du ikke ved. Ja endda med noget, som du måske i bund og grund er ligeglad med, lige indtil du fandt ud af, at du ikke vidste det. Gad vide, om vi har spist på den restaurant med slimen? 

Så, hvordan kan du gøre folk interesserede i et emne? Du påpeger et hul, en tom plads, i deres viden. Og husk, du skal først åbne en tom plads, før du kan plante en længsel hos din modtager efter et svar. Du kan ikke gå direkte på med en information om, hvorfor det er svært at få pandaer til at parre sig i fangeskab. Først skal du pirre min nysgerrighed. 

God fornøjelse med at fange og holde godt fast i netop dine publikummers opmærksomhed. Uden spilder du din tid og dine budskaber drukner i mængden af informationer, der dagligt strømmer ind over os. 

Jeg ønsker dig en dejlig dag. Tusind tak fordi du stadig hænger på. Husk; du er fantastisk. Bare som du er. 

Kærlige hilsner 

Christina Rittig Falkberg

PS Næste gang går jeg igen tæt på din krop – den der krop du har på dig hele tiden, som hele tiden snakker til andre og afslører, hvordan du har det, hvad du synes om andre og om du er tillidsvækkende. Vi skrives ved!

01 sep

Posted at 13:32h in Kommunikation by
0 Likes

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Det første problem, du støder ind i, når du skal kommunikere, er at fange dine modtageres opmærksomhed. Nogle kommunikatører har autoritet til at forlange opmærksomhed. Det gælder forældre: “Peter, kig på mig!” Men i de fleste tilfælde kan vi ikke kræve opmærksomhed, der er vi nødt til at tiltrække opmærksomhed. 

Og lad det være sagt med det samme: 

At fange folks opmærksomhed er første afgørende brik, når du skal indfri formålet med din kommunikation. Du åbner munden af en grund, og den grund vil du gerne styre i mål. 

Så, hvordan fanger du folks opmærksomhed? 

Den mest elementære måde at fange folks opmærksomhed på lyder sådan her: 

Bryd et genkendeligt mønster. 

I den bedstsælgende bog, Made to stick, beskriver professor Chip Heath fra Stanford University og tidligere forsker fra Harvard Business School, Dan Heath, hvordan vores hjerner ultra hurtigt vænner sig til et mønster. Gentagne, sanselige mønstre får vores hjerner til at slå fra. Efter kort tid lægger du ikke længere mærke til mønsteret. Tænk fx på lyden af et ventilationsanlæg, trafikstøj, lugten af stearinlys eller synet af en bogreol. Men så snart mønstret ændrer sig – ventilationsanlægget går i stå, eller din kæreste flytter om på bøgerne – fanges og vækkes din opmærksomhed. 

Derfor håber jeg, at du fra nu af aldrig vil glemme, altid vil huske: 

Vores hjerne er designet til at være stærkt opmærksom på ændringer. 

Det ved kloge produktudviklere alt om, og derfor er der noget, der ændrer sig hos produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Advarselslamper blinker on-off og advarselssirener hyler i et særlig komplekst mønster. 

Din kommunikation kan KUN lykkes, hvis du trænger igennem det tykke tæppe af informationer, vi alle bombarderes med dagligt. Og selvom du godt er klar over nødvendigheden af og endda behersker kunsten at kommunikere enkelt og klart, vil mange af dine beskeder alligevel være så komplicerede, at du kun får succes, hvis du også kan fastholde folks opmærksomhed.

For at du kan overbevise kolleger, chefer eller medarbejdere om dine fremragende ideer og forslag, er du nødt til at mestre svaret på to essentielle spørgsmål: 

  1. Hvordan fanger jeg folks opmærksomhed? Og absolut lige så vigtigt:
  2. Hvordan fastholder jeg den? 

 

I dag vil jeg give dig en grundlæggende indsigt i vores hjerne; hvad kan du gøre for at fange dens opmærksomhed. Næste gang afslører jeg, hvilke værktøjer du kan anvende, når du skal fastholde opmærksomheden. Så husk at læse med næste gang. 

Sådan fanger du folks opmærksomhed

Ifølge hjerneforskningen er vores hjerne særlig opmærksom på information med et højt følelsesladet indhold. Og den hader at kede sig – den slår simpelthen fra, når den keder sig. Men er der udsigt til følelser, mennesker og drama; voila, er den på banen (læs Stop med at vær’ kedelig, og få de bedste tips til at undgå de dødssyge samtaler og blive husket).

Trusler og sex står også højt på hjernens opmærksomhedsliste. Og uanset hvem du er, så bruger din hjerne uhørt meget tid på spørgsmål som:

Kan jeg spise det? Vil det spise mig? Kan jeg parre mig med ham? Vil han parre sig med mig? Har jeg set det før? 

Men når du skal præsentere den nye strategi, argumentere for ændrede arbejdsgange, bede chefen om udsættelse af en deadline eller skaffe flere penge til et projekt, er det ikke altid muligt at trække en sexet, truende eller spiselig vinkel ned over dine ord.  

Derfor får du nu et andet redskab, og det hedder:

Bryd min forventning – bryd med et eksisterende mønster. Kort sagt: Du fanger min opmærksomhed ved at gøre/sige noget andet end jeg forventer – ved at overraske mig.  

Og her er grøn-paryk-og-rød-næse-metoden ikke nok – hvis du går til dit næste møde iført grøn paryk og rød næse, får du naturligvis en overrasket reaktion fra dine kolleger. Men det mønster – den forventning du bryder med, den overraskelse du skaber – skal forbindes til dit kernebudskab. Så med mindre den grønne paryk og røde næse handler om nye arbejdsuniformer, synes jeg, vi skal overlade de opsigtsvækkende gimmicks til gadekunstnerne. 

Vi er alle udstyret med forudforståelse, forventninger og fordomme. Inden for den retoriske forskning kalder vi det genregenkendelse. Vi scanner lynhurtigt tv-programmer og sorterer dem i kategorier som krimi, nyheder, action, børne-tv, underholdning etc. Og når vi kender kategorien/genren, så indstiller vi på nul komma fem vores forventning.

Når du ser reklamer, og du ser en smart, rød sportsvogn, der hurtigt og smidigt kører ad snoede bjergveje, er din første forventning, at det er en reklame for en bil (se denne reklame for Enklave Minivan – jeg lover, du bliver overrasket!). Når onkel Bendt rejser sig til din 50 års fødselsdag og slår på glasset, ved du, at nu vil onkel Bendt holde en tale. Men hvis onkel Bendt hiver to taler frem, som den ældste søn i filmen Festen (se den knusende scene her), en gul og en grøn, bliver du overrasket. Der plejer ikke at være to taler – kun én tale. Og nu er der to? Hvad sker der? Hvad står der i dem? Er de virkelig forskellige? Og når talen, som i Festen, så oveni handler om farens voldtægt af sine børn – og ikke rosende anekdoter, som vi forventer af genren festtale – bliver vi mildest talt slået ud af kurs. 

Det er dine følelser, der får dig til at handle

Følelser er tæt knyttet til vores adfærd. Følelser fortæller os, hvordan vi skal tænke og handle. Frygt forbereder dig på flugt, og vrede gør dig klar til at slås. Dine følelser har et biologisk formål, der tidligere i vores udviklingshistorie handlede om simpel overlevelse. 

Så hvad er det biologiske formål med overraskelse? Det er – tada – opmærksomhed. Overraskelse lammer os kortvarigt; vi løfter øjenbrynene, spærrer øjnene op, øger vores synsfelt helt bogstaveligt, og skærper vores opmærksomhed. Straks begynder vi at arbejde hårdt på at forstå; HVORFOR vi er blevet overraskede, hvad sker der? Betyder det, at jeg er nødt til at omkode og reparere mit forventningsmønster (genren) for fremtiden? Overraskelse er det modsatte af forudsigelighed. Vi begynder at lede efter svar.

Store overrasker kalder på store svar. Så hvis du ønsker at motivere folk til at være opmærksomme, er mit råd til dig, at du griber og anvender den store magt og kraft, der ligger i følelsen af overraskelse. 

Sådan kan du overraske mig

Hvad kan du gøre for at overraske mig? Her kommer et par håndplukkede muligheder. Der findes selvfølgelig mange flere:

  • Overraskende fakta: Den kinesiske mur er den eneste menneskeskabte form, der er synlig fra rummet. Eller: Du bruger kun 10 % af din fulde hjernekapacitet. Overraskende resultater fra en ny undersøgelse, en rapport etc.  
  • In medias res: Indled din tale midt i en historie, ligesom krimier. I stedet for de typiske indledninger ala “Tak, fordi jeg måtte få ordet. Mit navn er … jeg er uddannet retoriker og skuespiller … bla bla … GAB! Lige på og hårdt med en fængende oplysning eller en fængende historie/anekdote. 
  • Houston, we have a problem! Vi har et problem-indledningen skærper altid vores opmærksomhed. Hvad er årsagen? Hvad betyder det, bliver vi fyret? Hvad er løsningen? Som sagt, overraskelser kalder på svar.                                     
  • Overraskende sammenligning: Nogle af de værste krænkere af menneskerettighederne er medlemmer af FN. Er det rimeligt at vælge en pyroman til at sidde i bestyrelsen for et brandkorps? 
  • God kundeservice: Hvis du sætter emnet ‘god kundeservice’ på dagsordenen til et medarbejderseminar i Magasin, så bryd min forventning om, hvad god kundeservice vil sige. Fortæl en overraskende historie om en medarbejder, der strøg en skjorte for en kunde eller pakkede en vare ind, de havde købt i Illum. Bryd mit ‘god-kundeservice-mønster’. 
  • Interessante spørgsmål, der handler om modtageren. Modtageres favoritemne er dem selv. Et mantra i al succesfuld kommunikation.  

Om du er lærer, leder, politiker, rådgiver, forsker eller skoproducent – du har brug for at fange min opmærksomhed, når du skal kommunikere den nye strategi, en politisk holdning, et nyt produkt. Ganske grundlæggende. 

Rigtig god fornøjelse med at bryde dine modtageres forventning og overraske dem. Hvis du vil dele dine oplevelser eller bedste råd, der fanger folks opmærksomhed, gør du ikke bare mig glad, du gør også de andre læsere klogere. Sammen er vi klogere og stærkere. 

Kærlig hilsen

Christina Rittig Falkberg

PS. Husk, husk, husk at læse med næste gang. Der får du redskaber til at FASTHOLDE MIN OPMÆRKSOMHED.  

PPS. Til slut-slut vil jeg dele et konkret eksempel fra bogen ‘Made to Stick’.

Inden et fly letter, skal flypersonalet bringe en sikkerhedsbesked. Du ved, hvor er nødudgangene, hvad skal du gøre, hvis trykket i kabinen ændrer sig etc. Sikkerhedsbeskeder i fly er svære. Ingen interesserer sig for, hvad der bliver sagt. Flypersonalet er ligeglade. Passagererne er ligeglade. Hvad ville du gøre, hvis du skulle holde sikkerhedstalen og du rent faktisk SKULLE have folk til at lytte? En kvinde ved navn Karen Wood løste opgaven med overraskende kreativitet. Hendes besked lød sådan her: 

Hvis vi kan have din opmærksomhed et øjeblik, vil vi virkelig elske at understrege et par sikkerhedsfunktioner. Hvis ikke du har været i en automobil siden 1965, spænder du dit sikkerhedsbælte på den korrekte måde, ved at glide den flade ende ind i spændet. For at åbne, løfter du spændet, og den giver slip. 

Og som sangen går, er der 50 forskellige måder, du kan forlade din elsker på, men der er kun seks måder at forlade dette fly på: To udgangsdøre i den forreste del, to ved vinduet i  midten og to i den bagerste ende af flyet. Placeringen af hver udgangsdør er klart markeret med skilte ovenover såvel som røde og hvide diskolys langs gulvet.  

Ifølge forfatterne brød passagererne ud i klapsalver, da Wood sluttede sin besked. Og hvis en veltilrettelagt besked kan få folk til at klappe ad en sikkerhedsmeddelelse i en flyver, er der håb for os alle 🙂 

 PPPS: Jeg kan også anbefale denne knaldgode reklame – den bryder med flere sanselige mønstre og fanger og fastholder vores opmærksomhed: Friends don’t let friends drive drunk 

07 aug

Posted at 12:08h in Kommunikation by
1 Like

Du er inviteret til sommerfester, bryllupper, barnedåbe og runde fødselsdage. Desværre hærger en særlig slags epidemier til netop disse arrangementer: En epidemi af kedsommelighed. Gæster, der har kedelige samtaler, om kedelige emner, som INGEN husker noget af. Livet er kort. Det må holde op. 

Næste gang du skal til et netværksarrangement, et middagsselskab, en konference eller fredagsbaren på din vens arbejde foreslår jeg, at du vælger nummer 2 mulighed:

  1. Gøre det sikre – som de fleste: Vær dødkedelig med det resultat, at ingen nogensinde husker dig.
  2. Skil dig ud fra mængden og bliv for evigt husket.

 

Nummer 2 kræver en smule mod og et par teknikker. Jeg er helt sikker på, at du har masser af mod. De simple teknikker får du nu. Og voilá, du er klar til at sparke r**  til dine næste sociale arrangementer – og sparke kedelige sociale arrangementer til Langbortistan!

Lad os så komme i gang.

Det modsatte af at være kedelig er at være tiltrækkende, interessant og uforglemmelig. Vores hjerne er som en sulten tumling, den keder sig hurtigt og kræver underholdning hele tiden. Molekulærbiolog og storsælgende New York-forfatter John Medina har fundet ud af, at vores hjerner har et ganske kort opmærksomheds-spænd. Derfor bliver du tiltrukket af spændende og interessante, mennesker. 

Jeg har kun mødt et enkelt eller to reelt kedelige mennesker. Og jeg har været til hundredevis af sociale arrangementer og fester. Men nogle gange opfører vi os kedeligt, fordi vi er bange for at skille os ud og blive opfattet som mærkelige. Vi vil så gerne passe ind. Men hey, at passe ind sucks! Det er kedeligt og uattraktivt.                                                                                                                                                                                                                                    

                                                                                    “Vores angst for at skille os ud gør os kedelige” 

Der findes heldigvis videnskabeligt beviste redskaber, vi kan tage i brug for at bekæmpe kedsommelige samtaler. Her er mine tre favoritter: 

1.      Stil spændende indledende spørgsmål

 

Vi har det med at indlede samtaler med venner og/eller nye mennesker med et: Nårh, hvad laver du så? Hvordan går det på arbejdet? Hvor kommer du fra? Hvor kender du værten fra? Men det er simpelthen så forudsigeligt og meget, meget kedeligt. I stedet vil jeg nu udfordre dig til at prøve et af disse tre indledende-spørgsmål:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

  • Hvilken del af din uge har været den bedste?                                                                                                                                                   
  • Ud over vækkeuret, hvad får dig ud af sengen om morgenen?                                                                                                          
  • Arbejder du på nogle spændende passions-projekter for tiden? 

 

2.      Vær interesseret for at være interessant

 

Den berømte amerikanske filosof, John Dewey (du kender ham for hans berømte læresætning Learning by doing), fandt ud af, at ved siden af mad og husly, har vi mennesker et enormt behov for at føle os vigtige. Vi hungrer efter at føle os specielle og værdifulde.

Så når du netværker, er på date eller er sammen med kolleger på arbejdet, er noget af det bedste, du kan gøre for at DU bliver uforglemmelig og som bonus – øge din sociale indflydelse – at få dine samtalepartner til at føle sig set og hørt. Det gør du sådan her:   

Stil opfølgende spørgsmål. Hvis du fx stiller det mest almindelige “Hvad laver du”-spørgsmål, så husk opfølgende spørgsmål som; Og hvordan gør du det? Hvad er det fedeste ved dig job? Hvis ikke du havde det arbejde, hvilket arbejde ville du så have? Hvorfor det? På den måde får du længere og dybere svar og samtalen bliver langt mere rig og interessant. Så, vis dine medmennesker interesse, og de vil med garanti finde dig super interesseret. 

3.     100 % nærværende engagement 

 

Min tredje favorit til interessante samtaler, der gør dig uforglemmelig er: 100 % nærvær!

Lad vær’ med at tjekke din telefon. Lad vær’ med at kigge hen over personens hoved eller rundt i lokalet for at se, om der er nogen, du hellere vil tale med. Det er den direkte vej til intetsigende samtaler, hvis dit kropssprog signalerer: Åhh, du keder mig, og det eneste, jeg ønsker, er at slippe væk. Indrøm, du kender det godt, det der med at signalere total u-interrese. Du ved godt selv, hvornår du ikke er tilstede. Stop med det. Vær 100 % engageret i dine samtaler. Vend din overkrop og dine fødder mod den person, du taler med. 

Ud med de kedelige, intetsigende samtaler, ind med de spændende.  

Jeg udfordrer dig til at prøve mine tre forslag til samtale-indledere. Og jeg vil elske, at høre dine favoritspørgsmål til spændende samtaler. Hvis du skriver dem i kommentarfeltet, hjælper du med at stoppe epidemien af kedelige samtaler! 

Rigtig god fornøjelse med dine fantastiske, engagerede og uforglemmelige samtaler. Og husk: Du styrer! 

P.S. En af min ungdoms favoritmusikere er Prince. Både hans udseende og hans musik skilte sig ud. Han får det sidste ord: 

LET’S GO CRAZY! 

P.P.S. Vidste du, at når du møder et nyt menneske, er de første par minutter afgørende for at efterlade et godt indtryk af dig selv? Her er opskriften på, hvordan du efterlader et førsteklasses indtryk af dig selv på tre minutter. God læsning, og god fornøjelse med at højne din sociale indflydelse. 

 

12 jul

Posted at 11:35h in Kommunikation by
0 Likes

Retorisk analyse: Den karismatiske taler 

Macrons første officielle vindertale på landsdækkende TV viste en side af Macron, vi ikke er vant til at se. Hans krop var stivnet, hans ansigt udtryksløst og han lignede mest af alt en forskræmt knægt. Pist borte var den gestik, vi kender ham for. Hans charmerende smil, intense, glimtende øjne. Ingen varieret stemmebrug, med temposkift, lange, dramatiske pauser og stærke betoninger. Macron havde sendt sin stivnede tvilling i studiet.  

Hvorfor var Macrons fremtoning så lammet? Det har jeg 3 bud på: 

•  Chok: Han var højst sandsynligt dødnervøs. I chok og osteklokke. Måneders intens valgkamp og to opslidende valgrunder. Og endelig resultatet, udløsningen – DU er landets næste præsident. Vi bliver ofte lammede, når vi efter måneders forestilling og forventning pludselig når toppen. Den nye tilstand skal lige sive fra hovedet og ned i kroppen. Det var ikke helt sket endnu. 

•  Teknik: Macron plejer at have et manuskript på bordet foran ham. Ved denne første officielle, landsdækkende tale talte han med teleprompter. Han havde ingen konkrete publikummer foran sig. Han talte altså ikke til mennesker, men læste fra en teleprompter. Det var en uvant situation for Macron, og han har været dødbange for at snuble over ordene og læse forkert. Derfor blev udtrykket så stift; han talte ikke, han læste. En tale skal ikke læses, den skal netop tales. Teknikken tog styringen. Det kræver erfaring at være en god taler med teleprompter! Obama fik det lært. Macron skal nok komme efter det. Det skal også nævnes, at teleprompteren var indstillet en smule skævt. Hvis ikke en teleprompter er indstillet korrekt, ser det ikke ud, som om vedkommende ser direkte ind i kameraet. 

•  Publikum: Pludselig talte han som Frankrigs næste præsident. Hans tale var ikke kun til dem, der havde sat kryds ved ham. Den var også til dem, der havde stemt på Le Pen. Og til alle dem, der kun har sat kryds ved ham, fordi hans navn ikke er Le Pen. Og til alle dem, der slet ikke har stemt overhovedet. Han skal samle et splittet Frankrig. Vi skal huske, at Le Pens og Macrons vælgere nærmest kommer fra to forskellige planeter. Deres værdier og deres daglige udfordringer er meget forskellige. Men publikum begrænsede sig ikke til franskmænd. Hele Europa og statsledere fra hele verden kiggede med. Når du taler til dine egne, som kandidat, vil du give den mere gas, end når du taler som spritny præsident til hele verden. 

Ud med autoriteten – ind med retorikken

Macron har på rekordtid sat sig selv på den højeste tinde. Franske vælgere er blevet overbevist af hans flotte udseende og hans charme og intellekt. Han har en karismatisk stil, der kombinerer viden, indsigt og charme. Kritikere vil sige, at han minder om Tony Blair, da han buldrede frem og slog benene væk under England; fuld af vid og charme. En progressiv kandidat, der er mere optaget af stil end substans. 

Og vi kan med rette spørge: Er Macron mere stil, end han er substans? Det vil de næste år vise os. Fra på mandag skal han i gang med at forvandle ord til handling. Han skal vise os, at hans visioner kan omformes til politiske reformer, samarbejde og politiske kompromisser.

Karismatisk autoritet

Men én ting er sikker – Macron lever op til de kriterier og krav, der stilles til moderne ledere i dag: Før var ledelse og autoritet to sider af samme sag. En leder fik automatisk autoritet via sin titel. Ulrik Bülow, adm. direktør i Otto Mønsted, skriver i bogen “Ledere, der taler – taler, der leder“, at vi i dag har bevæget os fra traditionel autoritet til det, han kalder karismatisk autoritet, der baserer sig på lederens personlige evner, indsigter og stil. Ulrik Bülow peger på Steve Jobs som det gode eksempel på den karismatiske leder af den frygtede slags og Richard Branson fra Virgin som den karismatiske leder af den folkekære slags. 

Når karismatisk autoritet tager over, bliver retorik et centralt ledelsesinstrument. Du skal ikke bare sætte retningen og forklare, hvor rejsen går hen. Du skal også få dine medarbejdere til at glæde sig til turen, som Bülow skriver.  Og det kan MACRON! Når den formelle autoritet smuldrer, tager retorikken over. Fysisk engagement smitter som bare fanden. Uanset om du hedder Hitler, Trump, Blair eller Macron. 

Vil du gerne lære om karismaens hemmeligheder? 

Tror du, at du kan blive en karismatisk taler? Det kan jeg svar et rungende JA til! Retorik drejer sig om viden, redskaber og TRÆNING. Tryk HER, og ring eller skriv til mig allerede i dag. Hvis du kender de essentielle retoriske taleredskaber, får du bedre job, sjovere kærester og udvider dit netværk med spændende mennesker. Retorik forandrer verden!  

02 maj

Posted at 07:38h in Kommunikation by
3 Likes

Ordet skaber, hvad det nævner

I Tv-programmet Debatten var Søren Krarups kommentar til valget af Macron som Frankrigs næste præsident: “Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng”. Han beklagede med det samme. Men, de nedladende ord kan ikke viskes ud med en beklagelse. 

Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at bide tungen af mig selv, når jeg i vrede eller affekt har sagt ting, som jeg bagefter bitterligt har fortrudt? F.eks. den sms, jeg engang i et anfald af vrede fik fyret af til en mor i min søns børnehave. Jeg luskede langs husmurene i måneder, og trods bondeanger og 1.000 smil var det svært at lægge 100 % bag os. Ord, der først er udtalt, kan ikke trækkes tilbage eller bortforklares. Sårende og nedsættende ord, bagtalelse og forhånelse kan bore sig ind i sjælen som spidse pile, og smerten kan sætte sig i ens indre og aldrig helt forsvinde.  

Derfor skal vi huske at være varsomme med, hvad der ryger ud af vores mund, og hvad vi lader vore hjerter fylde af. Kristen eller ej, ordene fra Matthæusevangeliet er signede; “Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent”.

Det er med andre ord væsentligt, hvad vi lader os fylde af. For ord kommer ikke af ingenting. Som et gammelt ordsprog siger: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.”

Ord skaber den virkelighed, vi befinder os i 

Hvis vi var mere bevidste om, at ordet skaber, hvad det nævner, ville vi nok i højere grad overveje, hvad det er, vi går rundt og siger til hinanden. Det talte og det skrevne sprog er i dag fyldt med grove gloser, som er gået hen og blevet en helt almindelig omgangstone blandt børn og unge. Ja ikke blot børn og unge – tænk bare på, hvad der bliver skrevet på fx Facebook af grimme og grove ord. Af voksne! 

Sproget har en afsmittende effekt på vores handlinger. For der er ikke langt fra ord til handling! Sproget er altså med til at nedbryde grænserne for, hvad der er god opførsel og ødelægge vores moralkodeks for, hvordan man bør tale og agere over for hinanden. Denne udvikling indebærer nogle ret så skræmmende konsekvenser og perspektiver, hvis man tænker nærmere over det.

Med ord skaber vi den virkelighed vi befinder os i. Ord kan have en positiv magt til at skabe forandring og bygge op, hvorimod negative ord har magt til at gøre det stik modsatte – nemlig at ødelægge og nedbryde. Vi voksne kan bygge børn op og give dem selvtillid med anerkendende, kærlige ord, og vi kan bryde dem ned, tvære dem ud og ødelægge deres selvtillid med nedladende og kyniske ord. Det kender jeg desværre et menneske der gør – tværer sine børns selvtillid fuldstændig i smadder med sine nedladende ord. 

Jeg har haft svært ved at tie

For mig betyder det at kunne tale frit og åbent det samme som at trække vejret. Ytringsfrihed, både når det gælder i de nære menneskelige relationer og som borger i ens eget land, er noget af det vigtigste, jeg kan forestille mig. Men “at vide, hvornår man bør tie, er en kundskab uden lige”, som jeg læste i en avis forleden. Hvis det er noget, jeg indimellem har haft svært ved, så er det at tie. Men alderen synes at hjælpe på det. Så noget må man gudskelov have lært, når man er nået næsten halvvejs igennem livet – og fået adskillige slag over nallerne.

Med erkendelsen og erfaringen af, hvilken magt og virkning ord har, kommer også en større bevidsthed om, hvornår man bør tie eller i hvert fald anvende diplomatiets kunst og belægge sine ord med varsomhed. I visse tilfælde har jeg oplevet, at tavshed var det klogeste, og at tavshed i virkeligheden kan sige langt mere end ord.

Tavshed har nemlig ligesom ord en vældig magt og virkning. Når tavsheden har negativt fortegn kan den være dræbende.  Tavsheden kan udtrykke en enorm afmagt og en gabende tomhed, når ordene imellem to mennesker er sluppet op.

Hvis fortegnet vendes positivt, kan tavsheden opleves som befriende og virke som et smukt og følelsesmæssigt stærkt øjeblik, når man i en menneskelig relation ikke behøver at bekræfte hinanden med ord, men i tavsheden ved sig elsket, accepteret og værdsat.

Rette ord i rette tid

Kommunikation er langt mere end ord. Hvornår det er tid til at tale og hvornår det er bedst at tie, er, når alt kommer til alt, et spørgsmål om situationsfornemmelse, visdom og livserfaring. For min del har jeg på godt og ondt lært, hvad ord og tavshed kan udrette. Og indimellem kunne jeg da godt have tænkt mig, at jeg havde haft de rette ord i rette tid. Eller at min mund havde været lukket med syv segl. 

Sådan får du en skarp situationsfornemmelse og øger din sociale indflydelse

Vil du have succes hos din chef? Dine medarbejdere? Dit netværk? Uanset hvilket fag du udøver, hvilken jobtitel der står på dit visitkort, skal du kommunikere dine lysende ideer, dine forslag til forbedringer eller din plan for sommerferien til mennesker. Du skal med andre ord overbevise og påvirke mennesker HELE TIDEN. Vil du gerne vide, hvordan vi mennesker fungerer? Skriv dig op HER, og start allerede i dag med at øge din sociale indflydelse. 

 

01 maj

Posted at 16:01h in Kommunikation by
0 Likes

7 effektive råd til håndtering af nervøsitet  

 

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Så har du det ligesom alle andre. For når vi skal tage ordet foran andre mennesker, føler vi os udstillet. Vi bliver vurderet, vi bliver målt og vejet, og måske bliver vi fundet for lette. Men den nervøsitet, vi oplever er ikke så ringe, for nervøsiteten er med til at skærpe præsentationen. Så længe nervøsiteten ikke løber af med os. Det kommer der nemlig sjældent noget godt ud af. 

1. Øv dig 

Langt de fleste bruger deres tid på at skrive en tale eller lave en PowerPoint. Det er også godt at forberede sig skriftligt, inde i hovedet. Her starter vi. Men en tale/præsentation er ikke ord på et stykke papir. Det er netop en TALE. Og hvis ikke den leveres og foldes ud mundtligt, så ørerne kan følge med, forbliver den fine ord på papir og skærm. Øv dig foran en bamse i sofaen, din stueplante eller din kæreste. Du skal have talt og hørt dine ord, inden det gælder. Det tager toppen af al nervøsitet. 

 2. Se stedet for dig

Visualiser det rum, hvor du skal tale. Hvor stort er det? Hvor sidder publikum? Hvor skal du stå? Er der en scene? En talerstol? Bruger du PowerPoint? Og hvor stiller du dig i så fald i forhold til skærm og publikum? 

3. Træk vejret dybt. 

Det allerbedste kneb til at få styr på nervøsitet er at trække vejret. Det lyder banalt, men når vi bliver nervøse og spændte ryger vores vejtrækning højt op i brystet og bliver overfladisk. Ja, vi ‘stopper’ nærmest med at trække vejret. Luften skal dybt ned i maven, så vi får ilt til hjernen. Når du trækker vejret dybt, kommer du også til at tale langsommere og holder flere pauser.  Publikum er vilde med pauser! 

4. Se dit publikum som én person

Et godt trick er at forestille sig publikum som én person. Det gør os mindre nervøse at tænke på at tale sammen med én person fremfor 200. Forestil dig, at du ‘bare’ skal føre en samtale med ét menneske. Se ham eller hende for dit indre helt konkret. 

5. Stram ballerne

Det siger vi, når vi mener, at vi skal tage os sammen. Men det kan hjælpe os, hvis vi helt bogstavelig talt strammer ballerne lige inden eller i starten af vores præsentation. Når vi strammer ballerne er det nemlig svært at være nervøse samtidigt. Vi flytter simpelthen fokus fra hjerne til krop. 

6. Publikum vil dig det godt

Publikum er kommet for at blive klogere, blive inspireret, fordi de har en interesse i emnet og gerne vil vide mere. De er ikke kommet for at hagle dig ned. De er interesseret i, hvad du har at sige, ikke din person som sådan. På den måde er det, du har at sige en gave til publikum. Du er erfarings- og fageksperten, som kan give dem noget. Fokuser på deres drømme, ønsker og længsler frem for på dig selv. 

7. Fokuser på dit budskab

Ethvert oplæg, præsentation eller tale skal have et budskab. Du skal have noget på hjerte. Ellers er der ingen god grund til at tage ordet. Find dit budskab. Ét budskab, som du kan formulere i én sætning. Hold fokus på dit budskab, gentag det undervejs, og afslut altid med dit budskab. Når vi holder fast i vores budskab, glemmer vi ofte os selv.

08 feb

Posted at 13:07h in Kommunikation by
2 Likes

Vi er blevet enige om, at det ikke skal være dig, der får jobbet. Du lytter ikke! Flere føler sig ikke lyttet til. Min strube snørede sig sammen. Tårerne sved salte bag mine øjenlåg. Jeg holdt op med at trække vejret. Og verden ramlede i al sin stilhed. Jeg fremstammede et par hikstende spørgsmål om den kandidat, de havde valgt. Av for fanden i helvede.

For et stykke tid siden faldt jeg over et job, som var så attraktivt, at jeg besluttede at prøve lykken, selv om livet som selvstændig er meningsfyldt og givende. Jeg gik hele vejen til sidste samtalerunde. På min cykel til sidste og tredje runde repeterer jeg målet med samtalen – at overbevise dem om, at jeg med gejst, autoritet og troværdighed er den rette til at undervise unge mellem 13-17 år – igen og igen. Uden et klart mål med vores kommunikation kan vi jo ikke pege buen i den ønskede retning. Målet med vores ord skal være på plads.

Men i min iver glemte jeg kernen i al kommunikation, det inderste, det vigtigste nogensinde: At lytte. Jeg var så forhippet på mit budskab. Særligt én af de i alt fem personer i ansættelsesudvalget kom jeg vist til at træde over tæerne, da han stillede mig et spørgsmål, mens jeg var i gang med at svare på en af de andres spørgsmål. Jeg fik sagt noget a la “Lige et øjeblik, hvis jeg lige må tale færdig”. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der tabte han (måske) ansigt og jeg slaget, hvorfor beskeden to dage senere var, at jeg ikke lyttede, og derfor ikke kunne komme i betragtning.

Stilhed. I ugerne efter sagde jeg ikke meget. Tænkte. Kiggede mest ned i jorden og ind i mig selv. Efter nogle uger rettede jeg nakken ud og besluttede mig for, at 2017 skal være året, hvor jeg skifter fokus fra at tale til at lytte. Ikke bare til dig, mine kunder og gode mennesker i mine professionelle cirkler. Også til min store teenagersøn, til min kæreste, til min bror Lars og til mine venner. Der er en grund til, at vi har to ører og kun én mund, som man siger.

Sådan bliver du en god lytter

Først skal vi forstå, at der er forskel på at høre og lytte. Vi hører hele tiden. Det er næsten umuligt at lukke af for al lyd. Prøv at stikke fingrende i ørerne; du kan høre en lille smule alligevel. Selv når vi sover, er vores hørelse slået til. At høre er reflektorisk og ubevidst. At lytte er en bevidst handling. Når vi lytter, forsøger vi at forstå, hvad den anden fortæller. Vi fortolker og skaber mening ud af ordene. De gamle grækere var de første til at udvikle et samtalesystem – protreptik –  hvis kerne netop er at lytte. At interessere sig mere for sin samtalepartner end for sig selv, kunne man også sige.  

  1. Øv dig i at forstå, hvad din samtalepartner siger. Mange af os venter blot på at tage ordet. I stedet for at lytte og forstå, hvad der bliver sagt, venter vi på at hapse taleturen. Vi fokuserer på de ord, vi om lidt vil bryde ind med. Slå ørerne ud og lyt, lær og forstå.
  2. Stil opfølgende spørgsmål. Hvis din samtalepartner fortæller om en irriterende kollega, kan du spørge ind til kollegaen, spørge ind til problemet, i stedet for at du med det samme drejer samtalen ind på dig selv med et “Jeg havde engang en kollega, der …”
  3. Vov pauserne. Når din samtalepartner holder en lille pause, hvad gør du så? Griber ordet med det samme og overtager roret? Prøv at holde inde og brug pausen til at lytte og reflektere. Hav øjenkontakt, og lav små vip med hovedet for at signalere, at du er tilstede og stadig vil lægge øre (og skulder?) til din samtalepartner. Så sker det som oftest, at vedkommende fortsætter. Taknemmelig for, at du stadig gider lytte.

 

Ha, tænker du måske. Det er da den mest simple, mest banale opskrift du nogensinde har fået. Jeg giver dig ret. Det er ikke rocket science. Og alligevel er 90 % af os elendige til at lytte. Og det ødelægger mange forhold. I mit tilfælde kostede det måske jobbet. Det finder jeg aldrig ud af. Men jeg kan garantere, at hvis du bruger denne lille tretrinsraket næste gang, chancen byder sig, får du en ven for livet. Eller dit drømmejob!

Vil du gerne vide hvordan du med ord, krop og stemme tryllebinder folks opmærksomhed?

Skriv dig op her og få med det samme tilsendt min populære E-bog “Syv trin til powerfulde præsentationer der tryllebinder dit publikum”

Få gratis, forskningsbaseret viden om mennesker og øg din sociale gennemslagskraft

Skønt. Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev. Bekræft nu via din indbakke.